Konvertible gældsbreve - indløsning - værdiansættelse (* 1)

Konvertible gældsbreve - indløsning - værdiansættelse (* 1)

A klagede over den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked om de skattemæssige virkninger af indløsning af et konvertibelt gældsbrev, som A/S B havde udstedt til ham den 30. juni 1981.

Det var oplyst, at A/S B havde en aktiekapital på 3 mio. kr., hvoraf 482.500 kr. ejedes af klageren og 2.517.500 kr. af C Handelsaktieselskab, der igen ejedes af klageren for 98,1 %»s vedkommende, medens klagerens fader ejede de resterende 1,9 %.

Ifølge det omhandlede gældsbrev androg selskabets gæld til klageren 264.500 kr. Gælden skulle ikke afdrages, men forfaldt i sin helhed til betalilng uden opsigelse den 30. september 1988. Gælden kunne dog også efter kreditors påkrav konverteres helt eller delvist i overensstemmelse med aktieselskabslovens kapitel 6 til aktiekapital i A/S B til parikurs i ombytningsforholdet 1:1. Konvertering kunne ske i tidsrummet fra den 30. september 1984 til den 30. september 1988.

Den påklagede forhåndsbesked vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt indløsning af gældsbrevet ved udløb den 30. september 1988 til kurs 100 ville udløse beskatning for klageren (spørgsmål 1), dels spørgsmålet om, hvorvidt indløsning til skattekursen på indfrielsestidspunktet ville medføre beskatning for klageren efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, jf. § 6 (spørgsmål 2).

Vedrørende spørgsmål 1 havde Ligningsrådet fundet, at indløsning pr. 30. september 1988 til kurs 100 i relation til klageren skattemæssigt skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Som afståelsessum kunne imidlertid ikke godkendes kurs 100, idet afståelsessummen ifølge Ligningsrådets opfattelse måtte ansættes til det konvertible gældsbrevs kursværdi umiddelbart forud for indløsningen pr. 30. september 1988. Beregningen skulle ske med udgangspunkt i det regnskab, som havde status pr. 30. september 1988, og efter de retningslinier, som var indeholdt i Skattedepartementets cirkulære af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, punkt 17 og 18.

Ligningsrådet havde herved henset til, at det konvertible gældsbrevs kursværdi pr. 30. september 1988 måtte anses for at overstige kurs 100, samt at indløsningen til kurs 100 i stedet for konvertering - når i øvrigt hensås til aktionærkredsen i selskabet - herefter ikke kunne anses at være begrundet i reelle forretningsmæssige hensyn. Rådet bemærkede herved, at den gennemsnitlige skattekurs pr. 1. januar 1988 for aktierne og de konvertible gældsbreve var 325, som var beregnet på grundlag af det regnskab, som havde status pr. 30. september 1986.

Vedrørende spørgsmål 2 havde Ligningsrådet bemærket, at A/S B alene var pligtig at indløse gældsbrevet pr. 30. september 1988 til kurs 100. Såfremt selskabet indløste gældsbrevet til en højere kurs, fandtes indløsningsbeløbet derfor ikke at skulle behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Beløbet fandtes derimod at skulle beskattes fuldt ud som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet der var tale om afståelse af værdipapirer til selskabet.

Klagerens revisor gjorde for så vidt angik spørgsmål 1 gældende, at det måtte fastholdes, at afståelsessummen for det konvertible gældsbrev i relation til opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens regler skal fastsættes til kurs 100, idet man måtte se på kursforholdene på det tidspunkt, hvor det konvertible gældsbrev var udstedt, dvs. den 30. juni 1981. Det havde ikke været muligt dengang at forudse, at kursværdien ville være højere i dag, hvorfor vilkåret om indfrielse til kurs 100 var en normalt forretningsmæssig disposition for begge parter.

Revisoren gjorde endvidere gældende, at selv om klageren valgte indløsning til kurs 100 i stedet for konvertering til aktier (med en højere kursværdi), ville der være tale om en disposition ud fra reelle forretningsmæssige hensyn , idet klageren direkte og indirekte ejede ca. 98,5 % af indskudskapitalen i A/S B.

For så vidt angik spørgsmål 2 gjorde revisoren gældende, at beskatning alene skulle ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Til støtte herfor anførte han, at det af Skattedepartementets cirkulære nr. 1 af 2. januar 1984 om beskatning ved afståelse af aktier m.v., punkt 23 c, fremgik, at bestemmelsen i ligningslovens § 16 B om beskatning af afståelsessummen ved afståelse af aktier m.v. til det selskab, der havde udstedt aktierne, ikke blev anset for anvendelig på indfrielsesbeløb for konvertible obligationer.

Revisoren anførte endvidere, at ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 var ændret således, at bestemmelsen udtrykkeligt nævnte konvertible obligationer. Af bemærkningerne til lovændringen fremgik, at ændringen havde til hensigt at præcisere anvendelsesområdet for ligningslovens § 16 B. Endvidere fremgik det, at indløsning af konvertible obligationer ikke blev anset for tilbagesalg til det udstedende selskab, når de forfaldt til kontant indfrielse. Herefter omfattede ligningslovens § 16 B efter revisors opfattelse kun konvertible obligationer, der blev indløst forud for det fastsatte indfrielsestidspunkt eller blev afstået til et holdingselskab m.v., og dermed ikke den her omhandlede situation, hvor indløsningen skete til det oprindeligt fastsatte tidspunkt.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten udtalte Statsskattedirektoratet med hensyn til spørgsmål 1 bl.a., at Ligningsrådets tilsidesættelse af kurs 100 som afståelseskurs i skattemæssig henseende skulle ses på baggrund af, at der ikke var tale om indløsning af et almindeligt, men et konvertibelt gældsbrev. Det kunne ikke anses for naturligt ud fra et almindeligt forretningsmæssigt synspunkt at indløse til kurs 100, hvor der kunne konverteres til aktier til en højere kurs. Direktoratet henviste herved til, at en uafhængig tredjemand, som ikke havde familiemæssig eller anden tilknytning til selskabets øvrige aktionærer, ville vælge konvertering til aktier i selskabet, hvor der kunne konverteres til aktier med en kursværdi ud over 100, idet der ved indløsning til kurs 100 ville blive overført værdier fra vedkommende tredjemand til selskabets øvrige aktionærer.

Efter Statsskattedirektoratets opfattelse måtte indløsning til kurs 100 som i et almindeligt låneforhold derimod anses for i det væsentlige at være begrundet i skattemæssige hensyn. Direktoratet bemærkede herved, at der ved indløsning på forfaldstidspunktet til kurs 100 blev opnået, at tegningsbeløbet tilbagebetaltes til hovedaktionæren, uden at der indtrådte beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet indløsning på forfaldstidspunktet til kurs 100 som udgangspunkt blev anset for omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ved konvertering til aktier i selskabet ville det indbetalte tegningsbeløb overgå fra at være lånekapital til at være aktiekapital, og ved afståelse af de modtagne aktier til det udstedende selskab ville der indtræde beskatning af hele afståelsessummen efter ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Direktoratet bemærkede endvidere, at ved godkendelse af kurs 100 som afståelseskurs i tilfælde som det her foreliggende, ville der ved avanceopgørelsen meget ofte fremkomme endog ganske betydelige tab, som for hovedaktionærer ville være fradragsberettigede efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, men som imidlertid ikke var udtryk for, at der i disse tilfælde var lidt et egentligt tab.

Med hensyn til spørgsmål 2 udtalte Statsskattedirektoratet bl.a., at i tilfælde, hvor et hovedaktionærselskab indløste et konvertibelt gældsbrev på forfaldstidspunktet til en kurs, som oversteg den aftalte indløsningskurs ifølge gældsbrevet på 100, måtte hele indløsningsbeløbet anses for omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Denne situation fandtes således efter direktoratets opfattelse ikke at kunne sidestilles med indløsning på forfaldstidspunktet til kurs 100, men måtte betragtes som en afståelse til det udstedende selskab, omfattet af den pågældende bestemmelse.

Direktoratet anførte herved nærmere, at Skattedepartementets cirkulære af 2. januar 1984, punkt 23 c, sidste punktum, naturligt må forstås som alene omfattende den situation, hvor der var tale om indløsning på forfaldstidspunktet til kurs 100 i overensstemmelse med gældsbrevsvilkårene.

At ligningslovens § 16 B, stk. 1, var anvendelig i tilfælde, hvor konvertible gældsbreve blev indløst af selskabet forud for det fastsatte indløsningstidspunkt, fremgik da også direkte af bemærkningerne til § 2, nr. 1, i lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og lov om særlig indkomstskat (aktieavancebeskatning ved fraflytning m.v.), hvor der var sket en præcisering af, at ligningslovens § 16 B også omfattede konvertible gældsbreve.

På tilsvarende måde måtte det antages, at indløsning på forfaldstidspunktet til en kurs som oversteg den aftalte indløsningskurs på 100, måtte anses for omfattet af den pågældende bestemmelse.

Landsskatteretten kunne tiltræde de af Statsskattedirektoratet anførte synspunkter og fandt i overensstemmelse hermed, at der ved indløsning - selv om den skete til kurs 100 - ved avanceopgørelsen som afståelsessum måtte regnes med kursværdien af gældsbrevet umiddelbart forud for indfrielsestidspunktet, samt at der ved en indløsning på infrielsestidspunktet til en kurs, der oversteg den aftalte indløsningskurs på 100, måtte ske henførelse af hele indløsningssummen til beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked blev herefter stadfæstet for begge spørgsmål.

LV 1988, SH 1.3. og 3.3.

Landsskatteretten stadfæstede en bindende forhåndsbesked om indløsning af konvertibelt gældsbrev udstedt til hovedaktionæren.

Herved udtaltes 1) at indløsning på indfrielsestidspunktet til kurs 100 medførte beskatning efter aktieavancebeskatningsloven ud fra gældsbrevets kursværdi umiddelbart før indfrielsen, og 2) at indløsning fra selskabets side til højere kurs end pari medførte beskatning som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16, stk. 1, af hele indløsningssummen.