Håndsværksaktier - succession i næring (* 1)

Håndsværksaktier - succession i næring (* 1)

A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hendes selvangivne indkomst for 1982 med 249.991 kr., der udgjorde avance (ud over pari) ved salg af håndværkeraktier.

Det fremgik af sagen, at klageren hensad i uskiftet bo efter sin i 1975 afdøde ægtefælle.

Ægtefællen, der havde været arkitekt, havde som vederlag i forbindelse med sin næringsvirksomhed på ejendomsområdet erhvervet håndværkeraktier i et antal byggerier, han havde deltaget i. Blandt disse var de i denne sag omhandlede aktier, nominelt 35.200 kr., i ejendomsaktieselskabet B, der var erhvervet i midten af 1950'erne. Avancen op til pari var beskattet som almindelig indkomst i årene efter erhvervelsen af aktierne.

Endvidere var det oplyst, at klageren efter ægtefællens død havde besiddet aktier i fem ejendomsaktieselskaber samt deltaget i to interessentskaber bl.a. med henblik på udstykning af grunde.

Klagerens advokat gjorde gældende, at avance ved salg af aktier alene kunne beskattes som indvundet i næring i tilfælde af egentlig handelsnæring, der drives af banker, vekselerere etc., og i tilfælde af vederlagsnæring. Det måtte være klart, at klageren eller afdøde ikke havde drevet næring ved handel med aktier. Avancer kunne derfor alene undergives almindelig indkomstbeskatning, såfremt de var omfattet af begrebet vederlagsnæring.

Advokaten anførte med hensyn til vederlagsnæring, at man dels ved betænkning nr. 856 af 1978 om beskatning af aktieavancer og dels ved seneste landsskattepraksis havde fraveget den - for så vidt naturlige - forståelse af vederlagsnæring i relation til aktier, at alle avancer ved afståelse af aktier, modtaget som vederlag i forbindelse med udøvelse af næringsvirksomhed, blev anset for erhvervet som led heri. Avance, der lå ud over pari, måtte derfor beskattes efter aktiernes placering i skatteyderens økonomi. Da det endvidere fulgte af Landsskatterettens kendelse af 10. marts 1988, 1988-6-159, at aktieavancebeskatningslovens § 3 var udtømmende, og da aktierne, som anført, ikke ifølge denne bestemmelse kunne anses for omfattet af klagerens næring, var avancen ved afståelsen skattefri på grund af den lange besiddelsestid.

Landsskatteretten fandt imidlertid at måtte være enig med de stedlige skattemyndigheder og Statsskattedirektoratet i, at avance ud over pari ved salg af håndværkeraktier under visse omstændigheder - uanset det af advokaten anførte - måtte anses for indvundet som led i næringsvirksomhed.

Da klageren under hensyn til det oplyste vedrørende aktiviteterne på ejendomsområdet måtte anses for at have videreført den afdøde ægtefælles næringsvirksomhed inden for ejendomsområdet, fandt retten, at avancen ved salg af de omhandlede aktier, erhvervet som led heri, måtte anses for almindelig skattepligtig indkomst. Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

LV 1988, L 3.6.4.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 5, side 395

Avance ud over pari ved salg af håndværkeraktier blev anset for almindelig indkomstskattepligtig, idet den i uskiftet bo hensiddende ægtefælle blev anset for at have videreført den afdøde ægtefælles næringsvirksomhed inden for ejendomsområdet.