Vurdering fast ejendom - landbrug - driftsbygninger - tillægsparcelværdiprincip (* 1).

Vurdering fast ejendom - landbrug - driftsbygninger - tillægsparcelværdiprincip (* 1).

LSR 670-8407-1601 af 7. marts 1989.

A klagede for ejeren over den af skyldrådet foretagne ejendomsværdiansættelse med påstand om nedsættelse.

Klageejendommen var en landbrugsejendom med et grundareal på 82.4076 ha. Stuehuset og driftsbygninger var opført i 1951.

Til støtte for påstanden gjorde klageren bl.a. gældende, at stigningen fra årsreguleringen i 1985 på 1.056.000 kr. til 18. almindelige vurdering på 3.050.000 kr. var uacceptabel stor, særlig under hensyn til, at en væsentlig del af ejendommens driftsbygninger var nedbrændt i 1985 og ikke senere genopført.

Skyldrådet oplyste under sagens behandling for Landsskatteretten, at ejendomsværdien var opgjort på grundlag af tillægsparcelværdiprincippet, og at ejendommens driftsbygninger derfor ikke indgik med en særskilt værdi. Ejendomsværdien var opgjort således

Grundværdi 3.050.000 kr.

Stuehusets forskelsværdi 331.400 kr. Tillægsparcelværdi (150%) 1.633.050 kr. Ejendomsværdi afrundet 3.050.000 kr.

Landsskatteretten bemærkede, at ejendomsværdien i medfør af bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jfr. § 9, skal ansættes til handelsværdien på vurderingstidspunktet af den samlede faste ejendom. Grundværdien for landbrugsejendomme ansættes derimod i medfør af vurderingslovens § 14 efter, hvad jord af beskaffenhed og beliggenhed som det pågældende jordstykke måtte antages efter egnens priser at ville koste ved salg i ubebygget stand, når jorden tænkes at høre til en middelstor bondegård i middelgod kultur.

Da salgsprisen for landbrugsjord i fri handel omkring vurderingstidspunktet overstiger de ved grundværdiansættelsen ansatte ha-værdier efter vurderingslovens § 14, skal der derfor indgå et beløb - tillægsparcelværdien - i ejendomsværdien, svarende til forskellen mellem den landbrugsmæssige grundværdi og jordens handelsværdi.

Endelig bemærkede retten, at hvis driftsbygningernes tekniske værdi ikke overstiger tillægsparcelværdien, vil denne værdi være den laveste, der kan anvendes til opfyldelse af vurderingslovens bestemmelse om ansættelse af ejendomsværdien til handelsværdien.

Efter de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det af skyldrådet udøvede skøn over ejendomsværdien, og den påklagede ansættelse blev følgelig stadfæstet.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 4, side 345

Der var ikke grundlag for at nedsætte ejendomsværdien for en landbrugsejendom, uanset en væsentlig del af driftsbygningerne var nedbrændte, idet ejendomsværdien var ansat efter tillægsparcelværdiprincippet.