Obligationssalg - indkomstskattepligt (* 1)

Obligationssalg - indkomstskattepligt (* 1)

A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hans selvangivne indkomst for 1984 med 88.000 kr. i skønsmæssigt ansat avance ved køb og salg af obligationer, der var anset for skattepligtig i henhold til statskattelovens § 5 a.

Det fremgik af sagen, at klageren var hovedanpartshaver og medarbejder i et aktieselskab. I forbindelse med omprioritering af en klageren tilhørende udlejningsejendom og salg af en grund var klageren i 1984 kommet i besiddelse af et større kontantbeløb, som han ønskede at investere med bedst mulige forrentning. Klagerens bank havde opfordret ham til at supplere kontantbeløbet med nogle store lån. Da klageren samtidig havde erfaret, at et vekselererfirma B reklamerede med at tilvejebringe en rente på 12 % p.a., havde klageren, der ikke tidligere havde beskæftiget sig med køb og salg af værdipapirer, ladet såvel omprioriterings- som låneprovenuerne overføre til den pågældende vekselerer. Vekselererfirmaet havde herefter i løbte af 1984 foretaget godt 90 handler med obligationer for klageren. Klagerens nettoprovenue kunne ikke nøjagtigt opgøres, men var af skattemyndighederne anslået til 88.000 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde som begrundelse for ansættelsen anført, at den korte besiddelsestid af betydelige obligationsposter, der var financieret for lånte midler, efter deres opfattelse gav tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at muligheden for at opnå størst muligt udbytte, bl.a. ved kursgevinster i forbindelse med køb og salg af obligationer, måtte antages at være indgået i klagerens overvejelser med en sådan vægt, at bestemmelsen i statsskattelovens §§ 4 og 5 a fandt anvendelse.

Klageren gjorde gældende, at han alene havde til hensigt at investere i obligationer og at opnå så høj en forrentning som muligt af de penge, han havde fået ved prioritering af sine faste ejendomme. Da forrentningen havde vist sig at ligge langt over den rente, som klageren skulle betale ved optagelse af større markedslån, havde han optaget nogle større lån i banken og investeret dem i obligationer. At han som følge af uventede kursstigninger i 1984 havde opnået en gevinst gennem hans vekselerers handler med obligationerne, anså klageren - bortset fra renterne - for at være hans skattepligtige indkomst uvedkommende.

Idet bemærkedes, at klageren ikke havde fremsat indvendinger mod den anslåede fortjenestes størrelse, fandt Landsskattereten, at de af klageren foretagne dispositioner med den af de stedlige skattemyndigheder givne begrundelse var indkomstskattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5 a.

Den påklagede indkomstansættelse blev derfor stadfæstet.

(* 1) Offentliggjort i SKAT 1989, nr. 6, side 474

En avance opnået ved ca. 90 handler med obligationer gennem en vekselerer, blev anset for skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 5 a. En del af midlerne til de nævnte handler hidrørte fra banklån.