Handelsrejsende - lægebesøger. (* 1)

Handelsrejsende - lægebesøger. (* 1)

A klagede for indkomstårene 1984 og 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke fuldt ud havde godkendt de af hende foretagne fradrag for udgifter til overnatning og fortæring med henholdsvis 14.925 kr. og 18.480 kr. Der var alene godkendt skønsmæssige fradrag for udgifter i forbindelse med rejsearbejdet med henholdsvis 3.700 kr. og 9.000 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren pr. 1. maj 1984 var blevet ansat som såkaldt lægebesøger i et schweizisk medicinalfirmas danske datterselskab, og at hun herefter havde været på et 2-måneders kursus på arbejdsgiverens forretningssted i København. Klageren skulle som led i sit arbejde besøge praktiserende læger og hospitalslæger, idet hun skulle virke for at afsætte arbejdsgiverens produkter ved at motivere lægerne til at skrive recepter vedrørende disse.

Klagerens advokat havde gjort gældende, at selv om klageren ikke havde haft mulighed for at optage ordrer direkte, havde hun rejst på tilsvarende måde som handelsrejsende. Med et salgsområde omfattende Fyn og en del af Sønderjylland havde hun haft betydelige udgifter til overnatning og fortæring. Klageren havde ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for udgifter til ophold og fortæring i henhold til de af Ligningsrådet fastsatte ligningsregler for handelsrejsende og personer, der rejser på tilsvarende måde.

Fradraget for indkomståret 1984 var opgjort som 65 dage med overnatning a 165 kr., eller 10.725 kr., plus 60 dage uden overnatning a 70 kr., eller i alt 14.925 kr. for indkomståret 1985 havde klageren foretaget en differentieret opgørelse, der også omfattede rejser til udlandet, hvor klageren havde haft læger med til kongres. Opgørelsen omfattede 197 dage a 75 kr., eller 14.775 kr., 6 dage a 265 kr., eller 1.590 kr., 2 dage a 180 kr., eller 360 kr., 2 dage a 125 kr., eller 250 kr., samt 7 dage a 215 kr., eller 1.505 kr., i alt 18.480 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde lagt vægt på, at klageren ikke kunne optage ordrer under sine besøg hos de praktiserende læger, idet reglerne for salg af lægemidler ikke gav mulighed herfor. Salget af sådanne foregår ved, at lægerne skriver recept, hvorefter lægemidlerne af patienterne indkøbes på apoteket.

De stedlige skattemyndigheder havde endvidere henset til, at klagerens ansættelseskontrakt indeholdt bestemmelse om, at repræsentationsudgifter i et vist omfang blev godtgjort af arbejdsgiveren.

Med hensyn til det omtalte kursus i København havde de stedlige skattemyndigheder henset til, at klageren under dette ophold ikke kunne karakteriseres som værende på rejse, hvorfor man alene havde godkendt et fradrag efter reglerne for udepenge med 20 kr. om dagen.

For indkomståret 1985 havde de stedlige skattemyndigheder alene godkendt et skønsmæssigt fradrag på 9.000 kr.

Klagerens advokat henviste under sagens behandling for Landsskatteretten til en række nyere domstolsafgørelser, hvor der var godkendt fradrag efter de vejledende regler for handelsrejsende, uanset de pågældende ikke udelukkende havde salgsopsøgende arbejde, men i øvrigt arbejdede med markedsføring i bredere forstand. Advokaten henviste særlig til, at det med det store distrikt var ganske klart, at klageren ikke kunne nå hjem og indtage et måltid midt på dagen, således at hun havde mindst et dagligt hovedmåltid ude. Advokaten gjorde således gældende, at det afgørende havde været, at klageren skulle virke for afsætningen af arbejdsgiverens varer, samt at hun var rejst fra sted til sted for at løse denne opgave.

Efter det oplyste om klagerens arbejdsforhold - herunder det i udstrækning betydelige rejseområde, der medførte overnatning i et vist omfang - tiltrådte Landsskatteretten klagerens påstand om at være berettiget til uden dokumentation for de faktiske udgifter at fradrage udgift til rejse og fortæring i henhold til de af Ligningsrådet fastsatte vejledende ligningsregler for handelsrejsende. Dette medførte i princippet godkendelse af de af klageren ved indkomstopgørelsen foretagne fradrag.

Landsskatteretten var imidlertid for indkomståret 1984 enig med de stedlige skattemyndigheder i synspunktet med hensyn til, at udgifterne under det omhandlede introduktionskursus i København ikke kunne karakteriseres som rejseudgifter, men alene som udearbejde.

For indkomståret 1984 blev ansættelsen herefter alene nedsat med 10.725 kr. - det godkendte beløb på 2.500 kr., eller med 8.225 kr., medens ansættelsen for indkomståret 1985 blev nedsat med 9.480 kr.

LV 1988, D 3.17.

En lægebesøger, ansat i et medicinalfirma, blev anset for berettiget til fradrag efter reglerne for handelsrejsende, selv om hun på grund af de særlige regler for salg af lægemidler ikke kunne optage ordrer.

Der blev bl.a. lagt vægt på, at hun havde et betydeligt rejseområde, der medførte overnatning i et vist omfang