Legislator Case Law & Legislation
W19891815125 DK

Valutaterminsforretning - næringstab (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 18151 Valid

Valutaterminsforretning - næringstab (* 1)

A Finansiering A/S klagede for skatteåret 1986/87 over, at amtsligningsrådet i medfør af statsskattelovens § 4 f ikke havde godkendt fradrag for et tab på 224.907 kr. ved 4 valutaterminsforretninger.

Det var oplyst, at selskabet var et finansieringsselskab, der udover kontraktfinansiering drev virksomhed med leasing og anden forretningsvirksomhed. I regnskabsårene 1984/85 og 1985/86 havde selskabet foretaget henholdsvis 4 og 17 valutaterminsforretninger, henholdsvis med nettotab og nettogevinst til følge. I sidstnævnte regnskabsår havde selskabet endvidere foretaget køb og salg af aktier i betydeligt omfang. Det var videre oplyst, at valutaterminsforretningerne ikke var indgået i kurssikringsøjemed.

Selskabets advokat gjorde over for Landsskatteretten gældende, at de omhandlede valutaterminsforretninger var et led i hele den af selskabet drevne finansieringsvirksomhed. Advokaten afviste, at statsskattelovens § 4 f kunne afgive hjemmel for at nægte tabsfradrag, idet der var tale om en bestemmelse om lotterispil, samt andet spil og væddemål, hvilken bestemmelse typisk måtte være rettet mod personer. Selv om bestemmelsen måtte blive anvendt på selskaber, kunne den ikke benyttes som hjemmel for at nægte fradrag for et selskab, som drev omfattende pengenæring, og hvor aktiviteten med valutaterminsforretninger indgik som en del af næringsvirksomheden. Herefter var gevinster og tab på valutaterminsforretninger i det foreliggende tilfælde efter advokatens opfattelse i medfør af statsskattelovens § 4 a omfattet af selskabets næringsvirkomhed.

Landsskatteretten fandt, at selskabet, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, måtte betragtes som næringsdrivende med finansielle fordringer, og at selskabet herefter måtte anses for berettiget til at medregne gevinst og tab ved valutaterminsforretninger ved indkomstopgørelsen.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 224.907 kr.

LV 1988, E 5.3.3.5.

Endelig adm. afgørelse 1989 18151 Valid

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 5, side 405

Endelig adm. afgørelse 1989 18151 Valid

Et finansieringsselskab blev anset for berettiget til at fradrage tab på valutaterminsforretninger, idet disse blev anset for omfattet af selskabets næringsvirksomhed, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, og ikke af lovens § 4 f.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →