Vurdering fast ejendom - parcelhus - gener. (* 1)

Vurdering fast ejendom - parcelhus - gener. (* 1)

A klagede over den af skyldrådet foretagne ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien ved 18. almindelige vurdering pr. 1. januar 1986 for et parcelhus med påstand om nedsættelse.

Klageejendommen omfattede et grundareal på 832 m2 med et i 1983 opført enfamilieshus med et bebygget areal på 140 m2 og en carport på 26 m2.

Til støtte for påstanden gjorde klageren gældende, at ejendomsværdien oversteg handelsværdien, og han henviste bl.a. til, at ejendommen var nabo til en ejendom, der behandlede og hjalp mentalt handicappede. Disse ca. 20 beboere forvildede sig ifølge klageren ofte ind i haverne til folk, og han fandt, at ejendommens beliggenhed i umiddelbar nærhed af institutionen ville trykke en eventuel salgspris. Endvidere henviste klageren til en påbegyndt grusgravning syd for ejendommen, hvorfra der var tiltagende arbejdsstøj.

Repræsentanter for Landsskatteretten besigtigede klageejendommen. Det blev herved konstateret, at de boliger, der var beboet af mentalt handicappede, lå skråt over for klagerens ejendom ud til en parkeringsplads, og de var holdt i samme stil som parcelhusene i området.

Endvidere blev det konstateret, at den af klageren omtalte grusgrav lå på den modsatte side af en motorvej et stykke fra klageejendommen.

Efter det således oplyste, fandt Landsskatteretten ikke, at der i de af klageren påberåbte forhold var fornødent grundlag for at ændre det af skyldrådet udøvede skøn over ejendoms- og grundværdien.

De påklagede ansættelser blev herefter stadfæstet.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 4, side 346.

Der kunne ikke indrømmes ejeren af et parcelhus nedslag i ejendomsværdien og grundværdien under henvisning til beliggenhed bl.a. som genbo til boliger for mentalt handicappede medborgere.