Virksomhedsstart - driftsudgifter (* 1)

Virksomhedsstart - driftsudgifter (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset hende for uberettiget til at fradrage driftsudgifter og afskrivninger på en hende tilhørende bil. Endvidere klagede hun over, at myndighederne ikke havde anset diverse ekstraudstyr til bilen for at være selvstændige driftsmidler, hvorpå der kunne afskrives særskilt. Dette havde bevirket en forhøjelse af den selvangivne indkomst med 32.743 kr.

Det fremgik af de tilvejebragte oplysninger, at klageren den 1. oktober 1986 havde påbegyndt selvstændig virksomhed som kørelærer. I den anledning havde hun anskaffet sig en bil, bestemt til såvel privat som erhvervsmæssig kørsel, samt ekstraudstyr til bilen, bl.a. pedaler og spejl. Klageren havde indrettet teorilokaler på den private bopæl i X og endvidere i Y.

Trods annoncering og presseomtale havde klageren ikke haft elever i 1986, men køreskolevognen havde bl.a. været anvendt ved kørsel til møder med de øvrige kørelærere i området i forbindelse med planlægningen af et kørebaneanlæg.

Klageren, der ikke havde ført kørselsregnskab, havde ved indkomstopgørelsen anset 75% af driftsudgifterne og afskrivningerne vedrørende bilen for at være erhvervsmæssige, og havde anset ekstraudstyret for at være selvstændige driftsmidler, hvorpå der kunne afskrives særskilt.

De stedlige skattemyndigheder havde anført, at bilen ikke kunne anses for at være erhvervsmæssigt anvendt, da klageren ikke havde haft elever i 1986.

Uanset klageren ikke havde haft elevindtægter i 1986 fandt Landsskatteretten - under hensyn til det oplyste om den udførte kørsels karakter - at køreskolevognen havde været erhvervsmæssigt anvendt. Da klageren ikke havde ført et kørselsregnskab, måtte den erhvervsmæssige kørsels andel af de samlede kørselsudgifter bero på et skøn. Denne andel fandtes passende at kunne ansættes til 25% af de samlede udgifter inklusive afskrivninger.

For så vidt angik afskrivningerne på ekstraudstyret måtte Landsskatteretten være enig med myndighederne i, at det omhandlede udstyr til skolevognen måtte anses for en nødvendig del heraf, og dermed indgå i det samlede afskrivningsgrundlag for bilen. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 8.671 kr.

LV 1988, C 2.1.2.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 5, side 400

Selv om der ikke havde været elever i en nystartet kørelærervirksomhed i startåret, blev godkendt fradrag for en skønnet del af driftsudgifterne og afskrivning på skolevognen, idet der havde været kørsel til møder om kørebaneanlæg m.v.