Renter - statsgældsbeviser. (* 1)

Renter - statsgældsbeviser. (* 1)

Statsautoriseret revisor A klagede for indkomståret 1979 over, at amtsligningsrådet ikke havde godkendt hans fradrag af renter, 76.486 kr., på et lån i vekselererfirmaet B, men samtidig havde nedsat hans skattepligtige indkomst med renter af indfriede statsgældsbeviser, 38.000 kr., således at hans indkomst var forhøjet med 38.486 kr.

Klageren havde den 3. januar 1979 købt nominelt 500.000 kr. 8% statsgældsbeviser, 1979-IV, hos B med valørdato 8. januar 1979. Købesummen havde inklusive kurtage og køberenter i alt andraget 467.697 kr.

Det samlede beløb havde klageren lånt af B, og han havde den 5. januar underskrevet et gældsbrev, som på sædvanlig måde fastlagde tilbagebetaling, forrentning og sikkerhed. Samme dag havde B i sit bogholderi oprettet et depotkort. B, som havde sendt klageren jævnlige konto- og depotudtog, havde indløst statsgældsbeviserne ved udløb den 20. december 1979, og indfrielsesbeløbet og den samlede kuponrente var krediteret klageren. Det beløb, som klageren herefter havde skyldt B på lånet, var berigtiget ved kontant betaling.

Amtsligningsrådet havde til støtte for ansættelsen anført, at hverken klageren eller vekselererfirmaet havde dokumenteret klagerens ejerforhold til de omhandlede statsgældsbeviser fra lånearrangementets indgåelse og i dets løbetid, og at arrangementet derfor ikke kunne godkendes i skattemæssig henseende.

Klagerens advokat gjorde bl.a. gældende, at klageren havde været ejer af de i sagen omhandlede statsgældsbeviser. Hans køb var en realitet, og han kunne når som helst afhente statsgældsbeviserne imod at betale gælden eller stille anden sikkerhed.

Advokaten anførte endvidere, at forholdene i alle de klagesager, han havde indbragt for Landsskatteretten vedrørende klienter, der havde indgået købe- og lånearrangementer om statsgældsbeviser med det omhandlede vekselererfirma, var fuldstændig ens. Der havde således i alle arrangementerne været aftalt ret for firmaet til rebelåning, men ikke til terminshandler. En af disse sager havde været behandlet på retsmøde, og i denne sag havde retten ved kendelse af 12. april 1988 (1988-5-186) givet hans klient medhold. Efter at det i oktober 1988 havde vist sig, at sagen ikke af Skatteministeriet var indbragt for domstolene påstod advokaten bl.a. og navnlig under henvisning til denne afgørelse indkomstansættelsen nedsat med den påklagede forhøjelse.

Landsskatteretten fandt efter det i sagen oplyste ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens arrangement, og den påklagede indkomstansættelse blev derfor nedsat med 38.486 kr.

LV 1987, E 5.3.2.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 4, side 328.

Et lånearrangement med et vekselererfirma i forbindelse med køb af statsgældsbeviser fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte, jf. tidligere afgørelser, der ikke blev indbragt for domstolene.