Skattepligt - forening.

Skattepligt - forening.

Indkøbsforeningen A klagede for skatteårene 1984/85 og 1985/86 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset foreningens indestående på driftsfondskonti på henholdsvis 2.884.217 kr. og 3.709.895 kr. for gæld til foreningens medlemmer og ikke egenkapital. Den selvangivne indkomst, der var beregnet som 4% af foreningens formue var derfor nedsat med 4% af driftsfondskontoen, eller med henholdsvis 115.369 kr. og 148.396 kr.

Formueansættelserne var tilsvarende nedsat med indeståendet på disse konti.

Det fremgik af det oplyste, at foreningen var stiftet i oktober 1976 af syv detailforretninger inden for radio- og tv-branchen, og at hvert medlem havde indskudt 1.000 kr. i foreningskapital. Foreningens formål var for dens medlemmer at foretage fællesindkøb af varer eller fremstilling af sådanne, som medlemmerne forhandlede i deres forretninger, samt foretage andre forretningsmæssige dispositioner, såfremt det var til bedste for medlemmerne.

Ved opgørelsen af foreningens regnskab var overskuddet fordelt på de enkelte medlemmer i forhold til disses omsætning med de fælles leverandører. De enkelte års overskud var herefter tilskrevet de enkelte medlemmers driftskonti, der i balancen var opført under gæld. Det samlede indestående på driftsfondskonti var ikke fratrukket ved den formueopgørelse, der lå til grund for den selvangivne indkomst. Foreningens medlemmer havde ikke medregnet de enkelte års overskud ved opgørelsen af deres indkomst og ej heller aktiveret deres indestående i foreningen.

Foreningens revisor gjorde gældende, at foreningen i skattemæssig henseende var en realitet, idet den drev faktisk virksomhed. Driftsfondskontiene hæftede for foreningens gæld og var således egenkapital i foreningen, uanset at vedtægterne for foreningen ikke tydeligt omtalte dette spørgsmål. Revisoren henviste til, at der var andre forhold, der støttede, at driftsfondskontiene hæftede for foreningens gæld, idet det således på de årlige generalforsamlinger havde været de enkelte medlemmers opfattelse, at driftsfondskontiene hæftede for foreningens gæld.

Statsskattedirektoratet henviste til § 18, stk. 2, i foreningens vedtægter, hvorefter de akkumulerede overskud skulle opføres som gæld i foreningens regnskab på særskilt konto for hvert enkelt medlem. Driftsfondskontiene måtte derfor anses for medlemskapital og ikke egenkapital for foreningen.

Landsskatteretten var enig med Statsskattedirektoratet i, at der måtte lægges afgørende vægt på formuleringen af vedtægternes § 18, stk. 2, og på det forhold, at driftsfondskontiene også i foreningens regnskaber var anført i overensstemmelse med den anvendte tekst i denne bestemmelse. Retten fandt derfor, at driftsfondskontiene var foreningens gæld til medlemmerne, og de påklagede ansættelser blev herefter stadfæstet.

LV 1988, SC 8.2.

Skat 1989, nr. 5, side 397

Af en indkøbsforenings vedtægter fremgik, at de akkumulerede overskud skulle opføres som gæld i foreningens regnskab på særskilt konto for hvert medlem. Indeståendet på disse konti kunne derfor ikke medregnes til foreningens formue og derfor ikke til foreningens indkomst.