Genvundne afskrivninger - bygninger. (* 1)

Genvundne afskrivninger - bygninger. (* 1)

Gårdejer A klagede for indkomståret 1984 over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hans selvangivne særlige indkomst med 7.421 kr. vedrørende genvundne afskrivninger ved salg af en landbrugsejendom.

Det var oplyst, at klageren i 1984 havde solgt sin landbrugsejendom for 800.000 kr. Ejendommen var erhvervet af klageren i 1966 for 95.800 kr. I 1978 havde klageren afholdt udgifter til et kornloft i laden, hvortil der var frigivet investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning med 6.023 kr. I 1981 havde klageren foretaget isoleringsarbejder på svinestalden for 6.996 kr., og han havde afskrevet på denne udgift i 1981 og 1982 med i alt 1.398 kr.

Anskaffelsessummen for driftsbygningerne var af klageren anslået til 31.000 kr. Svinestalden var opført i 1971 for ca. 25.000 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde antaget, at driftsbygningernes andel i avancen ved salget af landbrugsejendommen havde oversteget de foretagne bygningsafskrivninger på i alt 7.421 kr., idet driftsbygningerne var anset som et hele.

Under sagens behandling udtalte Statsskattedirektoratet, at skønsmæssigt 200.000 kr. af salgssummen for landbrugsejendommen kunne antages at vedrøre driftsbygningerne, og at det ikke kunne antages, at de i 1978 og 1981 foretagne ombygninger havde påvirket den værdi, som driftsbygningerne var indgået med i salgssummen.

Efter anmodning fra Landsskatteretten foretog de stedlige skattemyndigheder en fornyet opgørelse af de genvundne afskrivninger under hensyntagen til den nyeste praksis på området, hvorefter der skal foretages en opgørelse for hver enkelt bygning for sig.

Skattemyndighederne fordelte herefter salgssummen for driftsbygningerne med 100.000 kr. for maskinhus, opført i 1983, 20.000 kr. for staklade og ældre maskinhus (nu nedrevet) og 80.000 kr. for stald, lade og svinestald. Skattemyndighederne fandt, at stald, lade og svinestald afskrivningsmæssigt skulle betragtes som een bygning. Det fastholdtes, at samtlige afskrivninger var genvundne. Denne fordeling var senere tiltrådt af Statsskattedirektoratet.

Klageren gjorde herefter gældende, ai den ændrede praksis om særskilt opgørelse for hver enkelt bygning måtte medføre, at der også skulle foretages en særskilt opgørelse for hver afskrivningsberettiget forbedring. Det medførte, at der ikke var genvundne afskrivninger at beskatte, idet salgssummen for forbedringerne ifølge Statsskattedirektoratets udtalelse var 0.

Subsidiært gjorde klageren gældende, at det i 1978 etablerede kornloft måtte anses som en installation, og at der ved opgørelse af genvundne afskrivninger for hver enkelt bygning for sig og for bygningens installationer ikke skulle ske beskatning af genvundne afskrivninger vedrørende kornloftet.

For så vidt angik svinestalden anførte klageren, at denne havde udgjort een bygning. På baggrund af den af ligningskommissionen under sagens behandling afgivne udtalelse, hvorefter salgssummen for staldbygning, lade og svinestald var anslået til 80.000 kr., havde klageren herefter beregnet salgssummen for svinestalden til 29.573 kr. Da byggeudgifterne i 1971 havde udgjort ca. 25.000 kr., og den uafskrevne saldo på forbedringsudgifterne udgjorde 5.598 kr., eller i alt 30.598 kr., var der herefter ifølge klageren ikke indvundet nogen salgsfortjeneste på svinestalden i forhold til den nedskrevne værdi. Der var herefter heller ikke ifølge klageren grundlag for beskatning af genvundne afskrivninger vedrørende svinestalden.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt på baggrund af de foreliggende oplysninger om bygningerne - herunder bl.a., at der på salgstidspunktet var intern passage mellem staldbygningerne, laden og svinestalden - at disse bygninger i afskrivningsmæssig henseende måtte anses som en enkelt bygning.

Disse retsmedlemmer fandt endvidere, at der skulle foretages en samlet opgørelse af de genvundne afskrivninger for bygningen og de på denne foretagne forbedringer. Der fandtes ikke at være grundlag for at anse kornloftet i laden for en installation. Efter det oplyste om anskaffelsessum, forbedringsudgifter og salgssum for den pågældende bygning fandt disse retsmedlemmer, at det måtte lægges til grund, at fortjenesten på bygningen havde oversteget de foretagne afskrivninger, således at det var med rette, at de foretagne afskrivninger var beskattet som genvundne.

På baggrund af Statsskattedirektoratets udtalelse, hvorefter de i 1978 og 1981 foretagne ombygninger ikke var anset for at have påvirket den værdi, som driftsbygningerne var indgået med i salgssummen, fandt et retsmedlem ikke, at der var mulighed for beskatning af genvundne afskrivninger.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1987, G. 6.1.10.2.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 4, side 337.

Ved opgørelse af genvundne afskrivninger ved salg af en landbrugsejendom blev driftsbygninger, mellem hvilke der var intern passage, anset for en enkelt bygning, og endvidere skulle der foretages en samlet opgørelse af genvundne afskrivninger for bygning og de på denne foretagne forbedringer.