Virksomhedsskatteloven - assurandør. (* 1)

Virksomhedsskatteloven - assurandør. (* 1)

Assurandør A klagede over den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked, hvorefter han ikke for 1987 kunne vælge at overgå til beskatning efter virksomhedsordningen.

Det var oplyst, at klageren pr. 1. september 1986 var startet som assurandør for forsikringsaktieselskabet B.

Klageren arbejdede for B forsikring i henhold til selskabets generelle overenskomst for assurandører. Han kunne herefter forsikringsmæssigt udelukkende arbejde for B og var underlagt selskabets instruktion. Efter to år skulle han indtræde i pensionsordningen i Dansk Funktionærforbund. Funktionær- og ferielovens bestemmelser var i øvrigt gældende.

For indkomståret 1987 forventede klageren indtægter som assurandør på ca. 450-500.000 kr. og driftsudgifter på i alt ca. 100.000 kr., heraf biludgifter 65.000 kr., kontorbidrag 13.500 kr., annonceudgifter 10.000 kr., reklameudgifter 5.000 kr. og repræsentation 3.000 kr.

Ligningsrådet havde ved afgørelsen fundet, at klageren ikke drev selvstændig erhvervsvirksomhed i relation til personskattelovens § 3, stk. 2, og virksomhedsskattelovens § 1. Rådet havde herved henset til ansættelsesforholdets karakter og til, at klageren ikke havde afholdt driftsomkostninger, der efter deres art og omfang lå væsentligt udover, hvad der var sædvanligt i lønmodtagerforhold.

Over for Landsskatteretten oplyste klageren supplerende, at de faktiske indtægter og udgifter for 1987 var opgjort til henholdsvis 558.598 kr. og 94.521 kr.

Klageren påstod sig berettiget til at overgå til beskatning efter virksomhedsordningen i 1987, idet han gjorde gældende, at de af ham afholdte driftsudgifter efter deres art og omfang lå væsentligt ud over, hvad der var sædvanligt i lønmodtagerforhold.

Klageren påberåbte sig endvidere en af Vestre Landsret den 7. april 1988 afsagt dom, hvor en provisionslønnet filialbestyrer i et forsikringsselskab var anset for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed og derfor havde fået godkendt fradrag for medhjælpende ægtefælle i henhold til den tidligere § 37 A i kildeskatteloven.

Efter det foreliggende fandt Landsskatteretten ikke, at, nærværende tilfælde - hverken med hensyn til ansættelsesforholdets karakter eller arten og omfanget af de afholdte udgifter - i væsentlig grad adskilte sig fra det ved landsretsdommen i april 1988 afgjorte tilfælde.

Retten fandt herefter, at klageren måtte gives medhold i, at han kunne anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, og at han derfor for 1987 kunne benytte virksomhedsskatteloven på indkomsten fra virksomheden som assurandør, jf. herved lovens § 1, stk. 1.

LV 1987, L. 1.1.1.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 4, side 330.

Landsskatteretten fandt - modsat en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet - at en assurandør med en indkomst på godt 500.000 kr.

og driftsudgifter på småt 100.000 kr. kunne vælge at overgå til beskatning efter virksomhedsskatteloven.