Jubilæumsgaver - fradrag. (* 1)

Jubilæumsgaver - fradrag. (* 1)

A/S A bank klagede over, at amtsligningsrådet havde anset banken for uberettiget til i indkomstopgørelsen for skatteåret 1984/85 at fradrage 50.000 kr. for køb af skulptur skænket til X kommune i anledning af X bys 25 års købstadsjubilæum, og for skatteåret 1985/86 at fradrage 80.000 kr. for køb af skulptur skænket Y kommune i anledning af, at bankens afdeling i Z havde 50 års jubilæum.

Banken nedlagde påstand om fuld fradragsret for afholdte udgifter til indkøb af de to skulpturer, idet banken var af den opfattelse, at reklameværdien til fulde svarede til skulpturernes anskaffelsessummer, og sekundært, at der indrømmedes et fradrag efter rettens skøn.

Under sagens behandling fremførte banken som begrundelse for fuld fradragsret for de afholdte udgifter følgende argumenter

- De to lokale afdelinger i X og Z havde et betydeligt kundeunderlag i de respektive kommuner, idet ca. 1/3 af bankens samlede indtjening kom herfra.

- Gaverne var omtalt i årsregnskaberne, og afsløringerne af gaveoverdragelserne havde været fyldigt omtalt i de lokale dagblade. Gaverne havde - udover den reklamemæssige værdi - også haft stor betydning for bankens status og almindelige omdømme i de to lokalområder.

- De to gaver kunne ikke siges at stå i misforhold til bankens indtjening.

- Banken fandt, at landsskatteretskendelse, offentliggjort som 1982.124, kunne anvendes analogt på indkøb af skulpturer.

Som begrundelse for at nægte fradrag for de afholdte udgifter havde amtsligningsrådet fremført følgende argumenter

- Gaverne måtte anses for ydet til almenheden, idet det ikke fandtes godtgjort, at der bestod en sådan umiddelbar forbindelse mellem giver og modtager, som måtte kræves for at udgifterne kunne anses for fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6 a, jf. afgørelser, henholdsvis højesteretsdom af 6. januar 1960, og landsskatteretskendelse, offentliggjort som 1980.143.

- Reklamevirkningen fandtes at være af en sådan indirekte og sekundær betydning, at der ikke kunne anses at foreligge et tilstrækkeligt grundlag for at opnå et selvstændigt fradrag herfor i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1, jf. landsskatteretskendelse af 17. maj 1983.

Landsskatteretten henså for sit vedkommende navnlig til sin kendelse af 19. februar 1988 i sagen 660-8865-00015, hvor en bank havde opnået fradrag for udgifterne til et som gave opsat klokketårn.

Efter de foreliggende oplysninger om de i nærværende sag omhandlede kunstværkers opstilling og forsyning med inskription om banken som giver, fandt Landsskatteretten, at den af bankaktieselskabet afholdte udgift til donation måtte antages at tage sigte på opretholdelse af bankens almindelige omdømme og samtidig fremme dens interesser ved at gøre sig kendt og fordelagtigt bemærket. Der måtte derfor anses at foreligge fradragsret i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 1.

De påklagede ansættelser blev herefter nedsat til de selvangivne beløb.

LV 1987, L. 4.7.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 4, side 335.

En bank blev anset for berettiget til at fradrage udgifter til 2 skulpturer, givet henholdsvis i anledning af en bys 25 års købstadsjubilæum og i anledning af 50 års jubilæet for bankens afdeling i en anden by. Der var bl.a. inskription på skulpturerne om banken som giver, og opnået megen omtale. Fradrag godkendtes i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.