Investeringsfond. (* 1)

Investeringsfond. (* 1)

A Finans A/S klagede for skatteåret 1984/85 over, at selskabet ikke var anset for berettiget til fradrag for en henlæggelse til investeringsfond på 1.084.000 kr. Skattemyndighederne havde henvist til, at selskabet efter sin faktiske virksomhed måtte anses for en af investeringsfondslovens § 2, stk. 3, nr. 1, omfattet finansierings- og investeringsvirksomhed.

Selskabets advokat oplyste, at selskabet kun indtil 1980 havde udøvet en pengenæringsvirksomhed, der var omfattet af lovbestemmelsen. Denne virksomhed var i 1980 udskilt og overdraget til et selvstændigt selskab (med samtidig beskatning af goodwill). Selskabets virksomhed havde derefter udelukkende været administration. Selskabets hovedkunder var en række investeringsforeninger (nu investeringsinstitutter), og administrationsvirksomheden drejede sig om pleje af foreningernes pantebrevsbeholdninger på i alt ca. 300 mio. kr. Arbejdsopgaverne var fastlagt i administrationsaftaler, hvor bl.a. administrationshonoraret var aftalt til en procentdel af nettoresultatet.

Med henvisning hertil og til, at lovbestemmelsen som en undtagelsesbestemmelse måtte fortolkes snævert, blev der nedlagt påstand om, at selskabet måtte anses for berettiget til at henlægge til investeringsfond.

Fra Statssskattedirektoratets side gjordes det gældende, at selskabet måtte antages som led i sin administrationsvirksomhed at udøve sådan investeringsvirksomhed, som var omfattet af lovbestemmelsen. Det forhold, at selve investeringsindtægterne forblev i andre selskaber, medens indtægten i selskabet optrådte som provision og administrationshonorar, var ikke tilstrækkeligt til at bringe selskabet uden for lovbestemmelsens virkeområde.

Landsskatteretten fandt imidlertid efter de fremkomne oplysninger, at selskabet ikke faldt ind under lovbestemmelsens udtømmende angivelse af virksomheder og personer, der ikke kunne foretage henlæggelser til investeringsfond.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat til det selvangivne beløb.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 3, side 239.

Et selskab, der indtil 1980 havde drevet pengenæringsvirksomhed, men siden da alene havde virket med administration af bl.a.

investeringsinstitutters pantebrevsbeholdninger, blev anset for berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond, idet selskabet ikke faldt ind under den udtømmende angivelse i investeringsfondslovens § 2, stk. 3, nr. 1.