Istandsættelse af overkørsel til privat fællesvej

Istandsættelse af overkørsel til privat fællesvej

I brev af 12. september 1989 klager De over A kommunes påbud om at istandsætte Deres ejendoms overkørsel til den private fællesvej P-vej. De oplyser, at kommunen efter vejsyn i maj 1989 krævede overkørslen etableret efter kommunens regler for overkørsler. De har ikke fra kommunen kunnet få oplyst, hvori kravet nærmere bestod.

De henviser til lov om private fællesveje kap. 8, § 48, jfr. lov om offentlige veje, kap. 6, vedrørende overkørsler til private fællesveje. Det er Deres opfattelse, at der ikke i disse bestemmelser er hjemmel til at kræve ændring af en bestående overkørsel. De har i den forbindelse oplyst, at overkørslen er godkendt i forbindelse med byggeri på ejendommen i 1936, og i hvert fald siden 1957 har henligget uændret.

De ønsker oplyst med hvilken hjemmel kommunen kan afsige kendelse om forbedring af Deres overkørsel.

Det fremgår af bilagsmaterialet, at kommunen har henvist til privatvejslovens § 48 og § 57, stk. 2.

Kommunen har i brev af 23. november 1989 til ministeriet fastholdt kendelsen. Det fremgår af brevet, at der er tale om en overkørsel over grusfortov samt rabat.

Det fremgår af brevet, at kommunen med brev af 18. september 1989 har tilsendt Dem kommunens regler for udførelse og vedligeholdelse af overkørsler samt teknisk beskrivelse af, hvorledes overkørslen skal istandsættes med fliser og brosten.

Det fremgår endvidere af bilagsmaterialet, at kommunen i forbindelse med godkendelse af et garagebyggeri har stillet vilkår om, at overkørslen blev istandsat, således at knækkede fliser blev udskiftet med hele fliser. Overkørslen har således på det tidspunkt været anlagt med fliser.

Ministeriet kan oplyse, at efter privatvejslovens § 57, stk. 1, påhviler det ejerne af de til en privat fællesvej grænsende ejendomme at holde vejen i en under hensyn til færdslens art og størrelse god og forsvarlig stand. Bestemmelsen omfatter ud over kørebanen også cykelstier, fortove og rabatter, herunder overkørsler på disse. Efter stk. 2 er det vejmyndigheden (kommunen), der bestemmer i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje skal vedligeholdes og istandsættes, herunder om arbejderne skal udføres som et samlet arbejde, eller at den enkelte grundejer skal udføre et nærmere fastsat arbejde. Vejmyndigheden kan således bestemme, at istandsættelsesarbejder på en vej skal udføres af den grundejer, hvis ejendom grænser til den del af vejen, hvorpå der skal udføres arbejde.

Disse bestemmelser giver således kommunen hjemmel til at bestemme, at overkørslen ved Deres ejendom skal istandsættes også til en højere standard end forudsat i forbindelse med, at der blev givet tilladelse til at etablere denne.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at det ved bekendtgørelse nr. 488 af 18. november 1985 om begrænsning af klageadgang efter vejlovgivningen er bestemt, at afgørelser efter privatvejslovens § 57 ikke kan påklages til ministeriet. Ministeriet kan i disse sager alene tage stilling til, hvorvidt afgørelsen har hjemmel i den pågældende bestemmelse.

Da kommunens påbud om istandsættelse af Deres overkørsel med etablering af fliser og brosten som nævnt har den fornødne hjemmel i nævnte § 57, har ministeriet ikke mulighed for at foretage videre i sagen. Ministeriet skal dog bemærke, at det er enig i, at kommunen i forbindelse med meddelelsen af påbud om istandsættelse af overkørslen burde have oplyst Dem om, hvorledes denne skulle istandsættes og derfor burde have fremsendt regulativ og teknisk beskrivelse til Dem på et tidligere tidspunkt.

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Ændring af en overkørsel til privat fællesvej fra grus til flisebelægning er at sidestille med istandsættelse af vejen, som kan pålægges ejeren af den tilgrænsende ejendom.