Særlig råden uden tilladelse

Særlig råden uden tilladelse

I brev af 22. august 1989 klager De over A kommunes beslutning om ikke at kræve beplantning og opsætning af bænke og hegn på den private fællesvej S-vej fjernet.

De klager tillige over, at A kommune endnu ikke har foranlediget et renovationsstativ fjernet fra vejen. De anfører, at det er stridende mod retssikkerheden, at kommunen efterfølgende godkender ulovlige forhold.

De anfører tillige, at beplantning m.m. ikke er i overensstemmelse med lokalplanen for området.

I brev af 15. september 1989 med bilag fastholder kommunen sin beslutning om ikke at kræve beplantning, bænke og læhegn fjernet fra vejarealet. Kommunen henviser til, at beplantning og løsøregenstandene ikke er til gene for trafikken på vejen, jf. det medsendte bilagsmateriale.

Herudover henviser kommunen til brev af 16. juni 1989 til politiet, hvori kommunen anmoder dette om at være behjælpelig med at få fjernet renovationsstativet fra vejarealet med henvisning til kommunens dagrenovationsregulativ.

I brev af 16. september 1989 kommenterer De kommunens brev. De mener, at kommunen ikke har givet en fuldstændig redegørelse for sagen og fortier relevante ting i denne.

I brev af 26. september 1989 anmoder ministeriet Dem om at præcisere, hvilke forhold ministeriet skal kræve nærmere oplysning om.

I brev af 1. oktober 1989 anfører De, at følgende forhold ønskes nærmere belyst

- Kommunens godkendelse af opsætning af bænke samt læhegnet, jf. privatlovens § 49.

- Undladelse af overholdelse af lokalplan.

- Kommunens godkendelse af beplantning med 2 træer.

Ministeriet har herefter modtaget kopi af notat af 21. januar 1987 samt korrespondance om opsætning af bænke og læhegn. Det fremgår af notatet, at politiet ikke har bemærkninger til opsætningen af bænke og hegn. I brev af 25. december 1986 har formanden for vejlauget S-vej 2-14 oplyst, at vejlauget kan acceptere opsætningen af bænke og læhegn.

Af brev af 23. januar 1987 fra kommunen til Dem fremgår det, at kommunen ikke finder, at bænke og læhegn er til gene for færdslen på vejen, og at den ikke agter at foretage sig yderligere i sagen.

Kommunen har telefonisk oplyst, at renovationsstativet ikke er til gene for færdslen på vejen. Kommunen finder derfor ikke, at privatvejslovens § 49 kan finde anvendelse i denne situation.

Ministeriet kan oplyse, at det ved bekendtgørelse nr. 488 af 18. november 1985 om begrænsning af klageadgang efter vejlovgivningen er bestemt, at afgørelser efter privatvejslovens § 47 og § 49 ikke kan påklages til ministeriet. Ministeriet kan i disse sager alene tage stilling til, hvorvidt afgørelserne har hjemmel i den pågældende bestemmelse.

Ministeriet skal oplyse, at efter bestemmelsen i privatvejslovens § 47 må træer og anden beplantning kun plantes på et vejareal med vejmyndighedens samtykke. Bestemmelsen angiver tillige, at kommunen til enhver tid kan kræve en beplantning fjernet, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til istandsættelse af vejen eller færdslen på denne.

At der ikke er indhentet en forudgående tilladelse betyder ikke, at kommunen skal kræve en beplantning fjernet, men kun at kommunen efterfølgende må vurdere, om der er offentligretlige hensyn, der taler mod bibeholdelse af beplantningen.

Efter bestemmelsen i privatvejslovens § 49 kræves vejmyndighedens samtykke til at anvende vejarealet til varig anbringelse af løsøregenstande, herunder opsætning af bænke, læhegn og renovationsstativer. Herudover fremgår det af stk. 2, at såfremt anvendelsen indvirker på vejens hidtidige karakter eller på færdselsforholdene, kræver det tillige samtykke fra grundejerne og forhandling med politiet. Også her gælder det, at selv om der ikke er indhentet forudgående tilladelse fra vejmyndigheden, betyder det ikke, at kommunen skal kræve løsøregenstande fjernet. Det må også i denne situation bero på en skønsmæssig vurdering af de færdselsmæssige forhold på stedet, om genstandene fortsat kan stå på vejarealet.

Det fremgår af det oplyste, at vejlauget har accepteret opsætning af bænke og læhegn,samt at politiet ikke har bemærkninger hertil. Herudover fremgår det af privatvejslovens § 68, stk. 1, at vejmyndigheden også kan meddele dispensation til ejeren af en ejendom og til den, som har begået en lovovertrædelse. Kommunens beslutning om ikke at kræve beplantning, bænke og læhegn fjernet er derfor lovlig.

Såfremt De ikke kan anerkende vejlaugets accept af opsætningen af bænke og læhegn, må De henvende Dem til vejlauget og i givet fald til domstolene i forbindelse med et privat søgsmål.

Med hensyn til renovationsstativet finder ministeriet som anført, at kommunen har fornøden hjemmel i privatvejslovens § 49 til at kræve stativet fjernet. Ministeriet har derfor anmodet kommunen om at behandle sagen på grundlag af denne bestemmelse.

Ministeriet kan ikke tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt beplantningen m.m. er i strid med lokalplanen for området, idet dette spørgsmål henhører under planlægningsmyndigheden. Ministeriet har i den forbindelse noteret sig, at klagen allerede er oversendt til Planstyrelsen.

Ministeriet finder herefter ikke grundlag for at foretage sig yderligere i sagen.

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

En grundejer havde opsat bænke m.v. på en privat fællesvejs areal.

Kommunen godkendte efterfølgende opsætningen med samtykke fra politiet og vejlauget. Ministeriet fandt det i overensstemmelse med privatvejslovens § 68, stk. 1, at der efterfølgende sker godkendelse af det ulovlige forhold.