Legislator Case Law & Legislation
W19891777525 DK

Tilladelse til bibeholdelse af lystbådehavn.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 17775 Valid

Tilladelse til bibeholdelse af lystbådehavn.

Til brug for ministeriets sag om godkendelse af en ældre lystbådehavn kaldet »Jakobshavn« i Appenæs ved Næstved har De med brev af 9. marts 1989 indsendt aerokort over den nedre ende af Susåens løb, der viser beliggenhed og indretning af lystbådehavnen.

De oplyser, at De er ejer af havneanlægget og arealet ud for hvilket, havnen er beliggende. Det fremgår af aerokortet, at det drejer sig om matr. nr. 1 a, Appenæs. Desuden oplyser De, at De ikke driver havnen kommercielt.

Ministeriet har i denne anledning forelagt materialet for Kystinspektoratet og Farvandsvæsenet til udtalelse.

Det fremgår af sagen, at havnen er beliggende langs østsiden af Susåens gamle løb og består af et bolværk af en længde på ca. 70 m med ca. 0,5 m dybt vand foran. Ca. 7-8 m foran bolværket er rammet en række (agter) fortøjningspæle.

Sejlrenden er beliggende i det gamle åløbs vestside og er ca. 1,0 - 1,5 m dyb.

Jakobshavn er delt i to afdelinger. I den nordlige afdeling er der plads til ca. 30 både, mens der kan ligge ca. 50 både i den sydlige afdeling.

Som centrum for den sydlige afdeling er der et ophalersted, samt en stor havneplads med plads til eventuel oplægning af samtlige lystbåde fra begge afdelinger.

Havnepladsen er belagt med perlesten og omgivet af græsplæner. I tilknytning til havnepladsen er der parkeringsmulighed for ca. 30 - 40 biler.

Anlæggene fremtræder i en god vedligeholdelsesstand.

I denne anledning skal ministeriet herved meddele, at ministeriet kan godkende en bibeholdelse af lystbådehavnen Jakobshavn, Appenæs, Næstved på følgende vilkår: 1. Der må ikke uden Trafikministeriets tilladelse foretages udvidelser eller væsentlige ændringer af anlægget. 2. Anlægget må kun benyttes som lystbådehavn. 3. Tilladelsen eller anlægget kan ikke overdrages til andre uden ministeriets godkendelse. 4. Havneanlægget undergives de bestemmelser, vilkår og retningslinier, der i fremtiden måtte blive fastsat for lystbådehavnes indretning og drift. 5. Bådpladser i havnen kan ikke sælges. 6. Udlejning af bådpladser skal ske efter almene retningslinier, der godkendes af Næstved Kommunalbestyrelse. 7. Trafikministeriet forbeholder sig at stille krav om, at takster for anlæggets benyttelse indsendes til ministeriet. Ministeriet kan delegere sin kompetence til kommunalbestyrelsen. 8. Til Farvandsvæsenet skal der snarest indsendes en ajourført havneplan, der viser anlæggenes nøjagtige placering og udformning, samt en pejleplan visende vanddybderne ind til og omkring anlæggene. 9. Til Farvandsvæsenet skal der endvidere snarest indsendes et søkortudsnit visende et forslag til stageafmærkning ind til havneanlægget.

10. Anlæggene må ikke armærkes eller forsynes med yderligere belysning uden efter forudgående aftale med Farvandsvæsenet. Farvandsvæsenet kan til enhver til kræve anlæggene afmærket. Ejeren afholder omkostningerne.

11. Anlæggets ejer er forpligtet til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.

12. Anlæggets ejer er forpligtet til for egen regning af fjerne anlægget eller rester af det samt retablere den tidligere tilstand, såfremt

a) anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges,

b) anlægget ikke længere anvendes som lystbådehavn,

c) noget vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes,

d) forholdene efter ministeriets skøn i øvrigt måtte give anledning dertil.

13. Til sikkerhed for opfyldelse af foranstående vilkår skal ejeren for egen regning udfærdige og på anlægget og den tilstødende ejendom lade tinglyse en deklaration med Trafikministeriet som påtaleberettiget om, at den til enhver tid værende ejer af ejendommen er forpligtet til at overholde de anførte vilkår. Deklarationen skal have prioritet forud for pantehæftelse og servitutter, byrder m.v. og skal indsendes til ministeriet i tinglyst stand. Alternativt kan vilkåret være, at Næstved Kommune garanterer for overholdelse af de angivne vilkår.

14. For anlægget skal der udfærdiges et ordensreglement, som skal godkendes af Trafikministeriet.

Om tilladelsen gælder i øvrigt

a) Tilladelsen fritager ikke ejeren af anlægget for et i forbindelse med dettes tilstedeværelse eventuelt opstående civilretligt ansvar.

b) Tilladelsen inderholder ingen garanti for konstruktionernes sikkerhed eller stabilitet.

Endelig adm. afgørelse 1989 17775 Valid

Under forudsætning af en række vilkår meddelte ministeriet tilladelse til bibeholdelse af en lystbådehavn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →