Legislator Case Law & Legislation
W19891770025 DK

Hyrekørsel - bevillingsoverførsel

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 17700 Valid

Hyrekørsel - bevillingsoverførsel

De har ved udateret brev - modtaget gennem Århus Kommune, Hyrevognsnævnet den 11. september 1989 - ansøgt om tilladelse til, at Deres hyrekørselsbevilling nr. 212-131 overføres til Deres søn, Søren Møller i henhold til § 3, stk. 3, i lov om hyrekørsel.

Det er oplyst, at Deres søn har været beskæftiget som chauffør i perioden den 1. september 1988 - den 4. august 1989 hos Vognmand Jens Peter Andersen.

Det er endvidere oplyst, at De ønsker at overdrage Deres bevilling til Deres søn, idet De har til hensigt at ophøre med Deres hyrevognsvirksomhed på grund af alder.

Hyrevognsnævnet har ikke haft bemærkninger til ansøgningen.

Ministeriet skal i denne anledning meddele, at en bevilling som hovedregel ikke kan overføres til andre, jf. hyrekørselslovens § 3, stk. 3. Ministeriet kan dog under særlige omstændigheder gøre undtagelse herfra.

I bemærkningerne til forslaget til hyrekørselslov er det fremhævet, at der kun i særlige tilfælde bør gøres undtagelse fra hovedreglen om bevillingers overdragelighed. Sådanne særlige tilfælde foreligger ifølge bemærkningerne f.eks. når en bevillingshavers ægtefælle har deltaget i hyrekørselsvirksomheden, og bevillingshaveren dør, eller ægteskabet af andre årsager er ophørt. I så fald vil bevillingen kunne tillades overført til ægtefællen.

Ved ministeriets afgørelse af om tilladelse til bevillingsoverførsel skal gives, lægges bl.a. vægt på det tidsrum, personen, hvortil bevillingen søges overført, har deltaget i hyrekørselsvirksomheden. Dette gælder såvel for bevillingshaverens ægtefælle og dennes børn (livsarvinger).

I Deres tilfælge, hvor Deres søn ikke har deltaget i hyrekørselsvirksomheden, foreligger der ikke sådanne særlige omstændigheder, der tilsiger, at Deres hyrekørselsbevillinger kan tillades overført til Deres søn, hvorfor Deres ansøgning desværre ikke kan imødekommes. Efter ministeriets praksis kræves der for livsarvinger som udgangspunkt mindst 10 års deltagelse i hyrekørselsvirksomheden.

Ministeriet må derfor henvise Deres søn til at ansøge bevilling efter de almindelige bestemmelser herom i hyrekørselslovgivningen.

Ovenstående er meddelt Århus Kommune, Hyrevognsnævnet.

Endelig adm. afgørelse 1989 17700 Valid

Ingen

Endelig adm. afgørelse 1989 17700 Valid

Ansøgning om overførsel af bevilling på grund af bevillingshavers alder til dennes søn, der ikke havde deltaget i hyrekørselsvirksomheden blev ikke imødekommet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →