Legislator Case Law & Legislation
W19891730025 DK

Hyrekørsel - bevillingstilbagekaldelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 17300 Valid

Hyrekørsel - bevillingstilbagekaldelse

I brev af 14. marts 1989 (j.nr. 40.113) har De indbragt den af Storkøbenhavns Hyrevognsnævn trufne afgørelse af 10. marts 1989 om tilbagekaldelse af Deres klient, Mian Khans bevilling til hyrekørsel i henhold til § 8, stk. 1, i hyrekørselsloven.

Ministeriet har forelagt sagen for hyrevognsnævnet, der har oplyst, at nævnets beslutning om tilbagekaldelse af bevillingen er sket på baggrund af en politirapport fra Københanvs politi, hvori Deres klient har erkendt at have indført oplysninger med fyldepen og efterfølgende foretaget en række raderinger i den til hyrevognen hørende trafikbog i forbindelse med udførelse af hyrekørsel. Efter hyrevognsnævnets opfattelse er raderingerne en grov overtrædelse af § 14 i hyrekørselsbekendtgørelsen.

Ministeriet skal i denne anledning meddele følgende

Ifølge hyrekørselslovens § 8, stk. 1, kan en bevilling til hyrekørsel tilbagekaldes af den, der har udstedt bevillingen, såfremt indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller ofte gentagen overtrædelse af vilkårene for bevillingen, af bestemmelser i hyrekørselsloven eller af forskrifter udstedt i medfør af denne.

Ifølge § 14 i hyrekørselsbekendtgørelsen skal der i enhver hyrevogn findes en trafikbog. Der må kun være en trafikbog i brug ad gangen, uanset om der er flere førere af vognen.

Trafikbogen skal indeholde oplysninger om kørselsperiodens påbegyndelse og afslutning, taksameterets udvisende på disse tidspunkter m.v., indført af føreren umiddelbart i forbindelse med kørslen. Trafikbogen skal føres fortløbende og tydeligt med kuglepen og der må ikke foretages rettelser i bogen.

Det er ministeriets opfattelse, at Deres klient, efter det i sagen oplyste, groft har overtrådt § 14 i hyrekørselsbekendtgørelsen ved at have foretaget en række rettelser til den til hyrevognen hørende trafikbog. Ministeriet stadfæster herefter hyrevognsnævnets afgørelse om tilbagekaldelse af Mian Khans bevilling nr. 1-0564.

Storkøbenhavns Hyrevognsnævn har modtaget kopi af nærværende brev.

Endelig adm. afgørelse 1989 17300 Valid

En bevillingshaver raderede i den til hyrevognen hørende trafikbog , og overtrådte derved § 14 i hyrekørselsbekendtgørelsen hvorfor bevillingen tilbagekaldtes.

Tilbagekaldelsen af bevillingen ansås for berettiget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →