Legislator Case Law & Legislation
W19891720025 DK

Betaling for placering af højspændingskabel gennem en station.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 17200 Valid

Betaling for placering af højspændingskabel gennem en station.

I december 1987 rettede Danske Elværkers Forening henvendelse til ministeriets departement i anledning af en mellem foreningen og DSB verserende sag om DSB's krav om en årlig betaling for placering af et I/S Skærbækværket tilhørende højspændingskabel gennem Vejen Station.

Værket og foreningen var indstillet på at betale en engangserstatning, men ikke en løbende »leje« pr. år, da elværkerne derved ville komme i en uholdbar situation i forhold til andre, som der eksproprieres fra, og som man ønsker at fyldestgøre med en erstatning een gang for alle.

DSB fastholdt imidlertid et krav om betaling af en årlig »leje«. Denne skulle dels dække en afgift, som DSB sædvanligt opkræver, når der stilles areal til rådighed for andre, dels godtgørelse for de administrative byrder, som påføres DSB ved registrering og iagttagelse af det stigende antal fremmede ledninger i DSB's arealer.

Sagen var herefter genstand for forhandling mellem repræsentanter for DSB og departementet ved et møde den 9. maj 1988, hvorunder DSB erklærede, at man ville afstå fra at kræve en løbende afgift for tilstedeværelsen af el-kabler i DSB-arealer, og at man i stedet ville søge opnået en aftale med elværkerne om fastsættelsen af et engangsbeløb.

På denne baggrund var sagen genstand for en fornyet forhandling mellem DSB og D.E.F., uden at der dog mellem parterne kunne opnås enighed om en løsning af spørgsmålet.

I denne anledning har foreningen i brev af 9. november 1988 (ref. 032.1-11-HT/MC) anmodet om et møde om sagen, idet foreningen finder, at det af DSB krævede engangsbeløb på 20 kr. pr. meter kabel er for højt ansat, ligesom foreningen ikke kan tiltræde det af DSB stillede krav om, at elselskaberne fortsat skal bære omkostningerne ved eventuel nedlægning, flytning og fjernelse af et kabel.

Ministeriets departement har i sagens anledning brevvekslet med DSB, der har givet udtryk for den opfattelse, at det med hensyn til nedlægning af elkabler i DSB's arealer ikke er rimeligt i betalingsmæssig henseende at drage en analogi til en servitut, der kan pålægges andre lodsejere primært landbrugere, eller andre private, når henses til den brug, de respektive lodsejere gør af deres arealer.

Typisk vil en landbruger eller en anden privat lodsejer udover de egentlige gener ved et kabels nedlæggelse næppe fremover have egentlige problemer med kablets placering, hvorimod dette i allerhøjeste grad vil være tilfældet for DSB's vedkommende.

Reparationer på bestående kabler finder løbende sted, ligesom der nedlægges nye kabler til forbedring af sikringsanlæg mv., således at DSB's sikringsanlæg stedse kan leve op til de fortsat forøgede sikkerhedskrav, der er en følge af forøgede hastigheder mv.

Udover DSB's egne kabelarbejder modtager DSB jævnligt henvendelser fra trediemand om tilladelse til krydsning af banelegemet, det være sig fra vandværker, elværker, telefonselskaber eller private. Sådanne krydsninger tillades uden betaling af nogen art, men DSB kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke acceptere, at private entreprenører blot udfører disse krydsningsarbejder uden kendskab til, hvilke kabler der måtte være beliggende i DSB's jord, hvorfor en registrering, således som den udføres i DSB, er ubetinget nødvendig.

Registreringen gøres så meget mere påkrævet, som den af elværkerne foreslåede placering af stærkstrømskabler nu bliver langsgående og derfor vil være til gene for enhver krydsning, der måtte ønskes i hele den udstrækning af banens areal, som kablet er nedlagt i.

DSB er ej heller enig i, at ulejligheden ved registrering af elværkernes ledningsanlæg ikke kan være proportional med ledningens længde. Ved signaltekniske forhold er der f.eks. væsentlig forskel på registreringsproblemerne på henholdsvis fri bane og stationsområder. Det er i den forbindelse oplyst, at der fra DSB's side overfor Danske Elværkers Forening er redegjort for omkostningerne ved den omhandlede registrering, samt for fastsættelsen af beløbet på 20 kr. pr. m. kabel.

Det er endelig med hensyn til spørgsmålet om ledningsejerens pligt til at fjerne kablet som følge af forhold, som disse er uden indflydelse på, anført, at dette er et standardvilkår, som ledningsejeren tidligere uden videre har accepteret. Dette må så meget mere være nødvendigt, når henses til DSB's driftsmæssige udnyttelse af arealet. Det er hertil oplyst, at krav om fjernelse af et kabel alene vil blive fremsat, når driftstekniske grunde gør dette påkrævet.

I denne anledning skal det meddeles, at ministeriets departement i det hele kan tilsluttet sig de af DSB i sagen fremførte synspunkter og betragtninger, og at der derfor ikke ses at være noget formål med afholdelsen af det af foreningen ønskede møde om sagen.

Endelig adm. afgørelse 1989 17200 Valid

På foranledning af en henvendelse fra Danske Elværkers Forening i anledning af en mellem DSB og foreningen verserende sag om DSB's krav om betaling for placering af højspændingskabel gennem en station har ministeriet udtalt, at ministeriet kan tilslutte sig DSB's krav om et engangsbeløb på 20 kr. pr. m. kabel samt om, at elselskaberne skal bære omkostningerne ved eventuel nedlægning, flytning og fjernelse af et kabel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →