Legislator Case Law & Legislation
W19891502725 DK

Retten til at ordinere medicin - Klage over ledende sygeplejerske, der gav smertestillende medicin som ikke var lægeordineret (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 15027 Valid

Retten til at ordinere medicin - Klage over ledende sygeplejerske, der gav smertestillende medicin som ikke var lægeordineret (* 1)

5.4.11. Retten til at ordinere medicin

Klage over ledende sygeplejerske, der gav smertestillende medicin, som ikke var lægeordineret

En 90-årig plejehjemsbeboer havde i længere tid lidt af depression og almentilstanden var tiltagende dårlig. Patienten klagede over smerter, virkede forpint og blev pågældende dag tilset af læge, der også dagen før havde tilset patienten. Der blev givet 1 ml. pethidin. Lægen vurderede ved dette sygebesøg, at patienten var døende, og plejehjemspersonalet var af samme opfattelse. Lægen ordinerede herefter pethidin 1 ml hver 4. time efter behov. Da patienten fortsat havde smerter og var anspændt, var sygeplejersken af den opfattelse, at lægens smertestillende behandling var utilstrækkelig, hvorfor hun gav yderligere 1 ml pethidin samt 5 mg stesolid ca. 1/2-1 time efter lægens besøg. Sygeplejersken havde under sine overvejelser før denne behandling vurderet patientens vægt i forhold til den givne dosis pethidin. Begrundelsen for ikke at kontakte læge igen, før der blev givet yderligere smertestillende medicin, var at det på det tidspunkt ville være en vagtlæge, der skulle tilkaldes, og der ville opstå yderligere ventetid. Den givne medicin blev ikke noteret i sygeplejejournal/sygeplejecardex. Patienten døde ca. 3 timer senere.

Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse burde ovennævnte forhold i henhold til lov om sygeplejersker § 5, stk. 2, beklages overfor den ledende sygeplejerske, idet forpligtelsen til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed burde indskærpes hende.

Patientklagenævnet fandt, på grundlag af de indhentede oplysninger, at sygeplejersken havde gjort sig skyldig i overtrædelse af lov om sygeplejersker § 5, stk. 2, ifølge hvilken det er sygeplejersken forbudt at ændre den af lægen ordinerede behandling. Endvidere fandt Patientklagenævnet det beklageligt, at pågældende medicingivning ikke var noteret i sygeplejejournalen/sygeplejecardex. Herudover fandt Patientklagenævnet ikke grundlag for påtale, specielt var det ikke nævnets opfattelse, at sygeplejersken havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, jfr. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1. Begrundelsen herfor var, at nævnet fandt det væsentligt, at der gives døende mennesker den fornødne smertelindring.

Endelig adm. afgørelse 1989 15027 Valid

Sygeplejerske gav døende patient mere smertestillende medicin end ordineret af lægen. Det blev ikke noteret i sygeplejejournalen.

Patientklagenævnet beklagede overfor sygeplejersken jfr.

Sygeplejelovens § 5 stk 2, at hun havde ændret den af lægen ordinerede behandling. Desuden fandt nævnet det beklageligt at medicingivningen ikke var noteret i sygeplejejournalen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →