Undersøgelses/behandlingsprocedurer (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Undersøgelses/behandlingsprocedurer (* 1)
5.4.5. Undersøgelses/behandlingsprocedurer
En mand indbringes af politiet efter at være faldet, lugter af øl, kaster op. Han har et par småsår i hovedet, men er dog så påvirket, at han tilbydes indlæggelse, hvilket afslås, hvorefter politiet anmodes om at tage ham med til detentionen ( kan ikke huske adressen ). Forinden er målt normal puls og normalt blodtryk.
2 døgn senere dør den pågældende af kraniebrud, blødning og incarceration (øget tryk i hjernen og nedpresning).
Patientklagenævnet tilsluttede sig Sundhedsstyrelsens udtalelse, hvorefter det bebrejdes lægen, at det ikke kan vurderes, om der er foretaget almindelig neurologisk undersøgelse, og om hvilke råd, der er givet til patienten. Sundhedsstyrelsen og Patientklagenævnet mente dog ikke, der var udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, men beklager overfor lægen, at skadejournalen ikke er tilfredsstillende ført. Sagen gav endvidere Patientklagenævnet anledning til at overveje tilstrækkeligheden af foreliggende instrukser på skadestuer.
Sidstnævnte sag gav iøvrigt Patientklagenævnet anledning til mere generelt at fremhæve det væsentlige i at registrere alle relevante data i journal, cardex m.v. Også for den efterfølgende vurdering af en klagesag vil journaloptegnelse m.v. kunne få afgørende betydning både for patienten og den/de berørte sundhedspersoner.
Det kunne ikke af en skadejournal vurderes om en læge havde foretaget neurologisk undersøgelse samt vejledt en spirituspåvirket mand med sår i hovedet. Patientklagenævnet beklagede overfor lægen at skadejournalen ikke var tilfredsstillende ført.