Vagtlæge contra indlæggelse (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Vagtlæge contra indlæggelse (* 1)
5.3.5. Vagtlæge contra indlæggelse
Patient med astmaanfald behandles med injektion af vagtlæge, som forlader patienten efter få minutter. 48 min. senere indlægges patienten på sygehus pga. status astmaticus.
Patienten klager over vagtlægens behandling og manglende observation af virkningen af behandlingen. Klagen omfatter følgende klagepunkter: vagtlægen har ikke nedskrevet, hvilken medicin der blev givet, der blev ikke givet information angående tiltag i tilfælde af utilfredsstillende effekt af behandlingen. Endelig kom vagtlægen ikke straks, da der blev kaldt anden gang umiddelbart før indlæggelsen på sygehus.
Sundhedsstyrelsens udtalelse bygger på udtalelse fra vagtlægen, vagtlægesedler, ambulancetransportseddel samt hospitalsjournal.
Sundhedsstyrelsen udtaler, at vagtlægen efter at have givet behandling for astmaanfald burde være forblevet hos patienten, indtil der med sikkerhed kunne konstateres bedring i tilstanden. Ved denne undladelse har vagtlægen ikke vist fornøden omhu jfr. Lægelovens § 6. Sundhedsstyrelsens mener, at det havde været mest korrekt om vagtlægen havde efterladt skriftlige oplysninger om behandlingen, som var givet i stedet for at efterlade den tomme ampul.
Med hensyn til de andre klagepunkter er der modstridende udtalelser og andre uklarheder, som betyder, at Sundhedsstyrelsen ikke nærmere kan tage stilling.
Patientklagenævnet tilsluttedee sig den første del af Sundhedsstyrelsens udtalelse, men fandt for så vidt angår den anden del af udtalelsen, at det var udtryk for manglende omhu at undlade at give skriftlig oplysning om behandlingens karakter specielt i dette tilfælde, hvor der var tale om et astmaanfald, idet visse astmapræparater kun må gives med bestemte intervaller. Det kan derfor være af betydning for eventuelle efterfølgende vagtlæger eller hospitalspersonale at få nøjagtig information om den givne behandling.
Vagtlæge observerede ikke patient efter behandling for astma og nedskrev ikke hvilken medicin der blev givet. Patientklagenævnet fandt, at vagtlægen havde udvist manglende omhu ved ikke at være blevet hos patienten til der var bedring i tilstanden, og ved at undlade at give skriftlig oplysning om behandlingens karakter.