Tavshedspligt (* 1)

Tavshedspligt (* 1)

5.2.5. Tavshedspligt

Læge L havde i en årrække været praktiserende læge for H. L havde desuden i sit daglige arbejde haft kontakt med H, som var ansat i en ledende stilling i social- og sundhedsforvaltningen i X-kommune.

Det fremgik af sagen, at der havde været et samarbejdsmøde i kommunen mellem forskellige læger, heriblandt L og 3 repræsentanter for X-kommune.

Af et mødereferat fremgik, at L på mødet bl.a. havde udtalt: Lægerne var meget forbavsede over, at H blev ansat i X-kommune, idet man satte spørgsmåltegn ved om hun psykisk var i stand til at leve op til den stilling hun skulle bestride , og Jeg har kendt hende længst, fra hendes børn var små. Hun kan ikke lave en objektiv vurdering. H besidder ikke evnen til at kunne overskue og vurdere/bedømme en situation og hvilken behandling/hjælp, der er nødvendig .

H klagede over, at L var fremkommet med disse udtalelser i dette forum og anførte, at disse oplysninger ikke kun udsprang af faglige samarbejde, men stammede fra de relationer, der havde været melle H og L som praktiserende læge, idet H og hendes familie havde været patienter der.

Nævnet skulle således tage stilling til, om L havde videregivet oplysninger, han havde fået kendskab til under udøvelsen af sit kald og dermed have overtrådt Lægelovens § 9.

Sundhedsstyrelsen fandt, at det burde beklages (altså en overtrædelse af Lægelovens § 6), at L under det pågældende møde var fremkommet med oplysninger om en patient, og henviste til, at hans grund for at fremkomme med oplysningerne, hvilede på at han havde kendt hende fra hendes børn var små .

Patientklagenævnet var mest tilbøjelig til at mene, at læge L ikke havde overtrådt sin tavshedspligt, idet nævnet ikke med tilstrækkelig sikkerhed fandt det godtgjort, at der var videregivet oplysninger, som han havde erfaret i sin egenskab af læge. Da en vurdering af L's adfærd i forhold til lægelovens § 6 efter den foran nævnt lovfortolkning (afsnit 2.2.6) ikke kunne komme på tale, nøjedes Patientklagenævnet med overfor klageren at oplyse, at den endelige afklaring af spørgmålet henhørte under domstolene.

På et samarbejdsmøde i en kommune have læge udtalt forskellige ting om en kvinde, som han havde som patient og havde et dagligt samarbejde med. Patientklagenævnet fandt det ikke med sikkerhed godtgjort, at der var videregivet oplysninger, som han havde erfaret i sin egenskab af læge.