Hvem udfærdiger attester (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Hvem udfærdiger attester (* 1)
5.2.2. Hvem udfærdiger attester
En kvinde fødte ved kejsersnit og måtte til flere efterfølgende undersøgelser af barnet.
Godt 1 måned før barselsorloven udløb udstedte egen læge en lægeerklæring på 2 måneders forlænget sygemelding og sendte denne til arbejdsgiveren, idet datoen for barselsorlovens udløb påførtes som undersøgelses- og udstedelsesdato. Patienten er på udstedelsesdatoen set af en vikar, men ikke af attestudstederen, (uden at dette var anført).
Sundhedsstyrelsen indstillede overgivelse til anklagemyndigheden efter lægelovens § 8, der pålægger lægen ved udfærdigelsen af erklæringer at udvise omhu og uhildethed og nøje følge de herom givne almindelige og særlige regler. Men Patientklagenævnet nøjedes med en alvorlig irettesættelse, jfr. lægelovens § 6, idet nævnet alene fandt, at lægen ikke havde udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med udfærdigelsen af erklæringen.
Læge fremdaterer sygemelding til kvinde på barselsorlov. Det var ikke anført at det var en vikar og ikke attestudstederen der havde undersøgt kvinden. Patientklagenævnet beklagede alvorligt overfor lægen, at han ikke havde udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med udfærdigelsen.