Legislator Case Law & Legislation
W19891336025 DK

Etablering-tildelingsgrundlag- staldkapacitet- båsebredde.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 13360 Historic

Etablering-tildelingsgrundlag- staldkapacitet- båsebredde.

I skrivelse af 5. april 1989 har foreningen for Hans Jørgen Hansen, Esbjerg klaget over EF-direktoratets afgørelse af ansøgning om tildeling af basisandel (afgiftsfri mælkeleverance) for afgiftsåret 1988/89 til ejendommen Gl. Lifstrupvej 23, 6715 Esbjerg.

Det fremgår af sagen, at ansøgeren 1. april 1988 overtog faderens ejendom Gl. Lifstrupvej 23. Samtidig blev der indgået forpagtningskontrakt om Gl. Lifstrupvej 17, der også tilhører faderen. Det er planlagt at foretage en ombygning af staldforholdene, hvorved der efter det oplyste bliver kapacitet til 59 køer.

Bedriftens tildelingsgrundlag er 339.900 kg mælk. Der er for afgiftsåret 1988/89 søgt om et tildelingsgrundlag på 377.572 kg mælk (52 køer x 7.261 kg). Planlagt endeligt antal køer anføres til 59.

Mælkeudvalget har godkendt et endeligt tildelingsgrundlag for afgiftsåret 1989/90 på 358.380 kg mælk beregnet på basis af 55 køer med en leverance på 6.516 kg, svarende til standardleverancen ved en fedtprocent på 4,15. Reduktionen i forhold til det ansøgte begrundes i, at 4 gamle båse har en bredde på 100 cm, hvilket er mindre end normerne for båse til køer af stor race. Endvidere har mælkeudvalget ikke fundet grundlag for tildeling af en leverance, der var større end standardleverancen.

For afgiftsåret 1988/89 gælder det hidtidige tildelingsgrundlag på 338.193 kg mælk, hvilket er begrundet i tidspunktet for ombygningens gennemførelse.

I klageskrivelsen til Landbrugsministeriet henvises der til en tidligere godkendt forhøjelse, som ønskes overdraget.

Landbrugsministeriet finder, at der er fremkommet oplysninger, der kan begrunde en imødekommelse af ansøgningen for så vidt angår koantallet. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at ændringer af kapaciteten til koholdet vedrører ombygning af svinestalden til 18 nye kobåse, mens de ovennævnte 4 båse er en del af den bestående stald med 41 båse, hvoraf 16 godkendte båse har en bredde på 103 cm, mens 21 båse har en bredde på 108 cm. Det forekommer derfor ikke begrundet at undlade at godkende de resterende 4 båse med en på 100-102 cm.

Tildelingsgrundlaget for afgiftsåret 1989/90 skal derfor fastsættes til 384.444 kg mælk (59 køer x 6.516 kg). Hvad angår mælkeleverancen finder man derimod ikke, at der er fremlagt dokumentation, der kan begrunde en højere tildeling end standardleverancen på 6.700 kg korrigeret for bedriftens gennemsnitsfedtprocent på 4,15. Der er herved lagt vægt på, at leverancen pr. ko i 1983/84 var lavere end den daværende standardleverance, hvorfor ydelsesstigningen må tilskrives forbedret avl og fodring. Angående bedriftens tildelingsgrundlag for afgiftsåret 1988/89 udgør dette 338.193 kg mælk svarende det, der blev godkendt på ejendommen for afgiftsåret 1985/86.

Hans Jørgen Hansen er underrettet herfra.

Meddelelse om den ny basisandel vil blive givet af Danske mejeriers mælkeudvalg.

Man har samtidig anmodet EF-direktoratet om at foretage de videre foranstaltninger i sagen.

P.M.V.

E.B.

Jens Hauge Pedersen

Endelig adm. afgørelse 1989 13360 Historic

Klageren overtog en ejendom og foretog en ombygning af svinestalden, hvorved der blev væsentlig øget kapacitet til koholdet. Mælkeudvalget godkendte et tildelingsgrundlag beregnet på basis af 55 ud af 59 ansøgte kobåse. De resterende båse var del af en bestående stald, hvor båsebredden varierede fra 103-108 cm. Landbrugsministeriet fandt det ikke begrundet at undlade at godkende en del af det bestående produktionsapparat, fordi 4 båse varierede i bredde fra 100-102 cm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →