Dispensation fra blodprøvning ved Aujeszky-sygdom
Statutory Text (3 Articles)
Dispensation fra blodprøvning ved Aujeszky-sygdom
Under henvisning til Deres skrivelse af 22. februar 1989 vedrørende den Deres klient Carsten Bie tilhørende svinebesætning, skal man meddele, at man på grundlag af Deres henvendelse har indhentet en udtalelse om sagen fra Veterinærdirektoratet.
Direktoratet har heri oplyst, at man efter praksis ikke meddeler dispensation for 15 % prøvning ved overskridelse af den i § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 917 af 15. december 1987 om Aujeszkys sygdom anførte tidsfrist med mere end tre måneder.
Landbrugsministeriet finder ikke grundlag for at omgøre den af Veterinærdirektoratet trufne afgørelse.
Det bemærkes, at man ikke finder, at der i forhold til bekendtgørelsens krav vil kunne tillægges den manglende modtagelse af påmindelsesmeddelelse fr Aujeszky-registreret nogen betydning.
P. M. V.
E. B.
Bekendtgørelse nr. 917 af 15. december 1987 om Aujeszkys sygdom § 5, stk. 2, er siden ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr. 109 af 19. februar 1990 § 12, stk. 3.
Anmodning om dispensation fra tidsfrist m.h.t. blodprøvning for Aujeszkys sygdom, idet ansøgningen var indgivet efter toårsfristens udløb.