Ansøgning om forbedringsstøtte - svinesektoren kapacitet, svinepladser

Ansøgning om forbedringsstøtte - svinesektoren kapacitet, svinepladser

Ved skrivelse af 22. juli 1988 har De på vegne af Jens Chr. Raundahl klaget over Jordbrugsdirektoratets afgørelse vedrørende ansøgning om forbedringsstøtte.

Det fremgår af sagen, at Jens Chr. Raundahl ved ansøgning om forbedringsplan modtaget i jordbrugskommissionen den 26. august 1987, søger om forbedringsstøtte i forbindelse med investeringer i svinesektoren. Af ansøgningen fremgår det, at antal svinepladser i nudrift er 1100 og efter investeringerne vil være 1225.

Ved Deres skrivelse af 7. december 1987 og ændringsansøgning, modtaget i Jordbrugsdirektoratet den 10. maj 1988, ændres antal svinepladser efter investeringerne til 1290.

Jordbrugsdirektoratet meddeler i skrivelse af 25. maj 1988 afslag på ansøgningen med henvisning til, at investeringerne må anses for kapacitetsudvidende, hvilket ikke er støtteberettiget, når antal svinepladser i nudriftssituationen allerede overstiger 500.

Efter afslaget retter De henvendelse til Jordbrugsdirektoratet jf. Deres skrivelse af 31. maj 1988, hvor De anfører, at der ikke sker nogen udvidelse af staldareal efter investeringen, og at afslaget således må bero på en misforståelse.

Jordbrugsdirektoratet fastholder i skrivelse af 19. juli 1988 sit afslag med henvisning til at staldarealet er uden betydning for, om en investering er kapacitetsudvidende eller ej. Det afgørende er om antallet af svinepladser er forøget.

I Deres klageskrivelse af 22. juli 1988 oplyser De, at antal svinepladser på det gamle staldareal reelt er reduceret, idet en del af de nye svinepladser er placeret i en farestald, der ikke er omfattet af forbedringsplanen.

I en senere skrivelse af 2. september 1988 til Landbrugsministeriet oplyser De endvidere, at ændringsansøgningens pkt. J9 (antal svinepladser i nudrift) er forkert udfyldt. De tidligere anførte 1100 svinepladser er beregnet ud fra landmandens produktionsomfang, som på grund af de gamle staldes dårlige ventilationsforhold kun udgjorde 80 pct. af staldens optimale kapacitet. Konsekvenserne heraf er, anfører De, at investeringen ikke er kapacitetsudvidende.

Landbrugsministeriet har på baggrund af klageskrivelsen og Deres skrivelse af 2. september 1988 bedt Jordbrugsdirektoratet om en udtalelse.

I Jordbrugsdirektoratets skrivelse af 10. oktober 1988 til Landbrugsministeriet anføres det, at det afgørende for beregningen af antal svinepladser i nudrift er det antal svin, der under hensyn til staldareal og tekniske faciliteter, herunder ventilationsforhold, kan være i stalden. Jordbrugsdirektoratet vurderer således, at antallet af svinepladser i de gamle stalde, det vil sige i nudriftssituationen, er 1100 svinepladser.

På den baggrund er den eneste mulighed for forbedringsstøtte, at investeringerne udgør en rationalisering uden udvidelse af produktionskapaciteten. Da det i forbedringsplanen er oplyst, at antal svinepladser efter investeringerne vil udgøre 1290, er Jordbrugsdirektoratets konklusion, at der er tale om en kapacitetsudvidelse, som ikke er støtteberettiget. Jordbrugsdirektoratet indstiller derfor, at afgørelsen fastholdes.

Landbrugsministeriet skal fastslå, at det alene er det samlede antal svinepladser før og efter investeringerne, som er afgørende for om der er tale om en kapacitetsudvidelse eller ej. Staldarealets størrelse er i den sammenhæng uden betydning.

Med hensyn til antal svinepladser i nudriftssituationen er det i ansøgningen og forbedringsplanen opgivet til 1100. I Deres skrivelse af 2. september 1988 præciseres det, at de 1100 svinepladser er opgjort ud fra landmandens produktionsomfang, som på grund af dårlige ventilationsforhold i staldene kun udgør 80 pct. af den optimale kapacitet.

Landbrugsministeriet må således lægge til grund, at Jens Chr. Raundahl i sin faktiske produktion har haft 1100 svinepladser i nudriftssituationen.

Når der således efter forbedringsplanen bliver ialt 1290 svinepladser, er der tale om en reel produktionsudvidelse.

Fordelingen af de 1290 svinepladser på det gamle staldareal og den nye farestald er uden betydning, idet der skal medtages de samlede investeringer, der påtænkes gennemført inden planens afslutning, jf. pkt. J i forbedringsplanen. Desuden fremgår det af den indsendte tegning over produktionsanlægget, at farestalden, som delvis udgøres af et nyt areal (del af gammel lade), er en fysisk nødvendig del for at hele produktionsapparatet kan fungere.

På den baggrund er det Landbrugsministeriets opfattelse, at investeringerne ikke kan omfattes af § 23, stk. 1, i bekendtgørelsen, hvorefter en investering er tilskudsberettiget uanset antal svinepladser, hvis investeringen ikke medfører en kapacitetsudvidelse i forhold til nudriftssituationen.

Den påtænkte investering falder således ind under § 22, stk. 1, hvor det bestemmes, at kun investeringer, der bringer antallet af svinepladser op på 500 kan godkendes som tilskudsberettigede.

Da Jens Chr. Raundahl i sin nudrift allerede har 1100 svinepladser, er hans investering ikke tilskudsberettiget efter forbedringsplanen. Landbrugsministeriet stadfæster hermed Jordbrugsdirekoratets afgørelse.

P.M.V.

e.b.

Ingen

Meddelt afslag på godkendelse af investeringerne, da der er tale om en reel produktionsudvidelse.