Samvær. Erstatningssamvær.

Samvær. Erstatningssamvær.

Faderen ansøgte om en erstatningsweekend under hensyn til, at det løbende samvær bortfaldt som følge af et julesamvær.

Statsamtet afslog.

Civilretsdirektoratet stadfæstede afgørelsen og udtalte samtidig, at et ordinært samvær ikke automatisk ophæves, fordi det falder i tilknytning til eller i nærheden af et særligt samvær i anledning af en højtid, ferie eller lignende. Dette afgøres konkret. Efter praksis er direktoratet af hensyn til, hvad der er bedst for barnet, navnlig dets behov for stabilitet, og til forældrenes planlægning, tilbageholdende med at fastsætte erstatningssamvær for mistede samværsdage. Ved afgørelsen af, om et eventuelt erstatningssamvær skal fastsættes, vil navnlig indgå en vurdering af baggrunden for anmodningen om erstatningssamvær, hvilken betydning afbrydelsen har haft for forbindelsen mellem den samværsberettigede og barnet, og i hvilket omfang der er tillagt samværsret. Er der således alene fastsat weekendsamvær i begrænset omfang, eller er anmodningen utvivlsomt begrundet i forældremyndighedsindehaverens sabotage af samværet, vil dette kunne tale for fastsættelse af erstatningssamvær. Det er Civilretsdirektoratets praksis at tilstræbe, at det ordinære weekendsamvær så vidt muligt udøves i overensstemmelse med den fastlagte plan. Det bemærkes herved, at der ifølge praksis ikke gives erstatning, hvis et ordinært weekendsamvær bortfalder på grund af forældremyndighedsindehaverens ferie med barnet.

Civilretsdirektoratet lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at bortfaldet af weekendsamværet alene medførte, at mellemrummet mellem to samvær blev 23 døgn i stedet for 19 døgn.

Erstatningssamvær: Skarrildhus 1991 s. 42, pkt. D.2.

Spørgsmål om erstatningssamvær afgøres under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, navnlig dets behov for stabilitet og til forældrenes planlægning.