Legislator Case Law & Legislation
W19891103825 DK

Pressens Informationsregistre, vilkår, videregivelse, politisag (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 11038 Historic

Pressens Informationsregistre, vilkår, videregivelse, politisag (* 1)

I 1989 har Registertilsynet fortsat behandlingen af en sag vedrørende A/S Dagbladet Politikens anvendelse af et informationssystem kaldet POLTXT. Sagen er omtalt i årsberetning 1988, afsnit 5.5., side 95.

Som det fremgår af årsberetning 1988 foretog A/S Dagbladet Politiken i medfør af lov om private registre m.v. § 7 g, stk. 2, anmeldelse til Registertilsynet af det omhandlede informationssystem.

Efter drøftelser med bladhuset har Registertilsynet fastsat følgende vilkår for informationssystemet i medfør af lov om private registre m.v. § 7 g, stk. 3

1. A/S Dagbladet Politiken er ansvarlig for overholdelse af de fastsatte vilkår for informationssystemet POLTXT.

2. Der skal foretages berigtigelse/ajourføring af oplysninger i registeret i tilfælde, a. hvor berigtigelse foretages i pressen efter presseloven, eller hvor der sker påtale for overtrædelse af de presseetiske regler, b. hvor pressen ifølge fast praksis foretager berigtigelse efter begæring, uden at berigtigelsen følger af presselovens berigtigelsesregler, c. hvor en tidligere omtalt retsafgørelse eller administrativ afgørelse er blevet ændret af højere instans, og hvor der fremsættes begæring om optagelse af oplysning herom i registeret samt, d. hvor strafforfølgning i en tidligere omtalt sag opgives/ frafaldes, eller hvor der i en sådan sag sker frifindelse ved dom, og hvor der fremsættes begæring om optagelse af oplysning herom i registeret.

Ved berigtigelse/ajourføring af oplysninger kan berigtigelsen/ajourføringen foretages ved en tilføjelse til hovedteksten i registeret.

3. Registrerede oplysninger må ikke videregives uden samtykke fra den registrerede eller den, der handler på dennes vegne, medmindre dette følger af anden lovgivning, eller videregivelse sker således, at oplysningerne offentliggøres i et periodisk skrift.

4. Der skal på begæring fra en person snarest gives denne meddelelse om, hvad der er registreret om den pågældende. Er begæringen ikke besvaret inden fire uger efter modtagelsen, skal den registrerede skriftligt underrettes om grunden hertil.

Udlevering af oplysninger må kun finde sted, når vedkommende har legitimeret sig behørigt, eller der på anden måde er skabt sikkerhed for, at den, der fremsætter begæring, er identisk med den person, oplysningerne vedrører. Fremsættes begæring af en anden end den registrerede, skal den registeransvarlige sikre sig, at den pågældende er berettiget til at handle på den registreredes vegne.

En person, der har fået meddelelse efter 1. led, har ikke krav på ny meddelelse før 12 måneder efter sidste meddelelse, medmindre den pågældende kan godtgøre en særlig interesse heri.

Meddelelse skal på begæring meddeles skriftligt.

5. Det skal påses, at der ikke indføres urigtige eller vildledende oplysninger i registeret.

Der skal træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i registeret misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

6. Afslås en begæring om berigtigelse/ajourføring i henhold til pkt. 2 eller en begæring om registerindsigt i henhold til pkt. 4, skal den pågældende samtidig oplyses om adgangen til at indbringe spørgsmålet for Registertilsynet.

7. Registertilsynet skal have underretning om væsentlige forandringer i eller ophør af registerførelsen.

Som det fremgår af årsberetning 1988 pålagde Registertilsynet i henhold til lov om private registre m.v. § 23, stk. 1, jf. § 7 h, bladhuset at ophøre med at videregive oplysninger fra informationssystemet uden samtykke fra den registrerede eller den, der handler på dennes vegne, medmindre dette fulgte af anden lovgivning eller videregivelse skete således, at oplysningerne blev offentliggjort i et periodisk skrift.

Registertilsynet pålagde endvidere i medfør af lov om private registre m.v. § 23, stk. 6, bladhuset at træffe kontrolforanstaltninger til sikring af, at lov om private registre m.v. § 7 h blev iagttaget i forbindelse med videregivelse af oplysninger fra registeret. Registertilsynet udbad sig samtidig underretning, når de meddelte pålæg var efterkommet.

Da Registertilsynet på baggrund af efterfølgende brevvekslinger med bladhuset har måttet lægge til grund, at bladhuset fortsat videregiver personoplysninger fra det af bladhuset drevne register, uden at iagttage bestemmelsen i § 7 h i lov om private registre m.v., og uden at efterkomme de af Registertilsynet meddelte pålæg, blev det på et møde i Registerrådet besluttet at overgive sagen til politiet til videre foranstaltning, og Registertilsynet har i overensstemmelse hermed anmodet politiet om at rejse tiltale mod bladhuset.

Endelig adm. afgørelse 1989 11038 Historic

(* 1) Registertilsynets årsberetning 1988 s. 95 f og 1989 s. 83 ff. Se også Registertilsynets j.nr. 1987-101-17 og j.nr. 1989-1233-001.

Endelig adm. afgørelse 1989 11038 Historic

Fastsat vilkår for informationssystem i henhold til lov om private registre m.v. § 7 g, stk. 3.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →