Legislator Case Law & Legislation
W19891101925 DK

Advarselsregister, strafbare forhold, uden samtykke, ikke tilladelse, pålæg om ophør (*1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 11019 Historic

Advarselsregister, strafbare forhold, uden samtykke, ikke tilladelse, pålæg om ophør (*1)

Registertilsynet har behandlet en klage over, at et automobilforsikringsselskab, der bl.a. forsikrede taxivognmænd, havde registreret og videregivet urigtige oplysninger vedrørende en person til en taxivognmand, som var medlem af forsikringsselskabet.

Det fremgik bl.a. af sagen, at forsikringsselskabet førte et manuelt register med såkaldte chaufførkort, indeholdende oplysninger om taxichaufførernes eventuelle manglende afregning over for taxivognmændene, bortkomne/stjålne nøgler, bortkomne/stjålne biler samt oplysning om færdselsuheld/skader, som chaufførerne ikke havde villet vedkende sig.

Forsikringsselskabet registrerede oplysningerne for - som en medlemsservice - at kunne videregive disse til de forsikrede taxivognmænd, der i ansættelsessituationer ønskede referencer vedrørende en bestemt taxichauffør.

Sagen blev behandlet på et møde i Registerrådet, og Registertilsynet udtalte herefter bl.a., at tilsynet fandt, at registeret antog karakter af et advarselsregister, der krævede tilladelse efter lov om private registre m.v. § 3, stk. 6. En sådan tilladelse var ikke meddelt forsikringsselskabet.

Registertilsynet udtalte endvidere, at det var tilsynets opfattelse, at registrering af de nævnte oplysninger i denne forbindelse måtte sidestilles med registrering af oplysninger om strafbare forhold, og at registreringen i det manuelle register med det ovenfor angivne formål var i strid med lov om private registre m.v. § 3, stk. 2, da der ikke blev indhentet samtykke til registreringen, og registreringen ikke fulgte af anden lovgivning.

På den baggrund meddelte Registertilsynet, at tilsynet ikke agtede at meddele forsikringsselskabet tilladelse til at føre det nævnte register med chaufførkort, jf. lov om private registre m.v. § 3, stk. 6. Registertilsynet udtalte endvidere, at tilsynet i den konkrete klagesag fandt det særdeles kritisabelt, at forsikringsselskabet ved registrering af oplysninger om klageren i registeret, havde foretaget registrering i strid med § 3, stk. 2, samt videregivet oplysninger herfra uden tilladelse i henhold til lovens § 3, stk. 6.

Registertilsynet pålagde herefter i medfør af lov om private registre m.v. § 23, stk. 1, forsikringsselskabet at ophøre med at føre registeret med chaufførkort samt at slette allerede registrerede oplysninger i registeret.

Efterfølgende har forsikringsselskabet meddelt Registertilsynet, at man har efterkommet det meddelte pålæg.

Endelig adm. afgørelse 1989 11019 Historic

(* 1) Registertilsynets årsberetning 1989 s. 79 f.

Endelig adm. afgørelse 1989 11019 Historic

Antaget, at et forsikringsselskab ikke lovligt kunne registrere oplysninger om taxichaufførers strafbare forhold med henblik på videregivelse til forsikrede taxivognmænd, der i ansættelsessistuationer ønskede referencer vedrørende en bestemt taxichauffør, jf. lov om private registre m.v. § 3, stk. 2 og 6.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →