Legislator Case Law & Legislation
W19891101825 DK

Registrering, følsomme oplysninger, seksuelle forhold (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 11018 Historic

Registrering, følsomme oplysninger, seksuelle forhold (* 1)

En pornoforretning førte et edb-register over forretningens postordrekunder med angivelse af navn, adresse, kundenummer, oplysning om dato og ordrenummer for sidste køb samt bogstav- og talkoder for »interesser« og »specialer«.

Det var oplyst, at kunderegisteret blev brugt i forbindelse med forretningens postordresalg. Når kunderne afgav en ordre, gik ordresedlen til postordreafdelingen til ajourføring af kartoteket. Hvis kunden ikke var i systemet i forvejen, oprettedes en kartotekspost på kunden. På kartoteksposten påførtes seneste ordrenummer, seneste købsmåned og eventuelt nye interesser afhængig af hvilke varer, der var bestilt. Markeringerne for interesser blev brugt, når der skulle udsendes kataloger eller tilbud på nye varer.

Registertilsynet udtalte, at registrering af almindelige kundeoplysninger i en pornoforretnings kunderegister ikke i sig selv kan siges at være en registrering af oplysninger om seksuelle forhold i lovens forstand. I det foreliggende register var der imidlertid, på grundlag af oplysninger om foretagne køb, sket en gruppeinddeling, så der kunne dannes en profil af de pågældendes interesser. Registertilsynet fandt herefter, at de registrerede oplysninger ville kunne afsløre særligt følsomme forhold i forbindelse med de registreredes privatliv, og at registreringen derfor burde henføres til lov om private registre m.v. § 3, stk. 2.

Registertilsynet fandt endvidere, at pornoforretningens registrering af kundeoplysninger opfyldte registreringsbetingelsen i lovens § 3, stk. 2.

Registertilsynet lagde herved vægt på, at registreringen skete på baggrund af de ordrer, kunderne selv afgav, at det måtte stå kunderne klart, at de ved henvendelse til firmaet ville blive registreret i firmaets kunderegister, og at registrering af oplysninger om leverancer i et kunderegister generelt er nødvendig bl.a. af hensyn til betaling m.v.

Endelig henledte Registertilsynet opmærksomheden på lovens § 3, stk. 4, og anmodede forretningen om at foretage anmeldelse af registeret til Registertilsynet.

Forretningen har efterfølgende anmeldt kunderegisteret til Registertilsynet.

Endelig adm. afgørelse 1989 11018 Historic

(* 1) Registertilsynets årsberetning s. 57-58.

Endelig adm. afgørelse 1989 11018 Historic

Antaget, at registrering af almindelige kundeoplysninger i en pornoforretnings kunderegister ikke i sig selv kan siges at være en registrering af oplysninger om seksuelle forhold i lovens forstand. Hvor der på grundlag af oplysninger om foretagne køb sker en gruppeinddeling, så der kan dannes en profil af de pågældendes interesser, vil der imidlertid kunne afsløres særligt følsomme forhold i forbindelse med de registreredes privatliv, og en sådan registrering bør derfor henføres til lovens § 3, stk. 2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →