Direktør for forsikringsselskab nægtet tilladelse til at drive advokatvirksomhed.

Direktør for forsikringsselskab nægtet tilladelse til at drive advokatvirksomhed.

Efter lov om forsikringsvirksomhed § 90, stk. 4, må direktører i forsikringsselskaber ikke drive selvstændig erhvervsvirksomhed uden Finanstilsynets tilladelse. Klageren K, der var ansat i et forsikringsselskab, havde advokatbestalling og drev i et vist, begrænset omfang virksomhed som advokat ved siden af sin ansættelse i forsikringsselskabet. I forbindelse med udnævnelse af K til direktør i selskabet henvendte K sig til Finanstilsynet om mulighederne for at fortsætte advokatvirksomheden. K gjorde principalt gældende, at det begrænsede advokatarbejde, han udførte, ikke kunne anses for selvstændig erhvervsvirksomhed i relation til den nævnte bestemmelse og derfor ikke krævede tilladelse fra Finanstilsynet. Subsidiært søgte han om tilladelse til at fortsætte virksomheden.

Om arten og omfanget af K.s advokatforretninger oplyste han, at de faldt i to grupper. Den ene gruppe bestod af sager, der havde tilknytning til selskabets forsikringsvirksomhed, navnlig tilfælde, hvor der var rejst sag mod personer eller virksomheder, der har ansvarsforsikring i selskabet, og hvor selskabet således er den reelle part. Antallet af sådanne sager havde på 5 år været ialt ca. 30. K modtog intet honorar for disse sager ud over sin faste løn i selskabet. Den anden gruppe sager bestod af advokatopgaver uden tilknytning til selskabets forsikringsvirksomhed for nogle af selskabets samarbejdspartnere. Antallet af disse sager havde i løbet af 5 år været ialt ca. 5 med et samlet honorar på ca. 20.000 kr.

Finanstilsynet meddelte, at udførelse af den førstnævnte gruppe sager ikke kunne betegnes som selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilsynets tilladelse var derfor ikke nødvendig, for at K fortsat kunne påtage sig disse sager. Derimod måtte udførelse af den sidstnævnte gruppe sager betragtes som selvstændig erhvervsvirksomhed. Da der var en fare for interessekonflikter, ville Finanstilsynet ikke give dispensation til disse sager.

For Erhvervsankenævnet vedrørte klagesagen alene den sidstnævnte sagsgruppe. K fastholdt sit principale synspunkt, at tilladelse ikke er nødvendig. Subsidiært gjorde han gældende, at risikoen for interessekonflikter i sager, hvor forsikringsselskabet ikke er indblandet, er helt teoretisk.

Finanstilsynet fastholdt, at tilladelse er nødvendig, og at der er en reel risiko for interessekonflikter. Herom udtalte tilsynet

»Finanstilsynet finder, at risikoen for interessekonflikter vil være større ved en advokatvirksomhed på grund af sagernes mangeartethed end i de tilfælde, hvor en direktør er tilknyttet en virksomhed med et bestemt formål. Ved advokatvirksomhed vil der kunne opstå interessekonflikter, hvis klienten har interesser stridende mod forsikringsselskabets. Derudover vil der f.eks. kunne være tale om låne- eller forsikringsforhold for klienter, hvor forsikringsselskabet er låne- eller forsikringsgiver. Specielt ved advokatopgaver for andre af et forsikringsselskabs samarbejdspartnere vil der kunne foreligge konflikter ved overvejelser om f.eks. fortsættelse af samarbejdet.«

Ankenævnet henviste til, at det af forarbejderne til den pågældende lovbestemmelse fremgår, at tilladelse ikke bør gives, hvis der er fare for interessekonflikter.

Derefter udtalte ankenævnet

Som sagen foreligger til bedømmelse for ankenævnet, vedrører den alene de advokatopgaver, der ikke har tilknytning til forsikringsvirksomheden. Ankenævnet finder, at den beskrevne virksomhed som advokat - der udløser særlige forpligtelser efter retsplejeloven - må betragtes som udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset virksomhedens begrænsede omfang og noget lejlighedsprægede karakter. Ankenævnet kan derfor tiltræde, at Finanstilsynet har anset denne del af advokatvirksomheden for omfattet af lov om forsikringsvirksomhed § 90, stk. 4.

Ankenævnet må endvidere være enig med Finanstilsynet i, at der ved udøvelsen af denne virksomhed er en sådan risiko for interessekonflikter, at tilladelse efter den nævnte bestemmelse ikke bør gives.

Ankenævnet stadfæster derfor den påklagede afgørelse.

Ingen

Direktør for forsikringsselskab nægtet tilladelse til at drive advokatvirksomhed.