Legislator Case Law & Legislation
W19891004325 DK

Godkendt, at sparekasse anvendte navnet 'Sparbank .......' A/S ved overgang til Aktieselskab - spørgsmål om bankforeningen var klageberettiget.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 10043 Valid

Godkendt, at sparekasse anvendte navnet »Sparbank .......« A/S ved overgang til Aktieselskab - spørgsmål om bankforeningen var klageberettiget.

Den Danske Bankforening klagede over, at Finanstilsynet havde meddelt en sparekasse, at navnet »... Sparbank ...« A/S måtte kunne forventes godkendt for det selskab, der i forbindelse med sparekassens eventuelle overgang til aktieselskabsform skulle videreføre sparekassens virksomhed. Bankforeningen fandt, at afgørelsen var i strid med bank- og sparekasseloven.

Sagen indeholdt desuden spørgsmålet om, hvorvidt foreningen kunne påklage afgørelsen, idet den ikke direkte vedrørte Den Danske Bankforening.

Den af Finanstilsynet til ankenævnet afgivne redegørelse af 19/9 1989 var sålydende

»Det fremgår af bank- og sparekasselovens § 52g, stk. 1, at, et aktieselskab, som i medfør af reglerne i kapitel 12b, overtager en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som sparekasse, idet dog ordet »aktieselskab« eller deraf dannede forkortelser skal tilføjes navnet.

Ifølge stk. 2 finder reglerne for banker i øvrigt anvendelse på aktieselskabet.

Det er tilsynets opfattelse, at det må følge af de nævnte bestemmelser, at aktieselskabet ikke har pligt til at anvende betegnelsen »sparekasse«, men kan vælge i medfør af lovens § 2, at benytte betegnelsen »bank«.

Med hensyn til ordet »sparebank« eller »sparbank« bemærkes, at denne betegnelse ikke hidtil har været benyttet af noget pengeinstitut. Indtil 1. januar 1975, da bank- og sparekasseloven afløste de hidtidige love om henholdsvis banker og sparekasser, var dette udelukket i henhold til bestemmelsen i sparekasselovens § 1, stk. 4, hvori det blandt andet hed

»Virksomheder, der ikke omfattes af denne lov, må ikke i deres benævnelse eller til betegnelse af virksomheden benytte ord, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver sparekassevirksomhed: i særdeleshed må ordsammensætninger, der indeholder ordet »spare«, ikke anvendes af virksomheder, som ikke er undergivet tilsyn af sparekasseinspektøren.'

Tilsynet har ikke efter bestemmelsens ophævelse tidligere haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om anvendelsen af ordet »spar(e)bank«, da spørgsmålet ikke har været rejst, men man har på en forespørgsel herom i forbindelse med en sparekasses omdannelse til aktieselskab ikke fundet holdepunkter i loven for at nægte godkendelse af navnet.

Banker har i talrige tilfælde gennem tiderne i tilknytning til ordet »bank« anvendt betegnelser til tilkendegivelse af bankens særligt målrettede virksomhed bestemt af blandt andet hovedformål, erhvervsgruppe og ejerforhold, som f.eks. »låne-», »diskonto-», »handels-», »landbrugs-», »håndværker-» og så videre. Betegnelser af denne art forefindes som bekendt stadig.

At betegne et pengeinstitut som »spar(e)bank« må antages at tilsigte en sådan tilkendegivelse. Med betegnelsen »spar(e)bank« benyttes et almindeligt anvendt ord i det danske sprog, som efter tilsynets opfattelse lige så lidt som f.eks. »låne« kan forbydes anvendt i den nævnte sammenhæng. De af Den Danske Bankforening fremdragne eksempler findes da heller ikke at være relevante i denne forbindelse, idet der ikke er tale om anvendelse af ordet »sparekasse«. Tilsynet er naturligvis enig i, at et pengeinstitut ikke kan betegne sig som »bankandelskasse« eller »banksparekasse«, som nævnes som eksempler i foreningens skrivelse. Det er der imidlertid ikke tale om her. En sammensætning som »andelsbank« benyttes som bekendt og må i denne sammenhæng være egnet til sammenligning med, og en yderligere begrundelse for en accept af sammensætningen »spar(e)bank«.

Ankenævnet udtalte

Det tiltrædes, at Den Danske Bankforenings interesse i sagens udfald er af en sådan intensitet, at foreningen må anses for kompetent til at påklage afgørelsen til ankenævnet.

Idet ankenævnet i det hele kan tilslutte sig Finanstilsynets ovenfor citerede udtalelse i redegørelsen af 19. september 1989 til ankenævnet, stadfæstes tilsynets påklagede afgørelse af 24. februar 1989.

Endelig adm. afgørelse 1989 10043 Valid

Godkendt, at sparekasse anvendte navnet »Sparbank .......« A/S ved overgang til Aktieselskab - spørgsmål om bankforeningen var klageberettiget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →