Vedrørende afgrænsningen af Bank- og Sparekasselovens § 19, stk. 4 i forbindelse med forespørgsel om en bankmedarbejders køb af aktier i 'Valuta og Rente Aktieselskabet'

Vedrørende afgrænsningen af Bank- og Sparekasselovens § 19, stk. 4 i forbindelse med forespørgsel om en bankmedarbejders køb af aktier i »Valuta og Rente Aktieselskabet«

Den 14/12 1988 meddelte Finanstilsynet Aktivbanken A/S, at medarbejderes køb af aktier i »Valuta og Rente Aktieselskabet« var omfattet af bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4. Efter en gennemgang af prospektet for det nævnte selskab, bemærkede tilsynet, at man ikke fandt, at forretningerne havde nogen kommerciel baggrund, men alene havde til formål at opnå størst mulig afkast på baggrund af en usikker forventning om udviklingen i valutarelationerne. Forretningerne kunne herefter ikke anses for at ligge inden for rammerne af sædvanlig formueforvaltning, men måtte karakteriseres som spekulationsforretninger. Derfor måtte investering i aktier i selskabet også karakteriseres som spekulation.

Kendelsen er iøvrigt sålydende

»I en over sagen den 3. april 1989 til ankenævnet afgivet erklæring har Finanstilsynet fastholdt afgørelsen og henvist til, at forbudet i bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4 er absolut. Valuta og Rente Aktieselskabets dispositioner, er - erkendt af klagerne - spekulationsforretninger. Efter ordlyden af bestemmelsen »deltage i .....« er det uden betydning om den pågældende har foretaget dispositionen selv eller gennem andre, herunder et selskab, bl.a. for at undgå omgåelse. Investering i aktier i et selskab, der som sit hovedformål har at foretage spekulationsprægede investeringer af de indskudte midler er omfattet af § 19, stk. 4 til forskel fra sædvanlig formueforvaltning med bl.a. anbringelse af midler i aktier f.eks. i forsikringsselskaber og pengeinstitutter. Det er efter loven ikke afgørende om dispositionen er foretaget for den ansattes egne midler eller lånte midler, ligesom forholdet mellem risikoen og størrelsen af et økonomisk tab og den pågældende medarbejders formueforhold ikke indgår i bedømmelsen.

Klageren har overfor ankenævnet i skrivelse af 10. januar 1989 og i skrivelse af 19. maj 1989 anerkendt, at de nævnte forretninger, som Valuta og Rente Aktieselskabet driver, er omfattet af begrebet »spekulationsforretninger«, defineret som nævnt i Finanstilsynets afgørelse. Klageren har gjort gældende, at forbudet i bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4, der forbyder funktionærer for egen regning at deltage i spekulationsforretninger, ikke kan udvides til tillige at omfatte en bankfunktionærs køb af aktier i det foreliggende investeringsselskab. Formålet med § 19, stk. 4 i bank- og sparekasseloven er at forhindre aktiv spekulation, herunder gennem andre f.eks. en vekselerer, hvorved bankfunktionæren udnytter den eventuelle interne viden han har opnået om de pågældende selskaber, at undgå interessekonflikter der ville kunne opstå bank og kunde imellen, og at hindre at en bankfunktionær pådrager sig økonomisk tab med risiko for økonomisk afhængighed, som vil lægge hindringer i vejen for varetagelse af bankens og kundens interesser. I det foreliggende tilfælde er ingen af de nævnte risici til stede fordi klageren alene har erhvervet 1 o/oo af aktiekapitalen for egne opsparede midler. Han er herefter uden nogen indflydelse på de investeringer, der foretages. Investeringen er passiv på samme måde som ved køb af aktier i andre selskaber. Spørgsmålet om køb for egne eller lånte midler indgår efter retspraksis i bedømmelsen af omfanget af § 19, stk. 4. Det samme gælder risikoen, størrelsen af det økonomiske tab og den pågældendes formueforhold. Klageren risikerer et tab på 5% af indskuddet og normal forrentning af det indskudte beløb i 5 år. Forbudet vil efter Finanstilsynets fortolkning forhindre ethvert køb af aktier i selskaber, hvor en del af virksomheden består i spekulation.

Det fremgår af det medsendte prospekt for udbydelse for 50. mio. kr. aktier (kurs 105) i Valuta og Rente Aktieselskabet, vedtægten for selskabet og administrationsaftalen mellem selskabet og vekselererfirmaet Henrik Holm-Hansen bl.a., at det nye selskabs hovedformål er køb og salg af valuta på termin gennem vekselererfirmaet Henrik Holm-Hansen. Det er nævnt, at selskabets kapital ved investeringer belånes 10 gange, men vedtægterne indeholder ingen begrænsninger i gearingen. Det følger heller ikke af vedtægten, at indskyderne - som hævdet af klageren - alene risikerer et tab på 5% af aktieindskuddet, idet vedtægterne alene bestemmer, at det er formålet at placere »egenkapital« i danske statsobligationer eller på aftalekonti samt aktiebesiddelse i datterselskaber. Selskabets bankforbindelse er efter det oplyste Aktivbanken A/S, hvor klageren har ansættelse.'

Ankenævnet udtalte

Bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4 indeholder ikke adgang til administrativt at fastsætte de nærmere grænser for forbudet, der er sanktioneret ved straf efter lovens § 54. Dette spørgsmål henhører under domstolene og afgøres på grundlag af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Derfor finder nævnet ikke grundlag for på forhånd at afgive bindende udsagn om, hvorvidt forbudet i bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4 vil være overtrådt ved køb af aktier i det nævnte selskab.

Ingen

Vedrørende afgrænsningen af Bank- og Sparekasselovens § 19, stk. 4 i forbindelse med forespørgsel om en bankmedarbejders køb af aktier i »Valuta og Rente Aktieselskabet«