Omfanget af en parts aktindsigt.

Omfanget af en parts aktindsigt.

Indlånerforeningen i 6. Juli Banken havde efter henvendelse til Folketingets Ombudsmand fået aktindsigt i en del af Finanstilsynets sag om lukning af banken men klagede over, at aktindsigten ikke omfattede nogle nærmere angivne oplysninger.

Ankenævnets kendelse er sålydende

Indlånerforeningen i 6. Juli Banken har i skrivelse af 26. august 1988, suppleret med skrivelse af 21. december 1988, klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 29. juli 1988 (j. nr. 5160, A.50.3.) afslog at give foreningen aktindsigt i nogle nærmere angivne forhold vedrørende 6. Juli Banken.

Sagens omstændigheder er efter det for ankenævnet oplyste følgende

Den 23. marts 1987 anmeldte Tilsynet med Banker og Sparekasser (nu: Finanstilsynet) betalingsstandsning for 6. Juli Banken (Bankaktieselskabet af 6. Juli 1974).

Advokat Svend Marker anmodede bl.a. i sin egenskab af advokat for indlånerforeningen Tilsynet med Banker og Sparekasser om aktindsigt i tilsynets sag om banken. Tilsynet afslog dette i skrivelse af 20. april 1987. Tilsynet henviste herved til, at advokaten eller foreningen ikke var part i sagen vedrørende banken og derfor ikke kunne få aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens kap. 4. Med hensyn til aktindsigt efter offentlighedsloven meddelte tilsynet, at oplysningerne i sagen var omfattet af tavshedspligt efter bank- og sparekasselovens § 50, stk. 3. Denne afgørelse blev stadfæstet af industriministeriet den 12. maj 1987, hvorefter advokat Marker indbragte sagen for Folketingets Ombudsmand.

I skrivelse af 16. december 1987 fra Folketingets Ombudsmand hedder det bl.a. (skrivelsen side 7 for neden)

»Begæringen om aktindsigt omfattede banktilsynets sag eller sager om 6. juli Banken. Jeg lægger til grund, at der særligt sigtedes til den sag, som førte til banktilsynets beslutning om at anmelde betalingsstandsning for banken den 23. marts 1987. Min stillingtagen omfatter alene afslaget på aktindsigt for så vidt angår denne sag.«

Ombudsmanden udtalte som sin opfattelse, at indlånerforeningen repræsenterede direkte og relevante interesser af en sådan samlet styrke, at foreningen burde være anset som part i forhold til tilsynets sag om anmeldelse af betalingsstandsning for banken og dermed berettiget til aktindsigt efter forvaltningslovens regler om aktindsigt for parter. Afgørelsen om aktindsigt burde således være truffet på grundlag af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 4.

Efter yderligere brevveksling mellem indlånerforeningen og Finanstilsynet meddelte Finanstilsynet den 4. maj 1988, at foreningens begæring om aktindsigt var imødekommet og bad foreningen henvende sig for en drøftelse af aktindsigtens omfang og praktiske gennemførelse.

Der blev derefter afholdt et møde i Finanstilsynet den 5. juli 1988, hvor tilsynet fremlagde de akter, som efter tilsynets opfattelse var omfattet af foreningens aktindsigt. Under mødet anmodede foreningen om en række yderligere oplysninger, der i et på mødet udfærdiget notat opregnedes i punkterne 1 - 5.

I den påklagede skrivelse af 29. juli 1988 besvarede Finanstilsynet under henvisning til de enkelte punkter anmodningen således

»1. Til tilsynet fremsendte klagesager over 6. Juli Banken i anonymiseret form tilbage fra 1984.

Indledningsvis kan det anføres, at de nævnte sager ikke har haft betydning med hensyn til tilsynets beslutning om anmeldelse af betalingsstandning, jfr. i denne forbindelse Folketingets Ombudsmands skrivelse af 16. december 1987, side 7 f.n.

Tilsynet finder ikke, at Indlånerforeningen har en direkte retlig interesse i disse sager, der berettiger foreningen til en videregående adgang til aktindsigt efter forvaltningslovens kapitel 4 om parters aktindsigt.

Endelig bemærkes, at de ønskede oplysninger er af en sådan karakter, at de er omfattet af tilsynets tavshedspligt, jfr. bank- og sparekasselovens § 50, stk. 3. sammenholdt med offentlighedslovens § 14.

Tilsynet kan derfor ikke imødekomme Deres anmodning.

2. Materiale fra kreditorudvalget.

Da der ikke mellem kreditorudvalget og tilsynet har været nogen korrespondance, er det ikke muligt at imødekomme Deres ønske.

3. Hensættelseslister etc. i anonymiseret form.

Indlånerforeningen har over for tilsynet tilkendegivet, at ønsket tillige omfatter bankens engagementsindberetninger, eventuelt kun vedrørende de større engagementer.

Ifølge vejledning om udarbejdelse af undersøgelsesmateriale til Finanstilsynet består en indberetning vedrørende et engagement af en oversigt over kundens samlede konti i pengeinstituttet, samt en opgørelse over sikkerhederne herfor. Endvidere skal det senest foreliggende kunderegnskab medsendes til tilsynet.

Tilsynet finder det ikke muligt at anonymisere de indberettede engagementer, uden at der vil være sandsynlighed for, at kundens identitet vil kunne genkendes.

I denne anledning finder tilsynet, at Indlånerforeningens interesse som part i den del af 6. Juli Bank-sagen, der førte til tilsynets beslutning om anmeldelse af betalingsstandsning for banken må vige for afgørende hensyn til andre private interesser, jfr. forvaltningslovens § 15, stk. 1. Tilsynet kan derfor ikke imødekomme Deres anmodning om aktindsigt.

4. Vurdering af Fearnley af skibene.

Tilsynet er bekendt med vurderingen af skibene fra Fearnley, men ses ikke at være i besiddelse af denne vurdering eller en kopi heraf, hvorfor det ikke er muligt at efterkomme Deres ønske.

5. Bagmandspolitisagen om brevet påsken 1987, der blev fremsendt anonymt til Lise Lyck. Det afleverede brev eller kopi heraf ønskes udleveret.

Som det fremgår af Folketingets Ombudmands ovennævnte skrivelse af 16. december 1987, side 7 f.n., er der ved begæringen om aktindsigt alene taget stilling til den sag, som førte til Finanstilsynets beslutning om at anmelde betalingsstandsning for 6. Juli Banken den 23. marts 1987.

Da det omtalte brev både er udfærdiget og omhandler begivenheder efter den 27. marts 1987 og dermed efter tilsynets anmeldelse om betalingsstandsning, er det tilsynets opfattelse med støtte i Ombudsmandens skrivelse, at Indlånerforeningen ikke har adgang til aktindsigt efter forvaltningslovens kapitel 4.

Det kan endvidere anføres, at det omtalte brev ikke er udfærdiget i forbindelse med tilsynets embedsførelse. Brevet, der er udfærdiget til bestyreren for 6. Juli Banken i betalingsstandsning med bistand fra tilsynet, og ved de indledende forhandlinger om banken i betalingsstandsning overgivet til industriministeren, er efter tilsynets opfattelse undtaget aktindsigt i henhold til forvaltningslovens § 12, 1, litra 1.

Endvidere er oplysningerne af en sådan karakter, at de er omfattet af tilsynets tavshedspligt, jfr. bank- og sparekasselovens § 50, stk. 3, sammenholdt med offentlighedslovens § 14.

Tilsynet kan derfor ikke imødekomme Deres anmodning.«

En begæring om fremsendelse af bankens årsregnskaber (pkt. 6) blev imødekommet.

Foreningen klagede herefter som ovenfor anført i skrivelse af 26. august 1988 til Erhvervsankenævnet over Finanstilsynet's behandling af sagen.

Under henvisning til indholdet af denne klageskrivelse sammenholdt med de bestemmelser, der gælder for Erhvervsankenævnets kompetence, anmodede ankenævnet den 9. december 1988 klageren om at præcisere, hvilken konkret afgørelse truffet af Finanstilsynet, man ønskede at indbringe for nævnet.

Klageren svarede i skrivelse af 21. december 1988, at klagen vedrører aktindsigtens indhold som afgrænset af Finanstilsynet. Ankenævnet har herefter behandlet klagen som en klage over Finanstilsynets afgørelser i skrivelsen af 29. juli 1988 vedrørende punkterne 1 - 5.

Klageren har over for ankenævnet i klageskrivelsen af 26. august 1988 og senere skrivelser anført, at Finanstilsynet trods Ombudsmandens afgørelse ikke har givet foreningen aktindsigt i det videst mulige omfang. Det materiale, der er stillet til foreningens rådighed, omfatter alene foreningens korrespondance med Finanstilsynet, avisudklip og andet offentligt kendt materiale som betalingsstandsningsregnskab og bankens årsregnskaber. Der er ikke i det forelagte materiale noget som viser, at tilsynets lukning af banken var berettiget. Ombudsmandens afgørelse må endvidere forstås således, at aktindsigten omfatter hele sagen, d.v.s. ikke blot det materiale, der førte til tilsynets beslutning om at anmelde betalingsstandsning for banken den 23. marts 1987, men også det materiale, der kunne begrunde fortsat at holde banken lukket. Særlig vedrørende punkt 5 har klageren henvist til dette synspunkt.

Finanstilsynet har i en redegørelse for sagen af 24. februar 1989 bl.a. udtalt

»Tilsynet har i sin bedømmelse af, hvilke sagsakter der kan udleveres, lagt vægt på, at aktindsigten som part alene omhandler de sagsakter, der har ført til tilsynets beslutning om at anmelde betalingsstandsning for 6. Juli Banken, hvorfor det alene har været materiale udfærdiget før den 23. marts 1987, Indlånerforeningen har fået aktindsigt i.

Endvidere har man lagt vægt på hensynet til trediemands økonomiske og personlige forhold, jf. forvaltningslovens § 15, stk. 1, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sin tarv, findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller andre private eller offentlige interesser.

En overvejende del af materialet omfatter bankens engagementsindberetninger, eller materiale der i det væsentlige henviser til eller bygger på konkrete engagementer.

Tilsynet har naturligvis været opmærksom på forvaltningslovens § 15, stk. 2, der bestemmer, at hvis ovennævnte hensyn kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

Det omhandlede materiale finder tilsynet imidlertid ikke, det er muligt at anonymisere, uden at der fortsat vil være stor sandsynlighed for, at kundens identitet vil kunne genkendes. Der ses i denne forbindelse bort fra de overordentligt store praktiske og tekniske problemer, der vil være forbundet med en meget tidskrævende anonymiseringsproces.

For så vidt angår tilsynets afgørelse af 29. juli 1988 som svar på Indlånerforeningens ønske om supplerende oplysninger i 6. Juli Bank-sagen bemærkes, at denne afgørelse i det hele er udfærdiget i overensstemmelse med de retningslinier om aktindsigt, der er beskrevet i nærværende skrivelse.

Tilsynet kan derfor i det hele henholde sig til indholdet af den nævnte skrivelse af 29. juli 1988.«

Ankenævnet udtaler

Vedrørende pkt. 1

Finanstilsynet har oplyst, at de omtalte klagesager ikke har haft betydning for tilsynets beslutning om at anmelde betalingsstandsning for banken. Disse sager kan derfor ikke anses for omfattet af foreningens aktindsigt som part i Finanstilsynets sag vedrørende betalingsstandsningen.

Vedrørende pkt. 2 og pkt. 4

Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet ikke er i besiddelse af det omhandlede materiale. Spørgsmålet om aktindsigt falder derfor bort.

Vedrørende pkt. 3

Efter det oplyste har de omhandlede indberetninger haft væsentlig betydning for Finanstilsynets beslutning om at anmelde betalingsstandsning. De er derfor som udgangspunkt omfattet af foreningens aktindsigt. Ankenævnet må imidlertid lægge til grund, at indberetningerne indeholder oplysninger om personers og virksomheders økonomiske forhold, og at de pågældende har en beskyttelsesværdig interesse i, at oplysningerne ikke kommer til andres kundskab.

Efter forvaltningslovens § 15 kan en parts ret til aktindsigt begrænses i det omfang, partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter findes at burde vige for afgørende hensyn til (blandt andet) andre private interesser, hvilket også er nævnt i Ombudsmandens skrivelse af 16. december 1987, side 9 f.n. Ankenævnet kan tiltræde, at det ikke er muligt at anonymisere dette materiale, idet der uanset anonymisering vil være mulighed for identifikation, medmindre anonymiseringen føres så vidt, at materialet bliver uforståeligt og dermed værdiløst. Ankenævnet finder herefter, at en afvejning af på den ene side foreningens interesse i at modtage de pågældende oplysninger og på den anden side de pågældende personers og virksomheders interesse i, at oplysningerne ikke bliver videregivet, må føre til, at der ikke gives foreningen aktindsigt i disse indberetninger.

Vedrørende pkt. 5

Som sagen foreligger til behandling for ankenævnet, vedrører den alene Finanstilsynets opfyldelse af den aktindsigt, der følger af Ombudsmandens skrivelse af 16. december 1987. Af det foran citerede afsnit af skrivelsen fremgår, at Ombudsmandens stillingtagen alene vedrører den sagsbehandling i Finanstilsynet, der førte til beslutningen om at anmelde betalingsstandsning. Finanstilsynet har oplyst, at det omtalte brev er udfærdiget efter datoen for betalingsstandsningen og omhandler begivenheder efter denne dato. Brevet er derfor ikke omfattet af foreningens aktindsigt som part, således som denne er defineret i Ombudsmandens skrivelse.

Ankenævnet stadfæster herefter i det hele den påklagede afgørelse.

Ingen

Omfanget af en parts aktindsigt.