Nedlæggelse/omlægning tinglyst vejret.

Nedlæggelse/omlægning tinglyst vejret.

På grund af grusforekomster i et område, blev en vej omlagt.

Lodsejeren gjorde gældende, at vejomlægningen var ulovlig, dels fordi vejadgangen var sikret ved tinglysning samt fordi vejomlægningen alene tjente økonomiske interesser.

Subsidiært ønskede lodsejeren vejen retableret, når grusgravningen var tilendebragt.

Taksationskommissionen fandt, at kommunen havde en rimelig interesse i vejomlægningen, hvorved ejendommen blev sikret fornøden og efter kommissionens skøn ikke ringere adgangsvej.

År 1989, tirsdag den 18. april kl.

13.30 afholdt taksationskommissionen for Nordjyllands Amtsrådskreds II (syd) møde i Hobro kommune.

Der foretoges

Taks.

2/1989

Taksation i anledning af omlægning af privat fællesvej over matr.

nr. 2 ab, Hegedal jorder, tilhørende Reidar Lynnerup og Olau Lynnerup.

Ejerne var mødt ved Reidar Lynnerup.

Der foretoges besigtigelse.

Det nye vejstykke langs nordskellet af matr.

nr. 3 ai med forbindelse til Havrevænget var etableret og grusgravning foregik på arealerne omkring den hidtidige vej.

Forhandlingsmøde afholdtes i kommunens administrationsbygning, Nordre Kajgade 1, Hobro.

De fremlagte bilag blev gennemgået i fornødent omfang.

Det fremgår af sagen, at Hobro byråd den 1. august 1988 traf beslutning i medfør af privatvejslovens § 53 om at omlægge en privat fællesvej som fører fra matr.

nr. 2 b, Hegedal, Hobro markjorder over matr.

2 ab, smst.

mod syd til Hadsundvej.

Vejen er eneste adgangsvej til matr.

nr. 2 b, tilhørende boet efter Cilius Lynnerup.

Matr.

2 ab og den vest for denne liggende parcel, matr.

nr. 3 ae tilhører Hobro kommune.

Som ny adgangsvej til matr.

nr. 2 b, udlægges en 4 m bred vej over matr.

3 ai, som ligeledes tilhører Hobro kommune, mod vest til en eksisterende offentlig vej, Havrevænget, som fører mod syd til Hadsundvej.

Baggrunden for kommunens beslutning om vejomlægningen er, at matr.

nr. 2 ab og 3 ae er beliggende i et råstofområde, og en effektiv udnyttelse af grusforekomsterne på begge sider af vejen kan ikke ske, hvis vejen skal opretholdes.

Kommunens beslutning om vejomlægningen er bekendtgjort i stedlige blade og er meddelt den vejberettigede, som den 19. oktober 1988 har gjort indsigelser mod vejomlægningen.

I et brev af 10. november 1988 har Hobro byråd fastholdt beslutningen, som herefter af ejerne ved et brev af 2. januar 1989 er påklaget til taksationskommissionen jfr.

privatvejslovens § 54, stk.3.

Ejeren R.

Lynnerup påstod kommunens beslutning om omlægning af vejen ophævet.

Han anførte, at vejadgangen er sikret ved tinglysning, og kommunen har alene økonomisk interesse, men ikke andre interesser, som kan begrunde vejomlægningen.

Såfremt han ikke får medhold i sin påstand, vil ejerne forlange, at den hidtidige vej retableres når grusgravning er tilendebragt.

Det fremgår af kortet, at der langs ejendommens nordskel er en byvej med adgang til Hadsundvej.

Ejeren oplyste at der ikke fra nævnte byvej er adgang til bygningerne, og at vejen næppe benyttes i dag af nogen.

Landinspektør Hardy Jensen bekræftede, at den omhandlede byvej næppe i dag benyttes af nogen.

Landisnpektør Jungdahl påstod kommunens beslutning om vejomlægning stadfæstet.

Han er enig i, at den omlagte vej var den eneste eller i hvert fald væsentligste adgang til ejendommen.

Området indgår i Nordjyllands Amts råstofindvindingsplan.

Efter denne plan skal grusgravning ske kontinuerligt, og der må ikke efterlades ikke afgravede områder.

Den eksisterende vej er til hinder for en effektiv udnyttelse af området, og det ville være uhensigtsmæssigt, om vejen skulle forblive på stedet på en høj bræmme på et iøvrigt afgravet område.

Vejomlægningen bør efter kommunens opfattelse være permanent.

Der er også en færdselsmæssig interesse i, at der kun er et begrænset antal udkørsler til Hadsundvej.

Kommissionen drøftede sagen og afsagde sålydende

k e n d e l s e

Den omhandlede ejendom, som ejerne har arvet for ca. 7 år siden, er en landbrugsejendom med et jordtilliggende på ca. 7 1/2 td.

land.

Bygningerne har i længere tid ikke været benyttet til beboelse, og jorden er udlejet.

Kommissionen finder, at kommunen har en rimelig interesse i vejomlægningen, hvorved ejendommen sikres fornøden, og efter kommissionens skøn ikke ringere adgangsvej.

Kommunens beslutning om omlægning af den omhandlede private fællesvej opretholdes.