Legislator Case Law & Legislation
W19890935025 DK

Registrering i folkeregistret af bopæl

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 9350 Valid

Registrering i folkeregistret af bopæl

De har i Deres brev af 30/11 1989 klaget over at X folkeregister har annulleret Deres tilmelding til Deres sommerhusadresse i Y den 16/6 1989.

Det fremgår af sagen, at De, der hidtil var tilmeldt folkeregistret i X Kommune, pr. 16/6 1989 meldte flytning til adressen N-vej, Y, idet De agtede at søge ejerlejligheden i X solgt.

Salget blev imidlertid udsat til foråret, idet De ikke kunne opnå acceptable vilkår, og pr. 1/12 1989 har De efter hvad De oplyser igen taget ophold i ejerlejligheden i X.

I den mellemliggende tid har ejerlejligheden været benyttet af familie og venner fra provinsen og udlandet, ligesom De selv har overnattet der 1 2 gange om ugen.

I denne anledning skal man meddele, at efter de gældende retningslinier skal en person, der både råder over en helårsbolig og et sommerhus, være tilmeldt folkeregistret i den kommune, hvor helårsboligen er beliggende. Dette gælder uanset om denne bolig har været udlånt eller udlejet i sommerperioden.

Ud fra de nævnte oplysninger må Indenrigsministeriet derfor være enig med X folkeregister i, at Deres tilmelding i Y Kommune skal annulleres.

Med venlig hilsen

Henrik Nielsen

Endelig adm. afgørelse 1989 9350 Valid

Udtalt, at en person,der både råder over en helårsbolig og et sommerhus, skal være tilmeldt folkeregistret i den kommune, hvor helårsboligen er beliggende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →