Anvendelse af personnummer
Statutory Text (3 Articles)
Anvendelse af personnummer
I brev af 6. april 1989 klagede De over, at De fra X Kommune havde modtaget et giroindbetalingskort, hvoraf Deres personnumnmer kunne aflæses. Giroindbetalingskortet var sendt som åben brevforsendelse.
Indenrigsministeriet har i den anledning indhentet udtalelser fra X Kommune og Kommunedata I/S.
X Kommune udtalte den 7. juni 1989, at personnummeret bruges til registrering i det fælleskommunale daginstitutionssystem på Kommunedata I/S.
Kommunen udtalte videre, at man fandt personnummeret tilstrækkeligt »sløret« ved nummerets placering i en større rækkke tal jf. Indenrigsministeriets cirkulære nr. 169 af 31. oktober 1984 om udlevering og anvendelse af personnumre, afsnit IV. Cirkulæret vedlægges.
Om sagen har Kommunedata I/S ligeledes udtalt sig i vedlagte brev af 1. november 1989, hvoraf det blandt andet fremgår, at man finder bestemmelsen om forsendelse af åbne brevkort i cirkulæret overholdt. Det anføres ligeledes, at den enkelte kommune afgør, om de omtalte forsendelser skal kuverteres.
Af cirkulærets afsnit IV fremgår det, at personnummeret ved åbne forsendelser ikke umiddelbart må være genkendeligt som sådant, hvilket kan ske ved at placere nummeret i en større række tal.
I det giroindbetalingskort, som De har modtaget fra X Kommune, kan Deres personnummer kun genkendes ved en nærlæsning af den række tal, som optræder på girokortet.
På baggrund heraf finder Indenrigsministeriet, at giroindbetalingskortet lever op til kravene i cirkulære om udlevering og anvendelse af personnumre.
Ministeriet skal beklage den sene besvarelse.
Med venlig hilsen
Niels Nørby Pedersen
Sekr.
Ingen
Udtalt, at indsættelse af personnummer i en større talrække ved fremsendelse af giroindbetalingskort fra en kommune til en borger er i overensstemmelse med cirkulære om udlevering og anvendelse af personnumre.