Salg af kommunal ejendom

Salg af kommunal ejendom

Ved skrivelse af 30. august 1988 til Indenrigsministeriet har De på vegne af 12 medlemmer af Roskilde Byråd påklaget Tilsynsrådet for Roskilde Amts afgørelse af 5. august 1988.

Tilsynsrådet fandt ved denne afgørelse, at Roskilde Byråds beslutning af 24. juni 1987 om salg af ejendommene Ringstedgade 26-32 i Roskilde var ulovlig. Tilsynsrådet anså endvidere betingelserne for at rejse erstatningssag mod de medlemmer af Roskilde Byråd, som stemte for salget, for at være opfyldt. Under henvisning til den kommunale styrelseslovs § 61, stk. 4, vedtog tilsynsrådet dog at frafalde anlæg af erstatningssag på betingelse af, at de pågældende medlemmer senest den 1. oktober 1988 indbetalte hver kr. 15.000 til Roskilde Kommune.

Det fremgår af sagen, at spørgsmålet om salg af de pågældende ejendomme tidligere havde været drøftet i byrådet, som den 22. oktober 1986 tiltrådte, at der blev optaget forhandling med en interesseret om dennes køb af ejendommen Ringstedgade 28-30. Under disse forhandlinger udtrykte den pågældende interesse for tillige at købe ejendommene Ringstedgade 26 og 32. Spørgsmålet om den af liebhaveren påtænkte anvendelse af ejendommene blev herefter behandlet i økonomiudvalget, planlægnings- og miljøudvalget og - for så vidt angår ejendommen nr. 32, der anvendtes af Konservativ Ungdom til foreningslokaler - i fritids- og kulturudvalget. Sidstnævnte udvalg meddelte i skrivelse af 20. november 1986 til økonomiudvalget, at det p.t. ikke var muligt at anvise andre lokaler til KU, hvorfor udvalget modsatte sig en afståelse af ejendommen. I skrivelse af 16. december 1986 til byrådet meddelte fritidsnævnet, at nævnet af samme grund ikke kunne bifalde en afhændelse af ejendommen. De nævnte forhandlinger førte ikke til indgåelse af aftale om salg af ejendommene.

Spørgsmålet om enkeltvis udbud af ejendommene blev behandlet den 4. februar 1987 i planlægnings- og miljøudvalget, der ikke fandt, at der byplanmæssigt ville være vanskelighed med at styre enkeltsalg. På denne baggrund vedtog Roskilde Byråd på møde den 18. februar 1987 at udbyde ejendommene Ringstedgade 26, 28-30 og 32 til salg i offentlig udbud såvel samlet som hver for sig.

I Økonomiudvalgets skrivelse af 3. marts 1987 til statsautoriseret ejendomsmægler Peter Fabricius blev denne anmodet om at bistå ved salget af ejendommene. Det anførets i skrivelsen bl.a.: Hvad angår tilbudsbetingelserne . . . skal økonomiudvalget fortsat være berettiget til at forkaste alle tilbud og ikke være forpligtet til at vælge det højeste bud under hensyn til, at der ikke alene skal tages økonomiske hensyn ved bedømmelsen af tilbuddene, idet også tilbudsgivernes beskrivelse og skitser af bebyggelse og anvendelse vil indgå i bedømmelsen. Således lægges der vægt på etablering af butikker i stueplan.

Som retningsgivende vil det være tilladt at opføre ny bebyggelse i 2 1/2 etage i Ringstedgade 26 og 28-30 med liberalt erhverv på første sal og i tagetagen, dog med beboelseslejligheder i samme antal, som fjernes ved nedrivningen . . .

Det areal, der medfølger i handlen er det eksisterende grundareal til nr. 26 og 28-30, mens der til nr. 32 ikke medfølger areal udover bygningens grundareal. Udstykning fra Bønnelyckes Plads vil ske i overensstemmelse hermed.

Endelig bør De anbefale tilbudsgiverne at rette henvendelse til byplanafdelingen om de byplan- og bebyggelsesmæssige muligheder for de tre ejendomme som en enhed.

Om de gældende planmæssige bestemmelser vedrørende de pågældende ejendomme har Roskilde Byråd oplyst, at der ikke er udarbejdet nogen endelig lokalplan for området, og at det alene er den gamle byplanvedtægt samt kommuneplanens rammebestemmelser, der er gældende. Roskilde byråd har endvidere oplyst, at man ikke kunne godkende en bebyggelsesprocent, der oversteg 110.

Kontorchef Jens Axel Pedersen, Roskilde Kommune, har telefonisk over for ministeriet oplyst, at bemærkningen i skrivelsen af 3. marts 1987 om udstykning fra Bønnelyckes Plads skal forstås således, at kommunen ville foretage tillæg til ejendommen Ringstedgade 32 af så stort et areal fra den tilstødende parkeringsplads på Bønnelyckes Plads, som var nødvendigt for at opnå en passende bebyggelsesprocent.

På baggrund af det offentlige udbud fremkom tilbud fra i alt 10 tilbudsgivere om køb af en eller flere af ejendommene. Roskilde Handelskompagni bød 4.625.000 kr. ved samlet køb af alle ejendommene. Det i tilbuddene omtalte byggeri ville medføre bebyggelsesprocenter på mellem 180 og 199 for ejendommene. Med skrivelse af 10. juni 1987 bekræftede Roskilde Handelskompagnis advokat, at handelskompagniet ved en efterfølgende forhandling havde indvilliget i at overholde en bebyggelsesprocent på 100 for ejendommene Ringstedgade 26-30.

Cafe Ricard I/S, Fatima I/S og Roskilde Bogcafe bød sammen 1.900.000 kr. for Ringstedgade 26-30. Formålet med erhvervelsen var at skabe et levende miljø bygget op omkring forskellige nærmere opregnede kulturelle aktiviteter, kaldet Kultursmedjen .

ApS SPKR 4, nr. 1262 (under omdannelse til KU-ejendomsselskab A/S) bød 900.000 kr. for køb af Ringstedgade nr. 32. Formålet med erhvervelsen var bl.a. at bevare KU's lejemål i ejendommen.

I skrivelse af 15. juni 1987 til økonomiudvalget foretog kommunaldirektøren en gennemgang af alle de indkomne tilbud. Det indstilledes, at Roskilde Handelskompagnis tilbud på i alt 4.625.000 kr. accepteredes. En kopi af kommunaldirektørens indstilling fremsendtes til alle byrådsmedlemmerne til brug ved byrådsmødet den 24. juni 1987.

På dette byrådsmøde forelå herefter et forslag om accept af Roskilde Handelskompagnis tilbud om samlet køb af de udbudte ejendomme. Forslaget blev forkastet med 11 stemmer mod 9. To medlemmer undlod at stemme.

Et forslag om at sælge Ringstedgade 26 til Fatima I/S, nr. 28-30 til Cafe Ricard I/S og Roskilde Bogcafe samt nr. 32 til ApS SPKR 4, nr. 1262, blev herefter sat til afstemning og vedtaget med 12 stemmer mod 9. Et medlem undlod at stemme. Tre medlemmer deltog ikke i mødet.

Som begrundelse for beslutningen om salg af Ringstedgade nr. 26 og 28-30 anførte byrådet i skrivelse af 30. juni 1987 til køberne bl.a. følgende: Byrådet har ved sin accept af købetilbuddet lagt til grund, at tilbudsgiver agter at skabe et kulturelt miljø med musik, teater, film, foredrag, udstillinger, forfatteraftener og arbejdende værksteder etc., idet det samlede projekt består af et gårdhavemiljø omkranset af cafe/spisehus, forretninger, kunsthåndværkere og boliger.

Som begrundelse for salget af nr. 32 anførte byrådet i skrivelse af 30. juni 1987 til ApS SPKR 4, nr. 1262 (KU-ejendomsselskab under oprettelse) bl.a.: Byrådet har ved sin accept lagt til grund, at ejendomsselskabet ifølge sit formål agter at bevare Roskilde KU's foreningslokaler i ejendommen, idet det her igennem sikres, at bygningen fortsat anvendes til foreningsformål.

Byrådsmedlem Bjørn Dahl indbragte ved skrivelse af 26. juni 1987 byrådets beslutning for Tilsynsrådet for Roskilde Amt, idet han gjorde gældende, at Roskilde Kommune havde lidt et tab ved salget på 1.825.000 kr. svarende til forskellen mellem tilbuddet fra Roskilde Handelskompagni og de faktisk opnåede priser, og at de byrådsmedlemmer, der traf beslutningen om salg af ejendommene burde gøres personligt ansvarlige herfor.

I en fælleserklæring af 19. august 1987 - til brug for tilsynsrådets behandling af sagen - uddybede 11 af de 12 medlemmer, der ehavde stemt for beslutningen, baggrunden for denne. I erklæringen var bl.a. anført: Med salget af de pågældende ejendomme til henholdsvis Cafe Ricard & Fatima I/S for 1,9 mio. kr. og til KU-Ejendomsselskab A/S for 0,9 mio. kr. opnåede Byrådet

- at sikre, at der kan opstå et nyt kulturelt miljø i Roskilde,

- at sikre, at en under fritidsloven godkendt forening kan bevare sine lokaler, som den har haft brugsretten til gennem 17 år, idet det ikke har været muligt at finde andre lokaler til den pågældende forening,

- at sikre, at Roskilde Kommune ikke kan komme til at betale for leje af lokaler i henhold til fritidslovens bestemmelser for den pågældende forening, på et niveau, som - under omstændighederne - kunne blive til en langt alvorligere udgift for kommunen på langt sigt, end det frem over vil være tilfældet.

I skrivelse af 7. januar 1988 fremsendte byrådsmedlem Jan Alsgren på den konservative byrådsgruppes vegne materiale til Roskilde Kommune med henblik på en yderligere belysning af forholdene vedrørende beslutningen om at afhænde ejendommene som sket.

I skrivelse af 13. januar 1988 fremsendte byrådsmedlem Henrik Stougaard Petersen på vegne af SF's byrådsgruppe til borgmesteren og kommunaldirektøren i Roskilde Kommune en uddybende kommentar til byrådets svar på tilsynsrådets anmodning om en udtalelse. Henrik Stougaard Petersen anførte bl.a.: For denne ejendomshandel var det - i overensstemmelse med kommunens almindelige praksis - besluttet, at de indkomne tilbud skulle vurderes mhp. projekternes forenelighed med diverse kommuneplanbestemmelser m.v. Der var enighed om, at køber skulle vælges blandt de tilbud, som overholdt bestemmelserne.

Af de indkomne tilbud var de senere købere rent faktisk de højestbydende blandt de, der overholdt bestemmelserne. De der bød højere fremlagde projekter med bebyggelsesprocenter på mere end 110, hvilket ikke kunne tillades.

Et flertal i Plan- og Miljøudvalget besluttede imidlertid at optage forhandling med højestbydende, mhp. at opnå tilsagn om, at disse ville ændre deres projekt, så bebyggelsesprocenten kom under 110, samtidig med at købssummen opretholdes.

Denne meddelelse er imidlertid ikke i overensstemmelse med vedlagte brev af 10. juni 1987 fra adv. Jørgen Hindhede, hvor bebyggelsesprocenten 110 alene accepteres for ejendommene Ringstedgade 26, 28 og 30.

Hermed undtages nr. 32, hvor bebyggelsesprocenten for øjeblikket er 144 (250 m2 grund, 470 etage-m2) med Handelskompagniets projekt.

Da Handelskompagniet i de fremsendte projekter for nr. 26 og 28-30 regner med nyopførelse af 2 1/2 etage, mod nuværende 1 og 1 1/2 etage, tror vi simpelthen ikke på, at adv. Hindhedes tilsagn om at ville overholde de 110 pct. er fysisk mulig. I givet fald ville vi først se et projekt, der dokumenterede dette.

På denne baggrund har vi konstateret, at kultursmediens tilbud var det højeste blandt de tilbud, der overholdt udbudsbetingelserne.

Med skrivelse af 6. maj 1988 redegjorde Tilsynsrådet for Roskilde Amt over for Indenrigsministeriet for sagen. Tilsynsrådet havde på et møde den 4. maj 1988 fundet, at Roskilde Kommune ikke lovligt havde kunnet yde den meddelte støtte til køberne i form af den fastsatte salgspris. Efter tilsynsrådets opfattelse var de medlemmer, der havde stemt for forslaget, ansvarlige for det tab, der ved salget var påført kommunen. Rådet havde under hensyn til tabets størrelse overvejet at fastsætte en bod i medfør af styrelseslovens § 61, stk. 4. Tilsynsrådet udbad sig i den anledning en vejledende udtalelse om størrelsen af en eventuel bod i sagen, såfremt Indenrigsministeriet i øvrigt var enigt i, at betingelserne for anlæg af erstatningssag var til stede.

I skrivelse af 29. juni 1988 meddelte Indenrigsministeriet, at ministeriet i sager, hvor et tilsynsråd må forventes at træffe en egentlig afgørelse, der senere vi kunne ankes til Indenrigsministeriet, ikke afgiver vejledende udtalelser om sin vurdering af den konkrete sags indhold. Vedrørende størrelsen af en eventuel bod udtalte Indenrigsministeriet videre, at bestemmelsen i styrelseslovens § 61, stk. 4, om, at et tilsynsråd kan frafalde anlæg af erstatningssag mod betaling af en bod, blev indføjet i loven i 1984, og at Indenrigsministeriet ikke var bekendt med, at bestemmelsen var blevt anvendt. I den sparsomme praksis, der var ministeriet bekendt efter den tidligere retstilstand, var der fastsat bodsbeløb på i alt 5-10 pct. af tabet, som de ansvarlige medlemmer hæftede solidarisk for.

I forlængelse af skrivelsen af 6. maj 1988 meddelte tilsynsrådet ved skrivelse af 5. august 1988 de berørte byrådsmedlemmer, at et flertal i rådet havde vedtaget at frafalde anlæg af erstatningssag på betingelse af, at hvert medlem indbetalte en bod på 15.000 kr. til Roskilde Kommune senest den 1. oktober 1988.

Tilsynsrådets afgørelse blev behandlet i en artikel i dagbladet Land og Folk af 11. oktober 1988. I artiklen blev kontorchef Leif Sørensen, der er sekretær for Tilsynsrådet for Roskilde Amt, citeret for at have omtalt, at byrådet inden beslutningen om at sælge ejendommene var blevet forelagt et notat, som påpegede de problemer, der kunne være ved at sælge til Kultursmedjen. Det pågældende notat skulle være udarbejdet af kommunaldirektøren. Ifølge artiklen afviste kommunaldirektøren eksistensen af et sådant notat.

I skrivelse af 22. november 1988 har De nærmere uddybet Deres klage til Indenrigsministeriet. Over for ministeriet har De principielt påstået sagen henvist til fornyet behandling i tilsynsrådet. Subsidiært har De påstået tilsynsrådets afgørelse af 5. august 1988 ændret, således at Deres mandanter totalt frifindes.

Til støtte for den principale påstand har De gjort gældende, at tilsynsrådet har truffet sin afgørelse på et forkert grundlag, da det af Leif Sørensen i artiklen i Land og Folk omtalte notat ikke har foreligget for tilsynsrådet, idet det ikke forelå i det materiale, som de efter anmodning om fuld aktindsigt har modtaget fra tilsynsrådet. De har i den forbindelse anmodet Indenrigsministeriet om at tage stilling til betimeligheden af, at sekretæren for tilsynsrådet udtaler sig til pressen om en konkret sag, som er indbragt for Indenrigsministeriet.

Til støtte for Deres subsidiære påstand har De gjort gældende, at Deres mandanters beslutning om salg af de omhandlede ejendomme ikke strider mod lovgivningen, og at beslutningen ikke har påført kommunen et tab.

De har i denne forbindelse bl.a. anført, at Deres mandanter ved vurderingen af de indkomne tilbud lod indgå en række hensyn, som det klart påhviler politikere at tage stilling til, og at der ved bedømmelsen af det af kommunen opnåede provenu må tages hensyn til disse ikke-økonomiske fordele. De har endvidere gjort gældende, at kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag var uklart, bl.a. fordi de indkomne tilbud ikke var sammenlignelige, og at der ikke ved beslutningen om salg af ejendommene forelå omstændigheder, som burde have fået Deres mandanter til at tvivle på beslutningens lovlighed.

Indenrigsministeriet har indhentet en udtalelse fra Tilsynsrådet for Roskilde Amt, der i skrivelse af 26. januar 1989 meddelte, at et flertal i rådet fandt at kunne henholde sig til afgørelsen af 5. august 1988. Med hensyn til det i Land og Folk omtalte notat henviste tilsynsrådet til en redegørelse af 29. november 1988 fra Leif Sørensen, hvoraf fremgår, at Leif Sørensen intet kender til det i artiklen omtalte notat (der skulle have foreligget ved byrådsmødet den 24. juni 1987). Leif Sørensen har derimod omtalt et dokument mrk. NB/RJ , som efter Leif Sørensens erindring var vedlagt byrådets behandling af klagesagen, og som altså er udarbejdet efter byrådets beslutning om at sælge ejendommene.

Udtalelsen af 26. januar 1989 fra tilsynsrådet er den 7. februar 1989 af Indenrigsministeriet fremsendt til Dem.

I skrivelse af 12. februar 1989 bd De om udsættelse med Indenrigsministeriets afgørelse, indtil De havde afgivet fornyet udtalelse til sagen. De har senere telefonisk frafaldet dette ønske.

Indenrigsministeriet har indhentet yderligere oplysninger fra Roskilde Byråd, som med skrivelse af 14. juni 1989 har fremsendt samtlige de indkomne tilbud om køb af ejendommene. Byrådet har samtidig bekræftet, at det notat, med initialerne NB/RJ, der foreligger i sagen, er udarbejdet af kommunaldirektør Niels Borchersen til brug ved byrådsmødet den 9. september 1987.

Indenrigsministeriet skal herefter udtale følgende

Vedrørende Deres principale påstand om hjemvisning af sagen må Indenrigsministeriet på baggrund af udtalelsen af 26. januar 1989 fra tilsynsrådet og på grundlag af Roskilde Byråds udtalelse af 14. juni 1989 lægge til grund, at der ikke - som anført i artiklen i Land og Folk - har foreligget et af kommunaldirektøren udarbejdet notat om problemer ved salg til Kultursmedjen på byrådsmødet den 24. juni 1987. Der er således ikke grundlag for at formode, at der skulle eksistere yderligere dokumenter i sagen, som ikke har været forelagt tilsynsrådet forud for rådets afgørelse. Deres principale påstand kan herefter ikke tages til følge.

Med hensyn til kontorchef Leif Sørensens udtalelser til Land og Folk skal ministeriet anføre, at Indenrigsministeriet efter den kommunale styrelseslov alene kan gribe ind over for et tilsynsråds ulovlige beslutninger eller undladelser. Indenrigsministeriet kan derimod ikke tage stilling til hensigtsmæssigheden af tilsynsrådenes dispositioner. Ministeriet finder ikke, at Leif Sørensen har handlet ulovligt ved på tilsynsrådets vegne at udtale sig til pressen.

Hvad angår Deres subsidiære påstand skal Indenrigsministeriet bemærke, at en kommunal ejendom som udgangspunkt skal sælges til markedspris, dvs. til højeste pris, der kan opnås i handel og vandel.

På baggrund af de tilbud, som var afgivet på køb af ejendommene Ringstedgade 26-32, må Indenrigsministeriet lægge til grund, at Roskilde byråd kunne have opnået en højere pris for ejendommene, end byrådet rent faktisk opnåede.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunen har været berettiget til efter udbuddet af ejendommene at forhandle om ændringer i tilbudsgivernes planer for anvendelsen af ejendommene, herunder om en reduceret bebyggelsesprocent.

En kommunes salg til en pris, der er lavere end den højst opnåelige, vil kun være lovlig i de tilfælde, hvor dette er begrundet i hensynet til varetagelsen af en saglig kommunal interesse. Det kan således f.eks. være tilfældet, hvor kommunalbestyrelsen ønsker en bestemt anvendelse af den overdragne ejendom, eller ønsker, at der gennemføres et bestemt byggeri på ejendommen. Der kan også være tale om, at kommunalbestyrelsen lovligt kan yde støtte til køberen. En sådan støtte vil lovligt kunne ydes bl.a. under forudsætning af, at kommunen selv ville kunne varetage samtlige de omhandlede aktiviteter, at køberens virksomhed er organiseret uden erhvervsøkonomisk formål, at borgerne har lige adgang til aktiviteterne, og at kommunen fører tilsyn med virksomheden.

Hvis køber ikke opfylder ovennævnte betingelser med hensyn til virksomhed og organisationsform, men dog udfører enkelte opgaver, som kommunen selv lovligt kunne iværksætte, vil støtte være lovlig, såfremt kommunen sikrer sig, at den alene anvendes til den støtteberettigede aktivitet. det er dog en betingelse, at den støttede aktivitet reelt er åben for alle borgere, eller - hvis dette ikke er tilfældet, f.eks. fordi der er tale om en holdningspræget organisation - at kommunen yder et tilsvarende tilskud til andre private organisationers tilsvarende aktiviteter.

I de tilfælde, hvor salg til en lavere pris end den højst opnåelige er begrundet i hensynet til varetagelsen af en kommunal interesse, er kommunen forpligtet til ved salget at sikre, at den kommunale interesse varetages f.eks. ved aftale om rådighedsindskrænkninger over den overdragne ejendom eller ved aftale om, at køberen forpligter sig til opførelse af et bestemt byggeri eller til en bestemt anvendelse. I modsat fald løber kommunen en risiko for, at de hensyn, der har begrundet en lavere pris, ikke tilgodeses, og køberen vil samtidig opnå en til prisreduktionen svarende formuefordel, der eventuelt kan realiseres ved videresalg.

Med hensyn til salget af ejendommene Ringstedgade 26 til Fatima I/S og Ringstedgade 28-30 til Cafe Ricard I/S og Roskilde Bogcafe finder Indenrigsministeriet, at byrådet lovligt har kunnet fremme etableringen af det særlige kulturelle miljø, som det var købernes hensigt at etablere. Ministeriet finder imidlertid, at byrådet ved salget burde have foretaget en sikring af, at kommunens interesser blev tilgodeset. Ved at sælge de nævnte ejendomme til en lavere pris end den højst opnåelige uden at gennemføre denne sikring har de byrådsmedlemmer, der er ansvarlige for beslutningen, handlet ulovligt.

Hvad angår salget af ejendommen Ringstedgade 32 til det af KU ejede selskab, skal Indenrigsministeriet udtale, at en kommune ikke uden lovhjemmel kan yde støtte til politiske organisationers politiske arbejde. Ved at sælge ejendommen til en lavere pris end den højst opnåelige har kommunen ydet støtte til KU.

Da der imidlertid ikke er foretaget nogen sikring af, at den ydede støtte alene kom støtteberettigede aktiviteter til gode, har salget allerede af den grund været ulovligt.

Det tilføjes, at den omstændighed, at kommunen ved accepten af købernes tilbud i skrivelser af 30. juni 1987 som begrundelse for kommunens accept har henvist til de fremlagte planer for udnyttelsen af ejendommene, ikke findes retligt at binde køberne til faktisk at gennemføre disse planer. De pågældende skrivelser kan derfor ikke betragtes som tilstrækkelig sikring af de kommunale interesser, der ønskedes tilgodeset ved salgene.

Spørgsmålet er herefter, om de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansvarlige for salget af ejendommene på de omhandlede vilkår, kan drages erstatningsretligt til ansvar for det tab, kommunen har lidt som følge af den ulovlige beslutning, jf. den kommunale styrelseslov § 61, stk. 3 og 4.

Ved afgørelsen heraf lægger Indenrigsministeriet vægt på, at spørgsmålet om afhændelse af de pågældende ejendomme igennem længere tid havde været genstand for behandling i såvel byråd som økonomiudvalg og flere stående udvalg. Under denne behandling havde spørgsmålet om den fremtidige anvendelse af de omhandlede ejendomme, herunder spørgsmålet om denne anvendelses overensstemmelse med kommunens planmæssige interesser, stedse haft en fremtrædende plads. Dette fandt bl.a. udtryk i det ved udbuddet af ejendommene tagne forbehold om, at kommunen skulle være berettiget til at forkaste alle tilbud og ikke være forpligtet til at vælge det højeste bud.

Ministeriet må endvidere lægge vægt på, at der ikke ses at være fremkommet udtalelser - hverken fra den kommunale forvaltning eller fra andre kommunalbestyrelsesmedlemmer - om mulige betænkeligheder ved et eventuelt salg til andre end højestbydende. Sådanne overvejelser ses ikke indeholdt i det af forvaltningen udarbejdede notat af 15. juni 1987 om de indkomne tilbud, som blev sendt til alle byrådsmedlemmerne inden byrådsmødet den 24. juni 1987. Spørgsmålet synes endvidere ikke berørt på byrådsmødet.

På denne baggrund kan undladelsen af at sikre de særlige kommunale interesser, der begrundede salget af ejendommene, ikke efter ministeriets opfattelse tilregnes de medlemmer af Roskilde Byråd, som er ansvarlige for beslutningen som uagtsomt i en sådan grad, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at rejse krav om erstatning. Ministeriet ophæver derfor Tilsynsrådet for Roskilde Amts afgørelse af 5. august 1988 om at anlægge erstatningssag mod Deres mandanter, henholdsvis frafalde anlæg af erstatningssag mod indbtaling af 15.000 kr. for hver af Deres mandanter.

En kopi af denne skrivelse er sendt til Roskilde Byråd og Tilsynsrådet for Roskilde Amt.

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1989 3.3.

Generelt udtalt, at en kommunal ejendom som udgangspunkt skal sælges til markedspris, dvs. til højeste pris, der kan opnås i handel og vandel.

Salg af ejendomme til en pris, der er lavere end den højst opnåelige vil kun være lovlig i de tilfælde, hvor dette er begrundet i hensynet til varetagelsen af en lovlig kommunal interesse, f.eks. hvor kommunalbestyrelsen ønsker en bestemt anvendelse af den overdragne ejendom, eller ønsker at der gennemføres et bestemt byggeri på ejendommen, eller hvor kommunalbestyrelsen lovligt kan yde støtte til køberen.

I de tilfælde, hvor salg til en lavere pris end den højst opnåelige er begrundet i hensynet til varetagelsen af en kommunal interesse, er kommunen forpligtet til ved salget at sikre, at den kommunale interesse varetages.

I den konkret foreliggende sag fandtes en beslutning om salg under markedspris af nogle ejendomme til henholdsvis en politisk ungdomsorganisation og et kulturcenter ulovlig, idet salget var sket, uden at der var foretaget nogen sikring af, at den ydede støtte alene kom støtteberettigede aktiviteter til gode.

Bl.a. under hensyn til at der under sagens behandling i byråd og stående udvalg ikke forelå udtalelser - hverken fra den kommunale forvaltning eller fra andre kommunalbestyrelsesmedlemmer - om mulige betænkeligheder ved salg til andre end højstbydende, blev 12 byrådsmedlemmer, som havde stemt for beslutningen, ikke fundet erstatningsansvarlige. En af tilsynsrådet truffet beslutning om at anlægge erstatningssag blev derfor ophævet.