Ankestyrelsens principafgørelse O-82-89 om kontanthjælp - ansøgningstidspunkt - opholdskommune - folkeregistertilmelding - flytning
Statutory Text (3 Articles)
Ankestyrelsens principafgørelse O-82-89 om kontanthjælp - ansøgningstidspunkt - opholdskommune - folkeregistertilmelding - flytning
Resume
Ved bedømmelsen af, hvor en person havde opholdskommune, var folkeregisteradressen ikke i sig selv afgørende.
I et tilfælde, hvor ansøgers tilstedeværelse i B kommune alene var af et omfang, som var nødvendigt for at skaffe arbejde og bolig, fandtes hun ikke at have taget egentligt ophold i kommunen, selv om hun havde tilmeldt sig folkeregistret.
Opholdskommune var derfor fortsat A kommune.
Kassation
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi
Kassationsdato
28-05-2009
Love
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 10
Vejledninger
Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser - pkt. 19
Sagsfremstilling
K, der boede i A kommune, fik den 19. september 1988 ved henvendelse til arbejdsformidlingen i B kommune tilbud om arbejde fra 23. september 1988.
K fik samme dag tilbud om en lejlighed i B kommune, og hun tilmeldte sig folkeregisteret i kommunen med virkning fra 20. september 1988.
Den 21. september 1988 lejede K imidlertid i stedet et værelse i B kommune.
Hun tog samme dag tilbage til A kommune.
Den 22. september 1988 søgte hun socialforvaltningen i A kommune, hvor hun stadig opholdt sig, om hjælp til betaling af depositum og husleje.
Samme aften tog K til B kommune, hvor hun overnattede hos en søster.
Den 24. september 1988 flyttede hun til det lejede værelse.
Det sociale udvalg i A kommune afviste at behandle K's ansøgning under henvisning til, at K, ifølge oplysninger fra folkeregisteret, ikke var tilmeldt A, men B kommune.
Amtsankenævnet fandt, at det sociale udvalg i A kommune ikke havde været berettiget til at afvise at behandle K's ansøgning om hjælp til depositum og husleje.
Nævnet hjemviste derfor sagen til behandling i det sociale udvalg i A kommune, som måtte anses for at være K's opholdskommune på ansøgningstidspunktet.
Nævnet fandt således, at K på ansøgningstidspunktet stadig havde ophold i A kommune, og at folkeregisteradressen ikke i sig selv var afgørende.
Nævnet henviste endvidere til, at K's tilstedeværelse i B kommune alene var af et omfang, som var nødvendigt for at skaffe arbejde og bolig, og at hun derfor først fik egentlig ophold i B kommune efter ansøgningstidspunktet den 22. september 1988.
Det sociale udvalg i A kommune måtte derfor tage stilling til, om K opfyldte betingelserne i henhold til bistandslovens § 46, herunder de økonomiske, for hjælp til de ansøgte udgifter.
Sagen blev anket af det sociale udvalg i A kommune, der fandt, at en persons folkeregistermæssige forhold måtte være afgørende for, hvor pågældende var tilhørende.
Da K på ansøgningstidspunktet den 22. september 1988 var tilmeldt folkeregisteret i B kommune, blev hun henvist til at søge B kommune om dækning af udgifter.
Sagen antaget til principiel behandling med henblik på afklaring af folkeregisteradressens betydning ved flytning mellem kommuner.
___________________________________________________________________________________
Afgørelse
Uanset folkeregistertilmeldingen den 20. september 1988 i B kommune måtte K på ansøgningstidspunktet den 22. september 1988 anses for fortsat at have ophold i A kommune.
Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse med den givne begrundelse.