Legislator Case Law & Legislation
W19890908425 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-37-89 om kontanthjælp - udnyttelse af arbejdsmuligheder - tildeling - ægtepar - udløsende social begivenhed ophørt

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1989 9084 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-37-89 om kontanthjælp - udnyttelse af arbejdsmuligheder - tildeling - ægtepar - udløsende social begivenhed ophørt

KEN#LOKDOK23 1989 9084 Historic

Resume

Et ægtepar, som havde modtaget kontanthjælp på grund af mandens sygdom, var ikke berettiget til fortsat at modtage supplerende hjælp efter mandens raskmelding og genoptagelse af arbejde, selvom hustruen var tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Hustruen havde indtil bevillingen af hjælp været hjemmearbejdende, og den udløsende sociale begivenhed, som var mandens indtægtstab på grund af sygdom, var ophørt ved hans raskmelding.

KEN#LOKDOK23 1989 9084 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

28-05-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 37 og § 40

Sagsfremstilling

Et ægtepar fik i forbindelse med manden M's sygdom i oktober 1987 bevilget supplerende kontanthjælp til M's sygedagpenge.

Hustruen H, som indtil da havde været hjemmearbejdende, tilmeldte sig samtidig Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

M blev raskmeldt og genoptog arbejdet i januar 1988, hvorefter kommunen standsede udbetaling af supplerende hjælp under henvisning til, at den sociale begivenhed, som havde udløst hjælpen, var ophørt.

H var fortsat tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Amtsankenævnet pålagde kommunen at yde supplerende hjælp til M med fradrag af lønindtægt.

Amtsankenævnet lagde herved vægt på, at H fortsat var aktivt arbejdssøgende og dermed arbejdsløs, og at der af den grund var lidt et indtægtstab.

Afgørelsen blev anket af kommunen, der henviste til, at H's tilmelding til Arbejdsformidlingen alene var sket med henblik på opfyldelse af betingelsen i bistandslovens § 40 om at begge ægtefæller skal have udnyttet deres arbejdsmuligheder.

Der var ikke herved opstået et indtægtstab for familien.

Sagen blev antaget til principiel behandling til afklaring af om der fortsat kan ydes supplerende hjælp, når den udløsende sociale begivenhed er fuldt ophørt.

Afgørelse

M var ikke berettiget til supplerende hjælp efter bistandslovens § 37 til sin lønindtægt.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at den omstændighed, at H efter M's raskmelding fortsat stod tilmeldt Arbejdsformidlingen, ikke kunne medføre ydelse af supplerende hjælp under hensyn til situationen forud for M's sygdom.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Den hjælp, der var ydet i overensstemmelse med amtsankenævnets afgørelse, kunne ikke kræves tilbagebetalt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →