Legislator Case Law & Legislation
W19890908325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-34-89 om uændrede forhold - vidtgående fysisk eller psykisk handicap - praktisk bistand i hjemmet - nedsættelse af hjælp - merudgifter ved forsørgelsen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1989 9083 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-34-89 om uændrede forhold - vidtgående fysisk eller psykisk handicap - praktisk bistand i hjemmet - nedsættelse af hjælp - merudgifter ved forsørgelsen

KEN#LOKDOK23 1989 9083 Historic

Resume

Det sociale udvalg var berettiget til, ved bevilling af fortsat hjælp til praktisk bistand i hjemmet, at foretage en ny vurdering af behovet for bistand og eventuelt nedsætte hjælpen, såfremt den hidtidige hjælp ikke fandtes at svare til ansøgers behov.

Eventuel nedsættelse forudsatte en individuel vurdering af ansøgers behov, og at nedsættelsen skete over en sådan længere periode, at ansøger havde mulighed for at indrette sig på den ændrede situation.

KEN#LOKDOK23 1989 9083 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

28-05-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 48, stk. 3

Sagsfremstilling

K havde, på grund af vidtgående handicap, siden december 1984 modtaget praktisk bistand i hjemmet efter bistandslovens § 48, stk. 3, svarende til 90 timer ugentligt.

I september 1987 besluttede det sociale udvalg at nedsætte hjælpen med 10 timer ugentligt fra den 1. november 1987 og med yderligere 10 timer ugentligt fra den 1. januar 1988, idet kommunen fandt, at der var afsat uforholdsmæssigt mange timer til huslige gøremål.

Der var ikke i forbindelse med nedsættelsen af hjælpen indhentet oplysninger om K's aktuelle tilstand og om behovet for hjælp.

Amtsankenævnet ændrede afgørelsen.

Nævnet lagde herved vægt på, at kommunen ikke havde påpeget forhold, der kunne begrunde et mindre behov end tidligere for praktisk hjælp.

Afgørelsen blev anket af kommunen, der anførte, at den var klar over, at K's helbredstilstand var uændret, men ikke fandt, at dette burde umuliggøre en justering af hjælpsniveauet i nedadgående retning, når det hidtidige niveau havde været urimeligt højt.

Sagen blev antaget til principiel behandling med henblik på belysning af spørgsmålet om kommunens adgang til at ændre omfanget af praktisk hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3, i nedadgående retning ved uændrede faktiske forhold.

Afgørelse

Det sociale udvalg var, ved bevilling af fortsat hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3, til praktisk bistand i hjemmet, berettiget til at foretage en fornyet vurdering af behovet for bistand og eventuelt nedsætte hjælpen, såfremt den hidtidige hjælp ikke fandtes at svare til ansøgers behov.

Eventuel nedsættelse af hjælpen forudsatte, at der forinden beslutning herom blev truffet, med bistand af en særlig sagkyndig var foretaget en individuel vurdering af pågældendes behov, og at nedsættelsen af hjælpen skete over en sådan længere periode, at ansøger havde mulighed for at indrette sig på den ændrede situation.

Under henvisning til at det sociale udvalg ikke havde foretaget en sådan individuel bedømmelse af K's behov for praktisk bistand, fandt Ankestyrelsen, at udvalget ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte hjælpen.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne begrundelse amtsankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →