Legislator Case Law & Legislation
W19890908225 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-33-89 om handicappet barn - opholdskommunerefusion - hjemgivelse fra familiepleje - aflastningsforanstaltninger - weekend/døgnophold - merudgifter ved forsørgelsen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1989 9082 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-33-89 om handicappet barn - opholdskommunerefusion - hjemgivelse fra familiepleje - aflastningsforanstaltninger - weekend/døgnophold - merudgifter ved forsørgelsen

KEN#LOKDOK23 1989 9082 Historic

Resume

A kommunes refusionsforpligtelse måtte anses for ophørt ved barnets hjemgivelse til moderen fra familiepleje, selvom B kommune som betingelse for hjemgivelsen havde etableret aflastningsordning med døgnophold for barnet efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3 (nu § 33, stk. 2, nr. 5).

KEN#LOKDOK23 1989 9082 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

28-05-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 11

Sagsfremstilling

I forbindelse med M's flytning i 1983 fra A til B kommune havde A kommune givet refusionstilsagn efter bistandslovens § 11, nr. 1, for så vidt angik udgifter ved M's handicappede søns anbringelse efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, i familiepleje, iværksat af A kommune i 1981.

B kommune besluttede i 1986, at der kunne ske hjemgivelse af sønnen, bl.a. på betingelse af at der blev etableret en aflastningsordning med døgnophold for sønnen efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3.

Der skulle være mulighed for aflastning 2-3 dage ugentligt samt en weekend om måneden.

Efter hjemgivelsen viste der sig at være behov for aflastning gennemsnitligt ca. 14 dage om måneden.

A kommune fandt herefter, at refusionsforpligtelsen efter bistandslovens § 11 måtte være ophørt ved sønnens hjemgivelse til M.

Amtsankenævnet tiltrådte A kommunes afgørelse om ikke længere at yde refusion efter sønnens hjemgivelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at A kommunes hjælpeforanstaltning af 20. april 1981 efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr.3, ophørte ved hjemgivelsen den 1. december 1986.

Afgørelsen blev anket af B kommune, der anførte, at der med den massive støtte, der stadig måtte ydes, ikke med hjemgivelsen var sket en afbrydelse af den hjælpeforanstaltning, som var blevet iværksat af A kommune, men derimod en fortsættelse heraf.

Afgørelse

Den aflastningsordning, der i december 1986 blev iværksat af B kommune i henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, havde det klare sigte at gøre det muligt at hjemgive M's søn til M, der havde ønsket dette på grund af sønnens positive udvikling.

På denne baggrund og på grund af aflastningsordningens (relativt) begrænsede omfang måtte A kommunes hjælpeforanstaltning af 20. april 1981 betragtes som ophørt i forbindelse med B kommunes beslutning om hjemgivelse fra 1. december 1986.

B kommune var derfor, som den aktuelle opholdskommune, forpligtet til at bære den kommunale andel af udgifterne ved det aflastningsophold, der blev etableret.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →