Ankestyrelsens principafgørelse O-23-89 om borgerligt ombud - erhvervsmæssigt kørselsbehov - byråd - hjælpemiddel - kommunalbestyrelsen - bil

Ankestyrelsens principafgørelse O-23-89 om borgerligt ombud - erhvervsmæssigt kørselsbehov - byråd - hjælpemiddel - kommunalbestyrelsen - bil

Resume

Vederlag for byrådsarbejde (borgerligt ombud) kunne ikke sidestilles med erhvervsindtægt og kunne derfor ikke begrunde støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt grundlag.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 58

Sagsfremstilling

M, der var efterlønsmodtager, havde dårligt hjerte (angina pectoris) og led af tilbagevendende dyb årebetændelse i begge ben.

M var medlem af byrådet og deltog som følge heraf i møder ca. 1 gang om ugen og i besigtigelsesforretninger for teknisk udvalg.

Der kunne ydes kørselsgodtgørelse i forbindelse hermed, men ikke bevilges taxakørsel.

Vederlag for byrådsarbejdet udgjorde i 1986 ca. 31.400 kr. og i 1987 ca. 48.100 kr.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke M berettiget til støtte til køb af bil.

Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at vederlag for byrådsarbejde ikke kunne betinge, at bilen blev ydet på erhvervsgrundlag.

Nævnet havde herefter vurderet, om M's helbredsmæssige gener udelukkede, at han kunne benytte offentligt transportmiddel til indkøb, familiebesøg m.v. Nævnet fandt, at M's helbredsmæssige gener ikke forhindrede, at han benyttede offentlige transportmidler.

Afgørelsen blev anket af M, som bl.a. anførte, at han i forbindelse med byrådsarbejde og arbejde i bestyrelser i forskellige foreninger, kommissioner og nævn i 1987 havde kørt 8.300 km.

i egen bil.

Afgørelse

Ankestyrelsen lagde til grund, at hvervet som byrådsmedlem er et borgerligt ombud, og at M's vederlag herved ikke kunne sidestilles med erhvervsindtægt.

Der var derfor ikke grundlag for at behandle M's ansøgning efter reglerne om støtte til køb af bil i forbindelse med erhverv, jf. bekendtgørelsens § 1 og § 2, nr. 1.

Ankestyrelsen fandt endvidere ikke, at M havde en så væsentlig nedsættelse af funktionsevnen, herunder forringelse af evnen til at færdes uden brug af bil, at betingelserne for at yde støtte til køb af bil efter reglerne i bekendtgørelsens § 1, jf. § 2, nr. 3, var opfyldt.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.