Udnyttelse af tilladelse til sildefiskeri i Nordsøen (ICES 4a og b og EF-delen af 2a), Skagerrak, Kattegat, underområde 23 i Østersøen og Bælterne
Statutory Text (3 Articles)
Udnyttelse af tilladelse til sildefiskeri i Nordsøen (ICES 4a og b og EF-delen af 2a), Skagerrak, Kattegat, underområde 23 i Østersøen og Bælterne
Tilladelsen til sildefiskeri i ovennævnte farvande i henhold til §§ 48 og 56 i Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 465 af 27. juni 1989 om regulering af visse fiskerier er betinget af følgende særlige vilkår i tilladelsen pkt. 3a
»Ved udnyttelsen af tilladelsen skal det kunne dokumenteres, at mindst 50% af sildefangsten for hver kalendermåned er landet og afsat til konsum, herunder PO, til en pris, som mindst svarer til den faktisk anvendte tilbagetagelsespris«
Fiskeriministeriet har konstateret, at De med Deres fartøj i juli måned har udnyttet den tildelte sildetilladelse som følger: Konsum Industri Juli måned 24,1% 75,9%
Fiskeriministeriet har endvidere konstateret, at De ikke har overholdt det særlige vilkår i tilladelsens pkt. 3c, som forskriver
Fartøjsføreren skal, efter reglerne i reguleringsbekendtgørelsens bilag 5, give anmeldelse til Fiskerikontrollen om losning forud for den første landing, hvor fartøjet har sild om bord.
Fiskeriministeriet har derfor besluttet ikke at imødekomme Deres ansøgning om tilladelse til sildefiskeri af 27. september 1989.
Fornyet sildetilladelse vil tidligst kunne udstedes gældende med virkning fra den 1. januar 1990. En evt. tilladelse vil blive gjort betinget af en pligt til forudanmeldelse af tidspunktet for ankomst og losning.
Beslutningen er truffet i medfør af bekendtgørelse af lov om regulering af fiskeriet nr. 806 af 2. december 1986, § 6.
Såfremt De kan dokumentere, at De har overholdt betingelserne i tilladelsen om at afsætte mindst 50% af den månedlige sildefangst til konsum, skal man anmode Dem om meget hurtigt at indsende den fornødne dokumentation til Fiskeriministeriet. Fiskeriministeriet vil i så fald tage stilling til den indsendte dokumentation.
De har også mulighed for at få sagen indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Fiskeriministeriet, inden 4 uger efter den dato som er anført på dette brev.
Fiskeriministeriet vil i givet fald sørge for at sagen indbringes for domstolene som en borgerlig sag. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning.
Ingen
Tilladelse til sildefiskeri indeholdt som vilkår at mindst 50 % af fangsten skulle afsættes til konsum for hver kalendermåned og at der skulle gives anmeldelse til Fiskerikontrollen forud for første landing. Den faktiske opgørelse viste, at der var afsat 24,1 % til konsum og 75,1 % til industri, Endvidere var der ikke givet anmeldelse til fiskerikontrollen. Ansøgning om ny tilladelse blev derfor midlertidigt nægtet.