Legislator Case Law & Legislation
W19890501325 DK

Klage over tilslutningspligt begrundet med manglende selvbestemmelsesret.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 5013 Valid

Klage over tilslutningspligt begrundet med manglende selvbestemmelsesret.

I skrivelse af 8. marts 1989 har de klaget over Energistyrelsens afgørelse af 16. januar 1989 vedrørende tilslutningspligt til Bramming Fjernvarmeforsyning.

De begrunder deres klage med, at de opfatter kommunens pålæg af tilslutningspligt, som indgriben i deres selvbestemmelsesret. De anmoder i denne forbindelse om, at der tages skridt til fremtidigt at hindre tvangstilslutning i forbindelse med udbygning af et fjernvarmeområde, og at man sikrer dispensationsmuligheder fra generelle krav om fremskyndet tilslutnings-pligt/afgift indenfor den almindelige tidsfrist. Endvidere gør De opmærksom på en række konkrete forhold til støtte for Deres klage.

Det fremgår af Energistyrelsens afgørelse, at styrelsen ikke har fundet grundlag for at ændre Bramming Kommunes beslutning om at pålægge Deres ejendom tilslutningspligt, ligesom Energistyrelsen har gjort Dem opmærksom på, at pålæg om tilslutningspligt skal tinglyses på Deres ejendom samt forklaret Dem begrundelsen herfor. Energistyrelsen har endvidere gjort Dem opmærksom på, at pålæg af tilslutningspligt ikke indebærer pligt til at aftage fjernvarme.

Efter en vurdering af sagen skal Energiministeriet meddele, at man kan tilslutte sig Energistyrelsens afgørelse samt den heri anførte begrundelse.

For så vidt angår Deres anmodning om at sikre dispensationsmuligheder fra generelle krav om fremskyndet tilslutningspligt indenfor den almindelige tidsfrist, skal Energiministeriet henvise til Energiministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982 om tilslutnings m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 8, der fastslår, at kommunen har mulighed for at beslutte, at ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt, skal tilsluttes på det tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed for dette, såfremt væsentlige varmeinstallationer skal udskiftes inden udløbet af den omtalte 9 års frist. Baggrunden for denne bestemmelse er et ønske om at sikre, at omstilling sker i takt med naturlig udskiftning af væsentlige dele af det individuelle fyringsanlæg. De udgifter, som brugeren får ved selve tilslutningen, vil således blive helt eller delvist kompenseret af de udgifter, brugeren sparer ved, at de ikke behøver at investere i nye dele til det individuelle anlæg.

Hvad angår Deres spørgsmål om betaling af tilslutningsafgift til den kollektive varmeforsyning før der er aftagemulighed, har Bramming Kommune overfor Energiministeriet oplyst, at tilslutningsafgift ikke skal betales før, der er forsyningsmulighed fra anlægget, hvilket er i overensstemmelse med § 3 i Tilslutningsbekendtgørelsen.

Med hensyn til dispensationsmuligheder fra § 8 skal Energiministeriet pege på undtagelsesbestemmelsen i Tilslutningsbekendtgørelsens § 11, der fritager visse bygninger for tilslutningspligt. Kommunen har dog oplyst, at det ikke vil være muligt at fritage Deres ejendom efter denne bestemmelse. I særlige tilfælde er der dog mulighed for at søge dispensation, ligesom der i særlige tilfælde af kommunen kan meddeles forlængelse af tilslutningsfristen, jvf. § 13 i samme bekendtgørelse.

For så vidt angår Deres bemærkning om afholdelse af borgermøde har Energiministeriet på forespørgsel i kommunen fået bekræftet, at projektet om tilslutningspligt har været fremlagt på kommunekontoret i de fastsatte 6 uger, ligesom De fra kommunen har været skriftligt informeret om tilslutningspålægget med henblik på eventuelle bemærkninger jvf. Energiministeriets bekendtgørelse nr. 45 af 23. februar 1982, § 5 og § 8. Det må være kommunens afgørelse, hvorvidt man vil afholde borgermøde, og på hvilken måde man vil avertere et sådant møde.

Energiministeriet finder ikke, at der med Deres klage er fremkommet sådanne nye oplysninger i sagen, som kan ændre kommunens afgørelse. På denne baggrund skal Energiministeriet udtale, at Bramming Kommunes beslutning om tilslutningspligt opretholdes.

P.M.V.

E.B.

Susanne Bastiansen

Endelig adm. afgørelse 1989 5013 Valid

Klagen begrundes med, at tilslutningspligten opfattes som indgriben i selvbestemmelsesretten. Der anmodes om, at der tages skridt til fremtidigt at hindre tvangstilslutning samt, at der sikres dispensationsmuligheder fra tilslutningspligt. Energiministeriet anfører, at kommunens hjemmel til at pålægge tilslutningspligt findes i Energiministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982 §§ 6 og 8, endvidere at undtagelsesbestemmelser fra tilslutningspligten findes i samme bekendtgørelse § 11, samt endelig at dispensationsmulighed forefindes i bekendtgørelsens § 13, hvorfor klagen afvises.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →