Tvist om ansvaret for skader og mangler ved gulvet i et industrihus. (* 1)

Tvist om ansvaret for skader og mangler ved gulvet i et industrihus. (* 1)

KENDELSE i Voldgiftssag nr. C 2361

K kommune

mod

1. Arkitekt- og ingeniørfirmaet A I/S og 2. B A/S

I 1979-80 opførte klageren, K kommune, som bygherre et industrihus i k-by. Byggeriet var et egnsudviklingsprojekt, og industrihuset skulle anvendes til fiskeindustri af virksomheden C ApS. Industrihuset blev projekteret af indklagede, Arkitekt- og ingeniørfirmaet A I/S, og indklagede, B A/S, havde gulventreprisen med hensyn til belægning på betonundergulvet og udførte tillige en nærmere angiven opretning af gulve efter betonentreprenøren.

I anledning af en tvist mellem klageren og de indklagede om ansvaret for skader og mangler ved gulvet har klageren ved klageskrift af 1. februar 1988 indbragt sagen for en i medfør af »Regler for behandlingen af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af ingeniør m.a.i. Erik Th. Halken, civilingeniør Per H. Villadsen og landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som formand.

Klageren har nedlagt følgende endelige påstande

I. De indklagede tilpligtes in solidum - subsidiært anpartsvis efter Voldgiftsrettens nærmere bestemmelse - at betale klageren 1.207.085,54 kr. med tillæg af sædvanlige procesrenter fra klageskriftets dato 1.2.1988, til betaling sker.

Subsidiært påståes de indklagede tilpligtet in solidum, subsidiært anpartsvis at betale klageren et mindre beløb efter Voldgiftsrettens skøn med renter som anført.

II. De indklagede tilpligtes in solidum, subsidiært anpartsvis at godtgøre klageren udlagte sagsomkostninger til syn og skøn og andre tekniske undersøgelser med 75.403,00 kr.

De indklagede har hver især påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

De indklagede har endvidere anmodet om, at voldgiftsretten i det omfang, der måtte blive pålagt solidarisk hæftelse, foretager fastsættelse af den indbyrdes proratariske hæftelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Byggeriet

Den 13. november 1978 blev der afholdt et møde vedrørende projekteringen af industrihuset. I mødet deltog bl.a. ingeniør D fra C, samt repræsentanter for klageren og indklagede A. Ingeniør D gennemgik firmaets behov og nævnte, at der i første omgang var tale om at få udarbejdet et skitseprojekt til en stor hal til videre udfyldning. Som gulv foreslog han en god betonbelægning med V gulvbelægning, »der kan lægges overalt, og som firmaet havde gode erfaringer med«. Det blev endvidere nævnt, at der skal være normalt gulvafløb med fastskruede riste, dimensioneret for den interne transport d.v.s. ingen åbne render. Alle gulve med afløb skulle have minimumsfald.

I den dagældende bekendtgørelse nr. 283 af 1. november 1956 om fremstilling af fiskefilet m.v. var det i § 6 om arbejdslokalerne bl.a. bestemt

»Gulvene skal være forsynet med fast, slidstærk og for vand uigennemtrængelig belægning med mindst 20 promille fald til det under hensyn til gulvarealets størrelse fornødne antal afløb. . . . . .

Overgange mellem gulv og vægge samt andre lodrette flader skal være udført som hulkehl.«

Opfyldelse af disse krav var en betingelse for at opnå autorisation til fremstilling af fiskefilet.

Ved bekendtgørelse nr. 756 af 4. november 1986 blev kravene til fald ændret til mindst 10 promille.

I projekteringsfasen blev der foretaget en geoteknisk undersøgelse af Geodan. I en rapport af 4. april 1979 hedder det

bl.a.

» 3. Jordbunds- og vandspejlsforhold.

Det aktuelle areal er relativt fladt beliggende i overvejende ca. kote +1,8 a +2,8 DNN. . . . . .

Vandspejlet er 1979.03.21 indmålt 0,7 a 1,2 m u.t. svarende til et mod nord jævnt faldende grundvandspejl fra ca. kote +1,9 DNN til ca. kote +0,8 DNN. Egentlige variationer i forbindelse med det nærliggende fri vandspejl synes på grund af de påtrufne impermeable glaciale leraflejringer ikke forventelige, hvorimod årstids- og/eller nedbørsafhængighed må påregnes. . . . . .

5.1 Grundforbedring i form af udskiftning.

Under hensyn til den påtrufne relativt løse lejring af den indpumpede sandfyld og de påtrufne sætningsgivende gytjelag bør samtlige aflejringer over OSBBL afgraves over hele byggeområdet og udskiftes med velgraderet sundt sand/grusfyld.

Derefter udføres normal direkte fundering i frostfri dybde med gulve udlagt direkte på kapillarbrydende lag på normal vis, jf. afsnit 5.1.1 og 5.1.2. . . . . .

5.1.2 Gulve.

Normalt belastede gulve samt gulve i produktionshal og lager kan udlægges direkte med normalt kapillarbrydende lag på den anvendte sand/grusfyld.

Specielt for gulve med tung belastning og/eller truckkørsel bør sikres en effektiv sammenhæng mellem betonpladefelter, alternativ udlægning af fleksible belægningstyper (SF-sten eller lignende).

Gulvet i frostlageret bør armeres og udlægges på et absolut kapillarbrydende lag (f. eks. singels) og afhængigt af valgte gulvniveauer sikret med netdræn til maksimering af grundvandsspejlet: fornødne dampstandsende lag indbygges på normal vis.«

Der er afgivet supplerende rapport af 25. april 1979. Endvidere har Geodan den 23. oktober 1989 afgivet rapport om kontrol med udgravning og komprimeringskontrol. Ifølge rapporten udgør afgravet mængde 9450 m3 og indfyldt mængde 8540 m3.

Ved skrivelse af 11. september 1979 sendte V til E's tegnestue, z-by, et forslag til udbudsbeskrivelse, hvori det bl.a. hedder: ». . . . .

Gulve, hvorpå der skal udføres Acrylgulvbelægning.

Alle gulve udstøbes med beton 20 MN/m(2), som afrettes meget omhyggeligt efter ledere og vakuumbehandles.

Gulvene skal udstøbes i koter, som er angivet på tegn. nr. ?, og der må ikke forekomme lunker, således at der på gulve med fald mod afløb kan stå vand. . . . . .

Det man især skal iagttage, når man anvender en belægning i en tykkelse af 4-5 mm, er, at betonunderlaget udføres således, at lunker, pytter og eventuelt bagfald undgås. Det er vor erfaring, at et lags beton er det stærkeste, men også det sværeste at udføre med fin tolerance.

I den situation kan det være en fordel at placere langsgående afløbsrender i gulvet, hvilket vil gøre det enklere at styre en nøjagtig støbeproces, ligesom man bør udføre betongulvene med 12-14 promille fald mod afløb. Er dette ikke muligt, bør man forsyne gulvet med så tilpas mange afløb, at den vej, vandet skal tilbagelægge, gøres så kort som muligt og med mindst 10 promille fald. . . . . .«

Ved skrivelse af 20. oktober 1979 fra A og arkitekt E blev bl.a. V og B opfordret til at afgive tilbud på »gulventreprisen, kunststofbelægning på betongulve«. Udbudsbrevet var ledsaget af fællesbetingelser, beskrivelse af gulventreprisen, tegningsmateriale og tilbudslister. Licitationen skulle finde sted den 29. oktober 1979.

Under sagen er der fremlagt to versioner af tegning nr. 151, der er anvendt som grundlag for byggeriet. Den seneste rettelse forud for byggeriet er for begge tegninger den 6. december 1979. På den ene tegning er gulvkoten i produktionshallen angivet til +2.70 og på den anden til +2.72.

Fællesbetingelserne indeholdt bl.a. bestemmelser om gennemlæsningspligt af hele beskrivelsen, om overholdelse af love og forordninger og de til enhver tid gældende normer, byggeledelsens anvisninger og forholdene på stedet.

Beskrivelsen af gulventreprisen indeholdt bl.a. følgende bestemmelser

»6.00 GULVENTREPRISEN (kunststofbelægning på betongulve m.v.) . . . . .

6.02 Betongulve.

6.03 Gulve som underlag for fugefri kunststofbelægninger.

6.04 Normer og foreskrifter. . . . . .

6.06 Tolerancer: . . . . .

Koter +/- 10 mm dog således, at oversiden af betonplader, der skal belægges med kunststofbelægning, højst må afvige +/- 5 mm fra en 5 m retskede. . . . . .

6.14 Fejl og mangler

Alle gulve udstøbes med beton 15 MN/m2, som afrettes meget omhyggeligt efter ledere.

Gulvene skal udstøbes i koter, som er angivet på tegninger, og der må ikke forekomme lunker, således at der på gulve med fald mod afløb kan stå vand.

Overholdes ovenstående og øvrige tolerancekrav ikke, vil gulvene blive kasseret af tilsynet, og evt. nystøbning eller reparation skal udføres for entreprenørens regning. . . . . .

6.16 Fugefri kunststofbelægninger.

6.17 Arbejdets omfang

1. Antal m(2) gulvbelægning (industri & velfærdsrum) 1720 m(2) 2. Antal lbm. hulkehl (industri & velfærdsrum) 215 lbm. 3. Antal lbm. knasfuger (industri) 670 lbm. 4. antal gulvafløb (industri) 23 stk. 5. antal gulvafløb (velfærdsrum) 20 stk. . . . . .

6.18 Underlaget

Betongulve, som er direkte underlag for belægning, skal forinden belægningsarbejdet påbegyndes, inspiceres og godkendes med hensyn til alder, struktur og fugtindhold, af en særlig sagkyndig fra leverandøren af belægningen. Når undergulvet er godkendt, har belægningsentreprenøren alene ansvaret for belægningens vedhæftning til betonen, og gulvets planhed.

6.19 Krav til materialer: . . . . .

6. Struktur m.v.: Skridsikker overflade (godkendelse fra

arbejdstilsynet).

7. Væskegennemtrængelighed: ingen . . . . .

6.21 Garanti

Entreprenøren skal garantere for belægningen i mindst 3 år, for skader som måtte skyldes enten materialesvigt eller arbejdets udførelse, og der skal stilles fornøden sikkerhedsstillelse eller bankgaranti.«

B afgav ved skrivelse af 6. november 1979 tilbud på belægning som Cupridur Industri acrylgulvbelægning til pris på 180.610,00 kr. (excl. moms). I tilbuddet er der bl.a. angivet enhedspriser for gulvbelægning og hulkehl. Mængderne er angivet til henholdsvis 1720 m2 og 215 lbm.

Efter at A og arkitekt E havde indstillet til klageren, at bl.a. B's tilbud accepteredes under forudsætning af C's accept, sendte B ved skrivelse af 8. november 1979 følgende supplement til tilbuddet

»Under henvisning til behagelig telefonsamtale mellem Dem og hr. ing. D, C, skal vi herved bekræfte følgende

1. I vort tilbud er indeholdt tillæg for coated overflade. . . . . .

3. Vi aftaler på arbejdspladsen med ing. D overfladestruktur for de enkelte arealer.«

Den 15. november 1979 accepteredes B's tilbud, idet der i accepten var anført bl.a. følgende forudsætninger

»At der mellem C og B opnås enighed om overfladestruktur og topcoating.«

Omkring nytår 1979/80 var det meningen, at B skulle påbegynde sit arbejde. Betongulvene, der var afleveret af F A/S, opfyldte imidlertid ikke forudsætningerne. Der foregik herefter forhandlinger mellem disse to parter om opretning.

I skrivelse af 18. januar fra B til F fremsatte førstnævnte tilbud på opretningsmørtel og arbejdsløn til udbedring af »bagfald, lunker m.m.«. Den nævnte opretningsmørtel var CH Acrylmørtel. Arbejdet skulle udføres billigst i regning, idet udgifterne skønnede at andrage 20.000 kr. Arbejdets nærmere omfang skulle aftales på arbejdspladsen mellem repræsentanter for de to parter.

Af skrivelse af 28. januar 1979 fra B til A fremgår, at opretningsarbejdet ville blive påbegyndt den 30. januar, og at en repræsentant for F ville være til stede på pladsen. Det fremgår endvidere af skrivelsen, at der mellem B og ing. D fra C var indgået aftale om, at gulvbelægningen udføres med 19% hvidt sand mod normalt 14% hvidt sand.

Af skrivelse af 30. januar 1980 fra B til A fremgår bl.a.: ». . . . .

4. Ifølge aftale med ing. G er de til dags dato opskårne fuger tilstrækkelige ifølge udbudsmaterialet.

5. Efter besigtigelse af betonoverfladen af vor entreprenørleder er der konstateret slam i overfladen, som skal bortfræses inden påbegyndelse af gulvbelægningen. Dersom vi skal foretage fræsningen, bliver dette udført billigst muligt regning til følgende overslagspriser. . . . . .

6. Da vi er blevet entreret af F til at rette lunker og bagfald op (efter anvisning af F, vil vi henstille til tilsynet at godkende denne opretning, således at de tolerancekrav, der stilles, er overholdt, inden vi påbegynder den endelige belægning. Ing. D fra F vil anvise de ønskede opretninger. . . . . .«

Ved skrivelse af 31. januar 1980 fra F til B besvares sidstnævntes skrivelse af 18. januar således

»Efter at have gennemgået vores tilbudsmateriale med hensyn til udstøbning af betongulv på ovennævnte sag, kan vi acceptere, at Deres firma foretager en opretning langs væg mod velfærdsrum på F's regning (skønsmæssigt efter vor opfattelse 3 - 4.000,00 kr.).

På de resterende arealer vil der efter vor opfattelse, efter at vi har gennemgået gulvene, kun blive tale om helt lokale opretninger, som i henhold til aftale præciseres på stedet, når de evt. findes.«

Den 6. og 7. februar 1980 blev der udfærdiget aftalesedler på opretningsarbejdet. De er begge for entreprenøren underskrevet af H og for bygherren af ingeniør G fra A. I aftalesedlen af 6. februar er anført: ». . . . .

opretning af betongulv i henhold til aftale . . . . . 800 kg acryl

. . . . . 49,5 timer . . . . . ialt 16.461 kr. . . . . .«. I aftalesedlen af 7. februar er anført: »Opretning af betongulv i store hal. Udføres billigst muligt i regning.« På en fremlagt tegning er det indtegnet, hvor der skulle ske opretning, og hvor opretning ikke skulle ske. Efter udførelsen af opretningsarbejde blev acrylgulvet lagt.

Ved skrivelse af 6. marts 1980 til A sendte B opgørelse over ekstraarbejde udført i henhold til aftalesedler ialt 190.892,09 kr. (excl. moms) »efter regulering i den oprindelige entreprisesum med hensyn til ikke udført/ekstra udført gulvarbejde«. Det anføres, at en del af arbejdet er for F's regning. Det fremgår af opgørelsen, at arbejdet omfatter: »Opretning, fræsning og lør-/søndagsarbejde« i henhold til aftalesedler, og at det er udført i tiden 6. februar til 28. februar.

Den 14. marts 1980 blev der afholdt afleveringsforretning vedrørende Gulventreprisen. I mangelslisten er vedrørende Rum 41 (Industrihallen) bl.a. anført, at endelig gennemgang af gulvet med hensyn til eventuelle lunker foretages efter nærmere aftale med C, der skulle kunne disponere over huset fra den 14. marts.

Den 14. marts 1980 har B udfærdiget en garantierklæring for den udførte gulvbelægning »CH Acrylgulv AC/NS 4-5 mm . . . . .«, hvori det bl.a. hedder

» yder vi 3 års garanti, regnet fra dags dato for håndværksmæssigt veludført arbejde og de anvendte materialers kvalitet, i henhold til udbudsmaterialets § 6.21, herunder normal slitage og vedhæftning til underlaget, dog undtaget skader forårsaget af fysisk vold eller anden overlast, herunder vand med en temperatur over 90 grader C.«

Den 17. marts 1980 udfærdigede B fakturaer vedrørende de tidligere omtalte ekstraarbejder. Det fremgår heraf, at fræsning af gulv andrager 10.054 kr., opretning acrylarbejde 56.162,25 kr. og opretning iøvrigt 67.207,92 kr. Det fremgår endvidere, at den opmålte udførte hulkehl udgør 160 m.

Den 8. april 1980 blev der foretaget den tidligere nævnte gennemgang for lunker, der blev indtegnet på en tegning.

I skrivelse af 15. april 1980 fra B til A hedder det bl.a.

». . . . . har vi gennemgået de af Dem markerede lunker, som vi

principielt mener må inddeles i tre kategorier

Kategori A

Lunker i gulv, hvor vi ikke har foretaget nogen opretning.

Kategori B

Lunker i gulv, forårsaget af fejlagtig konstruktion. Disse findes specielt i spildrender.

Kategori C

Lunker på arealer, der er oprettet, og hvor det har været muligt at rette op under hensyntagen til konstruktionen.

Et møde er nødvendigt for at aftale de økonomiske konsekvenser i forbindelse med opretning af lunkerne. . . . . .

Vi kan meddele Dem, at vi har oprettet den ene lunke, vi mener falder under kategori C, samt en lunke under kategori B, spildrende og absolut påkrævet af C samt en lunke i kategori A, i vognvaskområdet.

Iøvrigt vil vi fra et brugssynspunkt henstille til Dem, at opretningen af lunker begrænses til det absolut minimale. Kendsgerningen er, at man, når man opretter en lunke, får en kant i reparationsarealet, og ofte skaber fire mindre lunker i stedet for en. Dertil kommer, at gulvet fra et æstetisk synspunkt lider herved. . . . . .«

Af skrivelse af 18. juni 1980 fremgår, at en fornyet gennemgang for lunker blev foretaget den 6., på hvilket tidspunkt der fortsat blev konstateret lunker i gulvet. Disse resterende lunker blev oprettet i fabrikkens juleferie i slutningen af 1980/begyndelsen af januar 1981.

I tiden fra maj 1980 til september 1980 pågik brevveksling og forhandlinger om hvem, der retteligt skulle betale B's regning for opretningsarbejdet m.v. Det blev slutteligt aftalt, at klageren betalte B et nærmere angivet beløb, og at F refunderede klageren en del heraf.

Den 8. april 1981 blev der foretaget 1 års garantigennemgang. Spørgsmålet om eventuelle lunker var blevet udskudt til særskilt gennemgang. Af en skrivelse af 22. april 1981 fra A til B fremgår, at der er konstateret et areal under en af fileteringsmaskinerne, hvor belægningen har løsnet sig fra gulvet. Ved skrivelse af 22. maj 1981 bekræftede B, at man ville udføre reparationen. Den 6. juli meddelte B, at manglen var udbedret, hvilket C bekræftede overfor A den 13. juli, hvorefter garantien blev frigivet.

Skaderne

Den 25. september 1985 blev der i anledning af en række konstaterede skader m.v. på gulvet i fabrikkens produktionslokale afholdt et møde på stedet. I mødet deltog repræsentanter for sagens parter og C. Af et referat fra mødet fremgår bl.a.: ». . . . .

Der er vandsamlinger (vandlommer) flere steder på gulvet på grund af manglende/forkert fald på gulvet.

I vandlommerne sker der algedannelser (grønalger og i mindre omfang sortalger), der breder sig ret kraftigt. Omfanget er løseligt anslået til 200-300 m2.

Der er flere steder hul i gulvbelægningen, ligesom belægningen enkelte steder er »skruk«. . . . . .

Der er ikke huller i gulvbelægningen, hvor der er allermest trafik.

Den ru overflade på gulvbelægningen er på de trafikerede steder slidt væk, hvorfor gulvet på disse steder er for glat (ikke skridsikkert). Dette forhold har været medvirkende til arbejdsskader i forbindelse med fald.

Under vognvaskeren er gulvbelægningen stærkt misfarvet.

Gulvbelægningen er repareret adskillige gange, siden fabrikken er taget i brug. . . . . .'

Klageren ønskede en undersøgelse foretaget af Jysk Teknologisk Institut.

I anledning af det afholdte møde udarbejdede A en redegørelse for byggesagens forløb. Redegørelsen indeholder specielt en redegørelse fra ingeniør G, k-by, som bl.a. var kontaktmand for teknikergruppen, såvel under projekteringen som i udførelsesperioden. I ingeniør G's redegørelse hedder det bl.a.: . . . . .'

Grundet den meget korte projekteringstid blev arbejderne opdelt i etaper, således at jord-betonarbejderne (etape 1) blev igangsat, medens projekteringen af de øvrige bygningsdele stod på.

I perioden mellem etape 1 og 2 blev entreprisen vedrørende betongulve i produktionslokalet, efter prisafgivelse, overdraget firmaet F som i forvejen var råhusentreprenør på byggeriet.

Under projekteringen af etape 2 blev, i samråd med bygherren og C, besluttet at udføre gulvene i produktionen med fugefri belægning. Gulvbelægninger af forskellig art blev herefter drøftet, og valget kom til at stå mellem 2 typer, nemlig acryl eller epoxy, som jvf. de tekniske specifikationer var egnede til belægninger i fiskeindustrien.

Grundet de udførelsesmæssige problemer (kræftfremkaldende stoffer), som netop i denne periode blev voldsomt diskuteret, blev acrylbelægningen valgt.

Ved prisindhentning blev firmaet B billigst og fik herefter arbejdet overdraget.

Ifølge firmaets referencer var belægningen velegnet til belægning i netop denne industri, og firmaet nævnte ingen betænkeligheder ved at anvende acrylbelægningen.

På senere byggemøder, som firmaet B deltog i, bl.a. for at følge gulvopbygningen, blev konstateret diverse afvigelser (lunker) fra de stillede krav til betongulvets overflade.

Et større opretningsarbejde blev herefter udført af B's underentreprenør, I, k-by, og acrylbelægningen blev udlagt. . . . . .'

Den 26. november 1985 sendte B følgende skrivelse

til Jysk Teknologisk Institut

»Opretning af lunker blev påbegyndt med acryl, og der blev

anvendt 2.875 kg.

Herefter blev det klart, at der ikke blot var lunker, men at gulvet var praktisk taget vandret, og der blev herefter aftalt en opretning med hårdbeton, Jelimix HD, . . . . .

Til dette blev der anvendt 46.650 kg.«

Den 20. februar 1986 afgav Jysk Teknologisk Institut en erklæring, hvori det bl.a. hedder

»A. ANKE

1. Der forefindes store vandansamlinger på gulvfladen.

2. Der dannes grønalger på belægningen.

3. Belægningen er glat.

4. Belægningen slipper underlaget.

B. GULVKONSTRUKTIONENS OPBYGNING

Ca. 5 mm acrylbelægning (B).

12 cm armeret beton.

15 - singels.

C. UNDERSØGELSER PÅ STEDET

1. Gulvkoter

På tegning nr. 151 - indvendige afløb og kloakplan er gulvkoten angivet til GK 2.70, mens afløbenes ristekote er angivet til RK 2.68. Dette svarer til et maksimalt fald på konvolutfaldets korte side på 5,6 promille, mens diagonallinjens fald er helt ned på 3,3 promille. Minimumsfaldet - altså diagonalens fald - skal være på mindst 10 promille for at sikre tilstrækkeligt afløb på gulvfladen.

Det er oplyst, at man inden udlægning af akrylbelægningen har forsøgt at forøge faldene med påstøbning.

Et fladenivellement viser, at dette kun delvis er lykkedes, idet der er store arealer, der ikke opfylder nævnte krav.

2. Grønalger

På gulvarealet, hvor gulvet konstant er vådt, er der i akrylbelægningens microporer opstået algevækster, som formentlig ikke kan fjernes.

3. Gangsikkerhed

Ved gennemgang af gulvarealet kan det konstateres, at der overalt findes større eller mindre arealer med »akrylsøer«, dvs. arealer, hvor overfladen er ren akryl, uden at kvartstilslaget bryder denne. Dette forhold gør belægningen de pågældende steder uhensigtsmæssig glat.

4. Belægningens vedhæftning

Ved trækprøvning på akrylbelægningen fandtes følgende

a. hvor belægningen ligger på et underlag (opretningslag) af hårdbeton, er vedhæftningen god,

b. hvor belægningen ligger på et underlag af akryl (opretning), er vedhæftningen dårlig. Akrylopretningslaget var helt nedbrudt af fugt fra grunden.

En undersøgelse af fugtigheden i det kapillarbrydende lag under betonen viste en relativ fugtighed på 98% RF og en temperatur på 16 grader C. Luften i arbejdsrummet var kun på 10 grader C. Der vil derfor være et kraftigt kondensområde i betonlagets øvre del, som formentlig vil være vådt i den overvejende del af året.

Da belægningen må betegnes som et fugtfølsomt og diffusionstæt materiale, burde der i konstruktionen have været indlagt en effektiv dampbremse (bygningsreglementet kap. 7).

D. KONKLUSION

Som det ses af ovenstående gennemgang af konstruktionen, er der et sådant sammenfald af uheldige detaljer, at en enkel og hurtig udbedring af forholdene ikke er mulig.'

I skrivelse af 3. marts 1986 til klageren fra F, der havde fået »rapporterne«, meddeles det, at man ikke har kommentarer, da de »beskrevne »mangler« ligger uden for vores daværende entreprise'.

I skrivelse af 11. marts 1986 fremkom A med sine kommentarer til rapporten.

Den 17. marts 1986 blev der påny afholdt møde på stedet.

I mødet deltog foruden sagens parter repræsentanter for F samt arkitekt E. Af et referat fra mødet fremgår bl.a.: ». . . . .

Formålet med mødet er at opnå enighed mellem de oprindeligt implicerede parter i byggeriet, om rækkefølgen for løsning af dels den tekniske side af problemerne, herunder løsningsmodel, dels de ansvarsmæssige forhold. . . . . .

Problemerne med gulvbelægningen og den af Jysk Teknologisk Institut udarbejdede rapport blev drøftet.

Følgende bemærkedes: . . . . .

ad Fald på gulvet

I forbindelse med projekteringen ønskede D, C, gulvene udført med minimumsfald af hensyn i bl.a. kørsel med truck.

J (C) oplyste, at det mest hensigtsmæssige fald for acrylbelægningen er 15 promille, og at der skulle være et fald på min. 10 promille, for at vandet kunne løbe af acrylbelægningen.

Koter på gulvafløbet og selve gulvet fremgår af tegning nr. 151, der findes i 2 forskellige udgaver med 2 forskellige gulvhøjder, kote 2,70 og 2,72 og ristekote 2,68.

Tegningen er ikke påført revisionspåtegning vedrørende ændring af gulvkoter.

Efter gulvkote 2,70 er det projekterede fald fra 3,33 promille til 5,55 promille.

Efter gulvkote 2,72 er det projekterede fald fra 6,66 promille til 11,11 promille.

Efter det udførte nivellement kan der konstateres fald ned til ca. 2 promille.

ad Gulvopretning

J oplyste, at de ikke tidligere havde haft problemer med acrylopretningens holdbarhed. Iøvrigt var omfanget af opretning med acryl meget begrænset, da det var for dyr en måde at rette op på.

ad Gulvbelægningen

J oplyste, at slid på acrylbelægningen ikke skulle ændre skridsikkerheden, idet der er kvartssand i hele belægningslaget. J bemærkede iøvrigt, at gulvbelægning ikke er helt stærk nok til truckkørsel.

J var ikke bekendt med, om der evt. skulle kunne ske en ændring i acrylbelægningens struktur med alderen.

ad Dampspærre

Der var ikke i projektet regnet med dampspærre i gulvkonstruktionen.

J oplyste, at det var ønskeligt med en dampspærre under betonlaget under hensyntagen til, at acrylbelægningen er diffusionstæt. Der er dog en vis usikkerhed omkring nødvendigheden af en dampspærre. . . . . .

Mødedeltagerne er enige om følgende fremgangsmåde med hensyn til at finde en løsning på problemerne: . . . . .

b. Der foretages en minutiøs gennemgang af gulvet lørdag, den 22. marts 1986, kl. 11.00. . . . . .«

Den 22. marts blev der afholdt det foran nævnte møde på stedet med deltagelse af repræsentanter for samme, bortset fra E

»Følgende blev konstateret

1) Lunker

Der blev overalt på gulvet konstateret lunker i større og i mindre udstrækning og i varierende »dybde«. De større lunker blev registreret på plantegning.

J gjorde i den forbindelse opmærksom på, at det ikke var muligt at rette de mindre lunker op, uden at der blev dannet nye lunker.

2) Gulvpartier der er »skruk«

Der blev konstateret mindre arealer, hvor belægningen er »skruk«, disse områder blev markeret på plantegning.

3) Manglende skridsikkerhed

Det blev konstateret, at hovedparten af gulvbelægningen var så glat, at den ikke kunne betegnes som skridsikker.

L (fra B) oplyste i den forbindelse, at gulvet aldrig havde været skridsikkert, da det efter krav fra D, C havde fået 2 gange topcoatning.

4) Fald på gulvet

På den del af gulvet, der ligger mellem modullinie 8 og modullinie 10, er der generelt ingen fald på gulvet.

J oplyste, i den forbindelse, at der på dette areal ikke var foretaget opretning overhovedet.

Fald på den resterende del af gulvet blev registreret med retholdt og vaterpas og registreret på plantegning.

Det kunne konstateres, at der flere steder ikke var jævnt fald, men at gulvet »dykkede« umiddelbart før gulvafløbene.

Enkelte steder var gulvet helt vandret, ligesom der blev konstateret bagfald på gulvet i et enkelt område.

J oplyste i denne forbindelse, at opretningens omfang var bestemt af tilsynet, hvorfor B ikke kunne have noget ansvar for, at gulvet havde tilstrækkeligt med fald, selvom han på udførelsestidspunktet var vidende om, at minimumsfaldet for en acrylbelægning var 10 promille.

5) Algeangreb

Algeangrebene er konstateret i lunkerne, og hvor der er hul i belægningen. Omfanget må skønnes til ca. 300 - 350 m2.

6) Øvrige forhold

Der kunne i store områder af gulvet konstateres slagmærker i belægningen. Nogle af disse slagmærker gik helt igennem belægningen og dannede tilsyneladende startsted for algeangreb, ligesom det kunne konstateres, at belægningen omkring disse huller slap underlaget.

Gennemgående slaghuller i belægningen burde have været repareret af brugeren straks ved deres opståen.

6a) Gulvbelægningens holdbarhed

J oplyste, at der normalt kunne forventes en længere levetid på en acrylbelægning end 5-6 år, men kunne ikke umiddelbart give nogen forklaring på, hvorfor denne belægning ikke kunne holde.

I skrivelse af 24. marts 1986 fremkom B med kommentarer til rapporten fra Jysk Teknologisk Institut og til referatet af mødet den 17. marts.

I skrivelse af 24. marts 1986 fremkom samme med kommentarer til mødereferatet af 22. marts. I skrivelsen hedder det bl.a.

». . . . . vil vi gerne i forbindelse med inspektionen af gulvet lørdag den 22. marts fremsætte følgende kommentarer/betragtninger.

1) Den løse acrylbelægning (»skruk«) er vel ialt 20-30 m2 -

altså et mindre problem.

2) Arealerne med alger er at finde, hvor der konstant står vand, og/eller hvor gulvet har slagmærker. Ialt vel ca. 200-300 m2, hvoraf 75% er i arealet uden opretning (fra modullinie 8).

3) Acrylgulvet har mange steder slaghuller, forårsaget af for stor mekanisk påvirkning. Dette er et brugeransvar og bør snarest udbedres.

4) Den opretning, der er foretaget af os, er den tilsynet har bestilt, og som åbenbart var teknisk mulig (dørhøjder m.v.), og det maksimalt økonomisk acceptable. . . . . .'

Den 24. juni 1986 afgav Jysk Teknologisk Institut erklæring vedrørende 7 stk. prøver af acrylbelægningen. Af en skrivelse af 3. juni 1986 fra klageren, hvorved prøverne fremsendes, fremgår, at prøverne er taget spredt over hele gulvet, og at det eneste sted, hvor gulvbelægningen ikke var »skruk«, var ved prøve nr. 1 og prøve nr. 5. I institutets erklæring hedder det bl.a.: . . . . .'»

Prøve 2 med den meget store lagtykkelse af topcoat viser tydelige delamineringer i denne, men vi kan ikke afgøre, om disse skyldes optagningen af prøven, eller om de stammer fra daglig påvirkning. Vi mener, at årsagen til den løse belægning skal søges i en utilstrækkelig styrke af de underliggende materialer i prøverne 3, 4, 6 og 7, hvor det underliggende materiale fremtræder som et plastbundet materiale med stort indhold af fyldstof. Disse lag er meget bløde og smuldrer let, hvorfor køre- eller slagpåvirkninger let har kunnet gøre belægningen utæt, således at vand og fiskesaft har kunnet trænge ned under belægningen og give anledning til mikrobiologisk vækst, hvilket kunne konstateres som sortfarvning og ilde lugt i flere af prøverne.«

Af det vedhæftede skema fremgår, at prøve 1 og 5 har god vedhæftning til sund beton.

I skrivelse af 17. september 1986 fra V til klageren fremsættes et forslag til renovering af gulvene. Der angives en overslagspris på 770.000 kr.

Den 3. oktober 1986 afgav Jysk Teknologisk Institut erklæring om en undersøgelse af acrylgulvbelægningen.

Klageren afgav herefter ordre til V vedrørende den foreslåede gulvrenovering, og den 14. oktober 1986 bekræftede V ordren til den tidligere nævnte overslagspris.

I skrivelse af 30. oktober 1986 meddelte klageren indklagede B, at Arbejdstilsynet havde krævet gulvbelægningen udbedret inden den 1. januar 1987, og at udgifterne til udbedring ville andrage ca. 1,1 million excl. moms. Klageren tilkendegav, at det var bygherrens opfattelse, at en del af udgifterne skulle dækkes af de parter, der var inddraget i byggeriet og indkaldte i den anledning til et møde. B bekræftede modtagelse og tilkendegav, at firmaet formentligt ville være i stand til at komme med forslag og tilbud.

Det nævnte møde blev afholdt den 24. november 1986 med deltagelse af repræsentanter for sagens parter, C samt for F og E's tegnestue. På mødet blev det meddelt, at arbejdet ville blive udført i tiden 12. december til 19. januar 1987. Af mødereferatet fremgår, at M fra C oplyste, at M havde reklameret allerede 12-15 måneder efter modtagelse af gulvet. På mødet konkluderedes, at der skal afholdes syn og skøn.

Som syns- og skønsmænd udpegede Voldgiftsnævnet direktør J. Holbøll og civilingeniør R. Hantho, der afgav erklæring den 19. august 1987.

I syns- og skønserklæringen hedder det bl.a.

Svar på spørgsmål 1

»Produktionslokalets gulv fremtrådte generelt vådt og med et stort antal vandansamlinger - vandpytter. Det kan derfor fastslås, at gulvet ikke har tilstrækkeligt fald til i fornødent omfang at kunne aflede vandspild til de etablerede gulvafløbsskåle i lokalet.

Om årsagen til det manglende fald bemærkes

Projekt:Gulvfladen er projekteret med såkaldt »konvolutfald« til hver af de ialt 18 stk. enkeltstående gulvafløbsskåle i lokalet.

Projekttegning nr. 151 omfattende indvendige afløb og gulvkoter har kun 2 koteangivelser, nemlig Gulvkote GK 2.70 og Ristekote gulvafløb RK 2.68.

Disse kortangivelser ville medføre et teoretisk minimumsfald langs diagonallinier i de nordøstlige gulvfelter på kun 2,1 promille og langs diagonallinier i de øvrige gulvfelter et teoretisk fald på 3,3 promille. Et projekteret minimumsfald af disse størrelsesordener må ubetinget betegnes utilstrækkeligt - såvel i henseende til almindelige bygningsmæssige normer som til særlige normer for bygninger til fiskeindustri - idet

»Bekendtgørelser om fremstilling af fiskefilet« m.v. nr. 283 af 01.11.1956 i § 6 angiver et minimumsfald på 20 promille, og

»Bekendtgørelse om fremstilling af fiskefilet« nr. 756 af 04.11.1986, angiver et minimumsfald på 10 0/00, hvilket må siges at være et rigeligt fald for den aktuelle belægningstype. Af bilag 40 fremgår, at der findes en revideret udgave af projekttegning nr. 151, med gulvkote ændret fra GK 2.70 til GK 2.72 - dog uden revisionspåtegning vedrørende koteændringen.

En gulvkote på GK 2.72 ville medføre, at det foran anførte minimumsfald langs diagonallinier ændres til 4,2 0/00 respektive 6,6 promille, hvilket heller ikke ville opfylde de ovenfor citerede krav til minimumsfald.

Endeligt må skønsmændede bemærke

Det må anses for velkendt, at det valgte faldsystem - konvolutfald - er konstruktionsmæssigt vanskeligt at udføre med et godt resultat, når det som her skal udføres med et minimalt fald. Det fremgår da også af foreliggende bilagsmateriale, at de projekterende teknikere oprindeligt havde foreslået gulvafvanding med 2-sidigt fald til en række gennemgående afløbsrender i gulvet, hvilket på dette sted ville have givet en bedre afvanding, men dette blev ændret på foranledning af C ApS.

Udførelsen: I arbejdsbeskrivelsen, bilag 6, for 6.00 GULVENTREPRISEN anføres blandt andet

Pos. 6.14, 4. afsnit »Alle gulve udstøbes med beton, som afrettes meget omhyggeligt efter ledere. Gulvene skal udstøbes i koter, som er angivet på tegninger, og der må ikke forekomme lunker, således at der på gulve med fald mod afløb kan stå vand.« og

Pos. 6.06, sidste afsnit: »Oversiden af betonplader, de skal belægges med kunststofbelægning, må højst afvige +/- 5 mm fra en 5 m retskede«.

Der er projekteret med et minimumsfald på 2,1 promille - 3,3 promille (respektive 4,2 promille - 6,6 promille), og samtidig tolereres en afvigelse i betonoverfladen på +/- 5 mm på en 5 m retskede - der svarer til en afvigelse på 2 promille. Denne afretning vil ikke kunne tilvejebringe nødvendigt fald. I henhold til N's udtalelse - bilag 52, pag. 2 - har F da heller ikke udstøbt betongulvet med fald, »Idet et fald skulle opbygges i overgulvet«.

Som det videre fremgår af bilagsmaterialet, blev det overdraget B A/S at opbygge et fornødent gulvfald, der skulle godkendes af byggeledelsen, forinden selve acryl-gulvbelægningen blev påbegyndt.

Det udførte gulv har ret varierende fald. På baggrund af den modtagne nivellementsplan, dateret 19.03.1986, kan minimumsfaldene angives at ligge i størrelsen 2,0 til 4,0 promille (mellem modullinie 9 og 10 i et enkelt felt helt ned til 1,4 promille).

Konklusion

Det projekterede faldsystem - konvolut-fald - må betegnes uhensigtsmæssigt og vanskeligt at udføre.

Det projekterede minimumsfald må betegnes utilfredsstillende til effektiv afvanding af gulvfladen.

Opbygningen af projekteret gulvfald er ikke udført i betongulvet, men overdraget til B A/S at udføre i et omfang, der skulle godkendes af byggeledelsen forinden påbegyndelse af B A/S's eget entreprisearbejde omfattende acrylgulvbelægning.'

Herefter følger et forslag til afhjælpning med samlede omkostninger på ca. 1.665.000 kr.

Svar på spørgsmål 2 og 3

»Ved besigtigelsen konstateres

Slagmærker. Der fandtes utallige slagmærker i belægningen, der i vidt omfang havde medført småhuller (perforering) af acrylbelægningen.

Manglende hulkehl. Langs rummets endevæg mod nordvest var ikke udført hulkehl. Man kunne observere, at vand her var trængt ind under gulvets acrylbelægning og ned i den underliggende beton.

Manglende vedhæftning. 8-10 steder på gulvfladen kunne konstateres, at acrylbelægningen havde sluppet sin vedhæftning til underliggende gulvkonstruktion - mest udpræget i lunke-områder med vandansamlinger, og i områder med et stort antal slagmærker (perforeringer).

Algedannelser. En hel del steder på gulvfladen kunne konstateres algedannelser i og umiddelbart under acrylbelægningen igen mest udpræget i lunkeområder med fiskeslamforurenet vandansamlinger, og i områder med slagperforering af acrylbelægningen, hvor vand har kunnet trænge igennem belægningen.

Glathed. Gulvarealer med reduceret skridsikkerhed - glatte områder - forefandtes i færdselsområder og steder, hvor belægningen havde været udbedret med acrylmasse.«

»I relation til foranstående besvarelse af spørgsmål 2 skal skønsmændene søge at redegøre for de årsager og årsagssammenhænge, der tilsyneladende har medført de konstaterede mangler ved gulvbelægningen.

I: Slagmærker

De konstaterede slagmærker med lokale direkte perforeringer af acrylbelægningen har kunnet medføre vandnedsivning og opfugtning af gulvkonstruktionen under acrylbelægningen.

Denne opfugtning - til dels med forurenet vand - har været medvirkende årsag til algedannelser og til, at acrylbelægningen har løsnet sig fra underlaget. Slagmærkerne kan alene være forårsaget af driftsforhold i produktionshallen, herunder »væltning« af vogne for rengøring m.v.

II: Manglende hulkehl

Den manglende hulkehl langs endevæg mod nordvest har muliggjort vandnedsivning under acrylbelægning - med samme konsekvenser, som anført ovenfor under punkt I. Skønsmændene kan ikke finde nogen rimelig forklaring på, hvorfor ikke er udført langs den pågældende endevæg. I projektet er anført hulkehl med 215 lbm uden der dog er angivet, at der skal være hulkehl ved alle vægge, søjler m.v.

III: Manglende vedhæftning

Flere »uheldige« forhold har tilsyneladende været medvirkende årsager til, at acrylbelægningen partielt har mistet sin vedhæftning til underlaget.

a) Projektforhold: Det fremgår af bilag 38 - J.T.I.'s rapport af 20.02.86, pos. 4.b., - at der er konstateret en ekstremt høj fugtighed i det kapillarbrydende lag under betongulvet. I den anledning må skønsmændene gøre opmærksom på den modtagne geotekniske rapport (bilag nr. IX). - Heri påpeges potentielle fugtproblemer, der kan opstå som følge af et sekundært grundvandspejl som følge af underliggende impermeable lerlag i jordbunden. . . . . .

Det må anses for velkendt i fagkredse, at et periodisk gennemfugtet betongulv ikke kan sikre en vedblivende god vedhæftning til en acrylbelægning, der må betegnes som et (fugtfølsomt og ikke mindst) dampdiffusionstæt materiale.

Det er skønsmændenes opfattelse, at de projekterende teknikere på baggrund af den foreliggende rapport burde have foreskrevet etablering af en dampstandsende membran umiddelbart under betongulvet, - merudgiften ville have været af inferiør størrelse i relation til de samlede håndværkerudgifter.

b) Udførelse af betonundergulv: . . . . .

c) Udførelse af opretning med hårdbeton

Opretning med hårdbeton må anses for at være en teknisk god metode, idet hårdbetonen har høj styrke og minimal vandgennemtrængelighed. . . . . .

Den udførte opretning med hårdbeton kan således ikke siges at have påvirket vedhæftningen i negativ retning.

d) Udførelse af opretning med acrylmasse

Opretningen med acrylmassen har tydeligt vist sig at være en uheldig (dårlig) metode. . . . . .

Ifølge foreliggende oplysninger er omfanget af arealer oprettet med acrylmasse ret begrænset, og begrundelsen for at anvende acrylmasse har været acrylens korte hærdningstid - sat i relation til tidsfaktorens betydning.

Den udførte opretning med acrylmasse må siges at have medvirket til den dårlige vedhæftning i de områder, hvor denne form for opretning er anvendt - dels på grund af acrylens materialeegenskaber, og især hvor fugtophobning i den underliggende konstruktion må påregnes som følge af de lokale jordbundsforhold.

Udførelse af acrylgulve

Udførelsen af den egentlige acrylgulvbelægning findes tilfredsstillende, og lagtykkelse fremtræder ensartet, dog i underkanten af den projekterede og ønskelige tykkelse på 4 mm. . . . . .

Udførelsen af den egentlige acrylbelægning kan herefter ikke siges væsentligt at have påvirket vedhæftningen i negativ retning.

IV: Algedannelser

Algedannelser er opstået på de steder, hvor forurenet vand (fiskesaft) har kunnet sive ned igennem/eller under gulvbelægningen og danne grobund for mikrobiologisk algevækst.

Dette gælder gulvarealer, hvor belægningen er »skruk« - og arealer, hvor mekanisk påvirkning har perforeret belægningen, samt langs manglende hulkehler.

Årsagen må derfor henføres til de forhold, der har medført manglende vedhæftning og slagmærker med tilhørende perforering af belægningen.

V: Glathed - manglende skridsikkerhed

Efter skønsmændenes opfattelse må årsagerne til de glatte områder af gulvbelægningen henføres til dels slitage i trafikerede områder - dels utilstrækkelig mængde kvartstilslag i acrylmasse anvendt til lokale, mindre lunkeudbedringer - og endelig den udførte 2-lags topcoating, som ifølge oplysninger var ønsket af C Aps.'

Svar på spørgsmål B

»Det er skønsmændenes opfattelse, at en acrylbelægning ved normalt brug - og normal vedligeholdelse - må kunne antages at bevare en tilstrækkelig ruhed - skridsikkerhed - mindst i den krævede 3 års garantiperiode.

Med hensyn til gulvbelægningens totale levetid vil denne i væsentlig grad være afhængig af, at der jævnligt foretages eftersyn af gulvet, og eventuelle beskadigelser repareres. Et skøn over den totale levetid - forstået som forventet åremål frem til en fornyelse af belægningen - må anslåes til at være 10-15 år.«

Erstatningsopgørelsen

Klagerens erstatningskrav fremkommer således

V A/S 942.737,64 kr. O Maskinfabrik (reparation af porte) 13.595,50 kr. P A/S (demontering og montering af maskiner) 30.344,75 kr. Q (elarbejde) 38.910,19 kr. C (diverse) 15.738,23 kr. C (forsikringspræmie) 40.800,00 kr. C (lønudgifter) 109.599,23 kr. R Rengøring 15.360,00 kr. ---------------- 1.207.085,54 kr. ---------------- Omkostninger til syn og skøn m.v.: Jysk Teknologisk Institut 26.615,00 kr. S (udboring af kerneprøver) 1.088,00 kr. Syn og skøn 44.700,00 kr. ---------------- Ialt 75.403,00 kr. ----------------

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af syns- og skønsmændene, ingeniør H, arkitekt T og direktør J

Syns- og skønsmændene har bl.a. forklaret, at det konstaterede fald ligger indenfor det teoretiske minimumsfald efter de to tegninger »151«. Der er ikke ved besigtigelsen konstateret omstændigheder, der begrunder, at hulkehlen ikke kunne udføres det pågældende sted. Den omstændighed, at væggene var flisebeklædt, forhindrer ikke opsætning af hulkehl, men det forudsættes, at fliserne fjernes. Udtalelsen om »glathed« skal forstås således, at der i topcoatingen ikke var kvarts. Kvartsen var først til stede i det underliggende acryllag. Topcoatingens skridsikkerhed er afhængig af kvartstilsætningen og topcoatingens tykkelse. De glatte steder er resultatet af en uheldig kombination, idet der ved udbedring af lunkerne lægges mere topcoating. Skønsmændene kan ikke udtale sig om, hvor stor en del af gulvet der var løsnet på grund af slagmærker. Algedannelserne forekom spredt på 20-25% af gulvet, mest i nærheden af maskiner, og hvor hulkehlen manglede. Slagmærker forekom mest i gangen og i et rengøringshjørne. Mærkerne fandtes på 20-25% af gulvet. Der er til en vis grad sammenfald mellem steder med algedannelser og steder med slagmærker. Syns- og skønsmændene har efter en gennemgang af de geotekniske oplysninger fastholdt udtalelsen om, at der burde have været foreskrevet dampstandsende membran umiddelbart under betongulvet. På grund af forløbet kan gulvet ikke anses for vel vedligeholdt.

Vidnet H har forklaret, at han nu er ansat i K kommune, men tidligere var ansat hos B under entreprenør I, z-by. Vedrørende aftalesedlerne af 6. og 7. februar 1980 har han forklaret, at det betongulv, der var udført, var nærmest kassabelt på grund af manglende eller forkert fald og overfladens kvalitet. Det krav, der stilles ved den efterfølgende acrylbelægning, var ikke opfyldt. Der blev protesteret mod gulvet og tilkendegivet, at det ikke kunne bruges på grund af manglende fald og slam. Et forslag fra vidnet om ophugning blev afslået. Der blev foreslået opfræsning og opretning med acrylmørtel og hårdbeton minimum 1 1/2 cm og iøvrigt med acryl alene. Det var ikke muligt at opnå minimumsfaldet på 10 promille. Tilsynet nægtede at fjerne fliser og hæve døre samt at sænke gulvafløbet. Han havde aftalt med ingeniør G, at der hver dag skulle laves arbejdsseddel for dagens arbejde. Der var dagligt tilsyn fra G, og der blev lavet daglig rapport på arbejdsseddel. I relation til bemærkningerne på en tegning om »fald«, »ingen opretning« m.v. forklarer vidnet, at han ikke tør påstå, at han løbende indgik aftale med G hver dag, idet de ikke talte sammen hverdag. De steder, hvor der står »ingen opretning«, er steder, hvor G skønnede, at der var tilstrækkeligt fald. Såvidt han husker, skete der ikke opretning i vaskerummet. Han ved ikke, hvem der har skrevet bemærkningerne på tegningen. Den manglende hulkehl blev ikke udført, fordi man ikke ville fjerne den fornødne række fliser. Det må være G, der har nægtet dette. Han erindrer ikke, om det blev omtalt på byggemødet, eller om han tog forbehold herom. Han erindrer heller ikke, om der efter opretningen blev taget noget forbehold.

Vidnet T har forklaret, at han er ansat i K kommune med ansvar for kommunens byggerier. Han hørte første gang om denne sag i august 1985. I forbindelse med, at en dame var faldet, besigtigede han gulvet og mente ikke, det var skridsikkert nok. Den 22. september 1986 fik man pålæg fra Arbejdstilsynet med frist til 1. januar 1987. Pålægget gik bl.a. ud på, at det ujævne gulv skulle udbedres. Han var medvirkende til, at der blev indgået aftale med V. Udbedringsarbejdet er foretaget under hans tilsyn, og han har bekræftet regningerne.

J har bl.a. forklaret, at B blev etableret i 1977. Firmaet beskæftiger sig udelukkende med gulvbelægning. Han gennemgik udbudsmaterialet og konstaterede kravene til fald vedrørende betonundergulvet. Han så ret hurtigt undergulvet og korresponderede med tilsynet herom. På et byggemøde den 25. januar 1980 krævede han, at gulvet skulle ryddes. Han rapporterede endvidere, at der var slam, og at gulvet var næsten fladt. Det ville betyde, at der ville komme lunker. Han henstillede skriftligt til tilsynet at gå gulvet efter. Der blev indgået den nævnte aftale fra februar. Der blev forelagt aftaleseddel på hvert udført arbejde. Hårdbetonen skulle tørre på 5-6 dage. Normalt tager det 28 dage. Han anbefalede tilsynet at gå tilbage til det oprindelige projekt. Det blev aftalt, at B skulle lave fald, som skulle godkendes hver dag. I videst muligt omfang skulle der bruges hårdbeton ned til max. 1/2 til 2 cm, fra 1 1/2 til 0 skulle der bruges acryl. Der var konstruktionsmæssigt tale om en Storm P. løsning. Der var fysiske hindringer i forbindelse med arbejdets udførelse - en dør. Endvidere var der økonomiske hindringer, ligesom C ville have så fladt et gulv som muligt. Løsningerne blev aftalt løbende med ingeniør G, der fik daglige rapporter. »Ingen opretning« på den førnævnte tegning var steder, hvor der skulle placeres pladefrysere.

Med hensyn til det glatte gulv har vidnet forklaret, at acrylgulve altid har 1 lag topcoat, men D fra C krævede to lag topcoat. Ved flere lag topcoat forringes skridsikkerheden. Han sagde dette til D, men han svarede, at personalet var vant til det. Der er foretaget opretning af 4 lunker. Der var ialt tale om ca. 2 m2. I disse 2 m2 er der utilstrækkelig kvarts, der ville forhindre udfladningen til kote 0. Ved modtagelsen af betalingen fra klageren ved skrivelse af 3. september 1980 betragtede han sagen med hensyn til fald på gulvet som færdig fra begge sider. Fra juni 1984 og til den 22. august 1986 er der foretaget reparationer af mekaniske skader for 17.141 kr. Derudover er der til brug ved udbedringen købt materialer hos B. I garantiperioden var der ingen reklamationer. Vidnet var regelmæssigt på stedet for at se, om der var problemer. I 1986 fremsatte vidnet et forslag til udbedring. Der var forslag på 100.000 kr. på 300.000 kr. og på 500.000 kr. Vidnet hørte ikke noget før Jysk Teknologisk Instituts undersøgelser. Ved mødet den 24. november 1986 meddelte Borgmesteren, at man havde accepteret overslaget fra V.

Klageren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at de dokumenterede mangler udelukkende eller ialt overvejende grad beror på en kombination af projektfejl og tilsynsfejl, der må lastes indklagede A, og udførelsesfejl, der må lastes indklagede B. I forhold til indklagede A gøres specielt gældende, at der er projekteret med helt utilstrækkeligt fald i forhold til gældende regler. Endvidere er forskrifterne om udførelse af hulkehl utilstrækkelige, ligesom det er en projektfejl, at der ikke er foreskrevet dampstandsende lag umiddelbart under betongulv. Endelig har denne indklagede forsømt som tilsynsførende at påtale, at fejl ikke er effektivt afhjulpet, specielt med hensyn til lunkeopretning, og at der ikke var tilstrækkeligt fald ved overtagelsen fra F. I forhold til indklagede B gøres specielt gældende, at der ikke er foretaget tilstrækkelig opretning og fald. Selve opretningsarbejdet er udført på en utilstrækkelig måde uden at tage forbehold for, at undergulvet ikke var tilstrækkeligt egnet, ligesom udførelsen ikke var håndværksmæssigt korrekt. Det er uforsvarligt at anvende acryl som opretningsmateriale. Endvidere har man undladt at udføre hulkehl langs endevæg mod nordvest. Endelig har man ikke foretaget sådanne tilsætninger til acrylmassen, at kravene til skridsikkerhed er opfyldt.

Klageren har overfor de indklagedes anbringender om forældelse og for sen reklamation nærmere anført, at bygherren ikke har haft nogen anledning til at tro, at der var noget galt, før skaderne viste sig i foråret 1985. Klageren har ikke større viden end de indklagede. Ved afleveringen er der ikke taget noget forbehold, og der er ikke fremkommet tilkendegivelser om, at der var problemer med fald og lunker. Der er ikke tale om, at klageren har accepteret manglerne. Indklagede B havde påtaget sig at løse faldproblemer. Dette fremgår af skrivelsen af 26. november 1981 til Jysk Teknologisk Institut. Forældelsen må forudsætte, at klageren var orienteret om problemerne af indklagede A eller at indklagede B havde taget forbehold. Det er ikke nærmere oplyst, hvad der ligger i den af M på mødet den 24. november 1986 nævnte reklamation.

Med hensyn til sammenhængen med driftsmæssige årsager har klageren nærmere anført, at efter hovedårsagsbetragtninger må der tillægges de indklagedes forhold samme vægt, selvom der tillige måtte være driftsmæssige årsager til skaderne. Det er ikke godtgjort, at slagmærkerne er udtryk for misrøgt. Den væsentligste årsag er fejl under byggeriet. Det er ikke godtgjort, at C har fraveget normer og krav til gulvet. Det kan der ikke indlægges noget om i ønsket om minimumsfald. I ønsket om dobbelttopcoating ligger ikke et afkald på skridsikkerhed. Hvis det havde denne betydning, måtte det være klargjort. Levetidsproblemerne er af ubetydelig størrelsesorden, da hovedomkostningerne ved udbedringen er manglen ved underlaget og nedtagning og opsætning af maskiner.

Overfor indklagede B er det specielt anført, at klageren har betalt denne indklagede fuldt også for den mangelsafhjælpning, der er foretaget af det af F udførte arbejde. Indklagede har påtaget sig to entrepriser, acrylbelægningen og faldopbygning samt lunkeopretning. At lunkeopretningen ikke blot har været ubetydelig, fremgår af skrivelsen til Jysk Teknologisk Institut. Opbygningen af faldet er foretaget uden forbehold. Klageren har ikke været impliceret i opbygningen. Hvis det er tilsynet, der har forsømt noget, friholder det ikke B. Også for det område, hvor B ikke har foretaget opretning, har firmaet påtaget sig ansvar for, at faldet er i orden. Endvidere er der anvendt uforsvarligt materiale. Arbejdet er heller ikke udført håndværksmæssigt korrekt. Med hensyn til hulkehlen burde indklagede som fagkyndig entreprenør have taget forbehold. En eventuel aftale med C kan ikke binde klageren. Iøvrigt har indklagede på mødet den 17. marts 1986 givet udtryk for, at slid ikke betyder noget for skridsikkerheden.

Med hensyn til beløbsstørrelse henvises til syns- og skønserklæringen. Et tilbud om afhjælpning må komme inden udbedring. Indklagede har afvist at foretage noget. Det må afvises, at udbedringen kunne være gjort billigere. Endelig må egen skyld afvises.

Indklagede A har bestridt, at der foreligger professions- og/eller tilsynsansvar. Gulvet er udført efter brugerens ønske og projekteret som lunkefrit og med minimumsfald. Hverken klageren som bygherre eller brugeren har klaget over gulvet før meget sent. Specielt med hensyn til lunkerne gøres det gældende, at brugeren har accepteret gulvet senest efter 1 års gennemgangen. Endvidere er et muligt ansvar forældet, da der ikke er tale om nogen skjult fejl. Der foreligger medansvar hos klageren, hvilket må medføre nedsættelse af et eventuelt erstatningskrav.

Denne indklagede har nærmere anført, at forløbet omkring reglerne og den omstændighed, at der ikke foreligger påtale fra fiskerimyndighederne, må betyde, at det har været berettiget at projektere efter ønske. C ønskede minimumsfald, d.v.s. så lille fald som muligt. Det er en formalitet at sige, at der ikke er identifikation mellem klageren og C. C var med i samtlige møder. Da betongulvet ikke var i orden, blev problemet løst. Ved afleveringen var man opmærksom på lunker, og afleveringsforretningen vedrørende disse blev specielt udskudt bl.a. til foretagelse af vandprøve. Klageren betalte indklagedes resttilgodehavende, hvilket viser, at klageren har været nøje inde i problemerne. C's anvendelse af lokalet er fortsat uden problemer i relation til faldet. De nu opståede problemer har intet med faldet at gøre. Klageren har fået, hvad han har bedt om. Den manglende hulkehl må anses for en ubetydelig detalje, og bygherren er klar over det, idet der er foretaget fradrag i opgørelsen af 17. marts 1980. Med hensyn til membranen må syns- og skønsmændenes vurdering afvises. Der er ikke tale om nogen fejl, og membranen er da heller ikke lagt senere. Et eventuelt tilsynsansvar forudsætter en mangelfuld udførelse. Indklagede var opmærksom på, at arbejdet fra F ikke var i orden. Der blev talt om, at arbejdet skulle afvises. Medindklagede overtog ansvaret, idet man nåede til den konklusion, at man kunne leve med den foretagne opretning. Der er ikke noget at bebrejde tilsynet. Sagen blev behandlet af kommunekontoret.

Med hensyn til forældelse - helt eller delvis - er det nærmere anført, at faldforholdene måtte klageren være klar over siden overtagelsen. Der blev foretaget vandprøve i forbindelse med afleveringen. Udbedringskravet for denne del af sagen må være forældet. De skader, der viste sig i 1985, har ikke noget at gøre med faldet. Slagmærkerne må være klagerens eget ansvar, og de må i sig selv give anledning til opfugtning. Et eventuelt ansvar for den manglende vedhæftning er muligt ikke forældet. Det er et spørgsmål om viden eller burde viden. Der er sket reparation gentagne gange siden ibrugtagningen, og efter M's udtalelse på mødet i november 1986 har man reklameret senest i 1982, og det, der kan være tale om at reklamere over, kan kun være den manglende vedhæftning, d.v.s. der er ikke suspension af forældelsesfristens begyndelse. Det vides ikke, hvornår algedannelserne er opstået, og glatheden har man været bekendt med siden ibrugtagningen, og desuden foreligger der en aftale mellem C og B. Konklusionen må være, at den overvejende del af det samlede krav er forældet. Da der er tale om et samvirke, må klageren være med til at betale. Iøvrigt må der tages hensyn til overfladebehandlingens alder.

Indklagede B har gjort gældende, at gulvet ikke er mangelfuldt udført, det er i det hele udført efter bygherrens instrukser og godkendt af bygherren. Det er i henhold til aftale, at den manglende hulkehl ikke er udført. Den utilstrækkelige kvarts i acrylmassen er noget ganske uvæsentligt, idet der kun er tale om et område på ca. 1 m2, kombineret med årelangt slid, hvortil kommer, at der er bestilt to lag topcoating. Gulvet er overtaget efter afhjælpningen, og der er sket økonomisk afvikling til fuld og endelig afgørelse. Der foreligger endvidere forældelse og passivitet således som anført af indklagede A. Gulvet har henligget 7 år af dets levetid. Med hensyn til kravets størrelse må det tages i betragtning, at B kun har foretaget opretning på ca. 60% af arealet, samt at gulvet nu har henligget 7 år af levetiden.

Indklagede B har nærmere anført, at ved gulvets aflevering i 1980 var der ingen væsentlige mangler. Der var ikke reklamationer over fald, kun over lunker. Gulvet er leveret med det minimumsfald, man ønskede og havde kontraheret om. Der er først reklameret i 1985-86. B har ikke kendskab til den reklamation, der er nævnt under forhandlingerne i forbindelse med skadens opståen. Ansvaret for opretningen ligger hos tilsynsførende. Indklagede B har ikke overtaget dette ansvar. Det gulv, dette firma oprettede, var kassabelt, og man havde reklameret herover overfor A. Det er bygherren, der hermed har haft herredømmet over løsningen. B udførte det mulige og lavede arbejdet efter ingeniørens anvisning og efterfølgende godkendelse. Med hensyn til den manglende hulkehl, der i et vist omfang ikke er lavet, henvises til den afgivne forklaring. Med hensyn til det manglende kvartstilslag henvises til forklaringen om, at der hen imod kote 0 ikke er plads til kvarts. Overfladestrukturen hvilede iøvrigt, som det fremgår af sagens dokumenter på aftale med C.

Voldgiftsretten udtaler

Efter bevisførelse er det godtgjort, at det omhandlede gulv af indklagede A er projekteret med et fald, der hverken opfylder de dagældende eller nugældende bestemmelser i bekendtgørelsen om fremstilling af fiskefilet m.v ligesom det projekterede fald ud fra en teknisk vurdering må anses for utilstrækkeligt. Det findes ikke godtgjort, at disse krav til projektet er fraveget ved aftale med C. Dette firmas krav om »minimumsfald« må alene forstås som et krav om det i lovgivningsmæssig og teknisk henseende forsvarlige mindste fald. Denne indklagede anses herefter ansvarlig for, at der er projekteret med for lille fald på det omhandlede gulv.

Uanset at projektets beskrivelse af hulkehler er meget sparsom, findes der, da anvendelse af hulkehl langs alle vægge må være bekendt for enhver fagkyndig entreprenør, ikke at foreligge en projektfejl som følge af den begrænsede beskrivelse i projektet.

Efter voldgiftsrettens opfattelse er anvendelse af dampspærre uden betydning for de i denne forbindelse behandlede problemer, der snarere må anses for et spørgsmål om dræning. Med hensyn til dette spørgsmål foreligger der herefter ikke noget projektansvar.

Forinden der tages stilling til et eventuelt tilsynsansvar, må der tages stilling til eventuelt udførelsesansvar fra indklagede B's side.

Efter bevisførelsen er der fra betonentreprenørens side afleveret et næsten vandret gulv, tildels med bagfald, og iøvrigt mangelfuldt betongulv, der er oprettet og repareret af indklagede B efter nøje aftale med ingeniør G fra A med daglige aftalesedler og rapporter. Det samme gælder den manglende udførelse af hulkehl. På disse punkter findes der derfor for så vidt ikke grundlag for at gøre ansvar gældende overfor indklagede B.

Efter forklaringerne må det endvidere lægges til grund, at det er efter aftale med C, at gulvet er forsynet med to lag topcoating. Efter aftalegrundlaget må C og B anses for bemyndiget til at indgå aftale om dette spørgsmål, hvorfor der ikke på dette punkt kan gøres ansvar gældende overfor indklagede B.

Med hensyn til de øvrige udførelsesmangler, som disse fremgår af Jysk Teknologisk Instituts erklæringer og af syns- og skønserklæringen, herunder at acrylmassen på grund af sine materialeegenskaber og sammensætning er mindre egnet som opretningsmateriale, finder voldgiftsretten i betragtning af hele sagsforløbet, at der foreligger forhold, som kan tillægges betydning som medvirkende årsag til de opståede skader, hvorfor der i så henseende påhviler indklagede B som specialistfirma et medansvar.

I det omfang, der efter det foranstående er tale om, at indklagede A har aftalt og godkendt det af indklagede B udførte arbejde, findes der i realiteten at foreligge en projektændring og ikke spørgsmål om en tilsynsfejl. Derimod findes A ved at acceptere betongulvet med de foran angivne mangler at have gjort sig skyldig i en tilsynsfejl.

I det hele anses indklagede A herefter ansvarlig for mangelfuld projektering med hensyn til gulvets fald og for efterprojekteringen, samt tilsynsfejl i forbindelse med accepten af betongulvet.

Efter bevisførelsen anses det ikke for godtgjort, at der har foreligget nogen reklamation som omtalt i mødereferatet af 24. november 1986, ligesom reklamationens nærmere indhold i øvrigt ikke er oplyst.

Uanset at klageren i forbindelse med arbejdets udførelse er bekendt med, at der har foreligget problemer med hensyn til det omhandlede gulv, herunder visse faldproblemer, findes der ikke grundlag for at antage, at klageren efter det af B udførte arbejde har vidst eller burde have vidst, at der forelå mangler. Herefter og da der ikke i de følgende år findes at være godtgjort sådanne omstændigheder, at klageren har fået eller burde have fået en sådan viden, findes forældelsesfristen tidligst at kunne løbe fra skadernes opståen i 1985/86. Klagerens krav overfor indklagede A anses herefter ikke for forældet. Det samme gælder i forhold til indklagede B.

Efter en samlet vurdering herunder, at gulvet nu ved fornyelsen har fået forlænget levetid, og at den grundlæggende fejl er, at der oprindeligt er projekteret med utilstrækkeligt fald, fastsættes den klageren tilkommende erstatning hos A til 1.000.000 kr., hvoraf indklagede B anses for medansvarlig for 75.000 kr. I det indbyrdes forhold fordeles ansvaret i overensstemmelse hermed. Erstatningen tilkendes klageren med renter som nedenfor bestemt.

Endvidere tilkendes der klageren de forinden klageskriftets indlevering afholdte omkostninger til syn og skøn m.v. med 75.403 kr., hvilket beløb findes at burde afholdes af indklagede A, der endvidere bør betale sagsomkostninger til klageren med 40.000 kr. samt omkostningerne ved syns- og skønsmændenes afhjemling for voldgiftsretten med 3.600 kr.

Endvidere bør klageren til indklagede B betale sagsomkostninger med 25.000 kr.

Omkostningerne ved voldgiftsrettens behandling af sagen fordeles som nedenfor bestemt.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede, Arkitekt- og ingeniørfirmaet A I/S, betaler til klageren, K kommune, 1.000.000 kr., heraf in solidum med indklagede, B A/S, 75.000 kr. De tilkendte beløb forrentes med procesrente fra den 1. februar 1988, til betaling sker.

I det indbyrdes forhold fordeles ansvaret således, at indklagede A betaler 925.000 kr. og indklagede B 75.000 kr.

Endvidere betaler indklagede A til klageren afholdte omkostninger med 75.403 kr. samt sagsomkostninger for voldgiftssagen, herunder omkostningerne ved syns- og skønsmændenes afhjemling, med 43.600 kr.

Klageren betaler i sagsomkostninger til indklagede B 25.000 kr.

De tilkendte beløb betales inden 14 dage fra modtagelsen af voldgiftsrettens kendelse.

Voldgiftsrettens omkostninger ved sagens behandling fordeles således, at halvdelen betales af klageren og halvdelen af indklagede A.

København, den 5. december 1989

Erik Th. Halken Vagn Rasmussen Per H. Villadsen

P.v.c.

Charlotte Fabricius

En kommunal bygherre opførte et industrihus, som skulle anvendes til fiskeindustri. Efter nogle år konstateredes skader og mangler på gulvet i produktionslokalet, såsom vandansamlinger pga forkert fald, manglende hulkehl, manglende vedhæftning til underliggende gulvkonstruktion, algedannelser og glatte gulvarealer. Efter pålæg fra Arbejdstilsynet blev gulvbelægningen udbedret. Udtalt af Voldgiftsretten, at arkitekt- og ingeniørfirmaet ansås ansvarlig for mangelfuld projektering med hensyn til gulvets fald og for efterprojekteringen, samt tilsynsfejl i forbindelse med accepten af betongulvet. Endvidere fandtes det, at der påhvilede entreprenøren som specialistfirma et medansvar for nogle udførelsesfejl. Endelig fandtes det, at forældelsesfristen tidligst kunne løbe fra skadernes opståen. Kommunens krav ansås herefter ikke forældet. Den bygherren tilkommende erstatning fastsattes herefter efter en samlet vurdering.