Tvist mellem bygherre og hovedentreprenør om opgørelsen af deres mellemværende efter opførelsen af byggeriet (dagbod mm). (* 1)

Tvist mellem bygherre og hovedentreprenør om opgørelsen af deres mellemværende efter opførelsen af byggeriet (dagbod mm). (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 2393

K A/S

mod

A Boligselskab

c/o Z Boligselskab

Ved tre i det væsentlige enslydende entreprisekontrakter påtog klageren, K A/S sig som hovedentreprenør at opføre et antal boliger for indklagede A Boligselskab, som bygherre på ø-arealet i x-sted. Byggeriet var opdelt i tre boliggrupper, æ-gården, å-gården, y-gården.

Efter opførelsen af byggeriet er der opstået uoverensstemmelse mellem parterne om opgørelsen af deres indbyrdes mellemværende. Da der ikke har kunnet opnås enighed ved forhandling, har klageren ved klageskrift af 25. februar 1988 indbragt sagen for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret. Voldgiftsretten har bestået af civilingeniør J.E. Ahrensbach, direktør, civilingeniør Per Dibbern Johansen og højesteretsdommer J. Bangert med sidstnævnte som formand.

Der har været afholdt syn og skøn ved arkitekt Frederik Johannessen, og voldgiftsretten har foretaget besigtigelse af nogle af parterne udpegede lejligheder i byggeriet for at danne sig et indtryk af manglernes karakter og omfang.

Der har været afholdt mundtlig forhandling den 7. april 1989. Under denne er skønnet afhjemlet, og forklaring er afgivet af direktør B fra K og ingeniør C fra D, der for indklagede har ført tilsyn med byggeriet.

Parterne har nedlagt følgende påstande

1. Indklagede har påstået klageren tilpligtet at betale 4.366.891 kr., subsidiært et mindre beløb med sædvanlig procesrente fra den 25. februar 1988 i dagbøder for forsinkelse af byggeriet.

Klageren har påstået frifindelse mod betaling af 344.105 kr.

2. Klageren har påstået indklagede tilpligtet at betale 341.966,86 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.

Indklagede har påstået frifindelse for denne påstand.

3. Klageren har påstået indklagede tilpligtet at anerkende, at afhjælpningsfristen for å-gården er udløbet den 15. februar 1989 og at nedskrive de stillede entreprisegarantier tilsvarende.

Indklagede har påstået fristen fastsat til den 1. juni 1989.

Parterne har tilkendegivet, at man er enige om de talmæssige beregninger.

1. Vedrørende spørgsmålet om dagbøder

Indklagede har specificeret dagbodskravet vedrørende de enkelte byggerier således

æ-ægården 462.888 kr. ---------------- å-gården 3.334.000 kr. y-gården 570.003 kr. --------------- ialt 4.366.891 kr. ---------------

Klageren har bestridt, at der foreligger forsinkelse med hensyn til lejlighederne, idet beboerne faktisk flyttede ind til de aftalte tider. Derimod erkendes det, at der foreligger en forsinkelse med hensyn til fælleshusene på henholdsvis 32 dage, 88 dage og 91 dage. Imidlertid har klageren krav på tidsfristforlængelse på grund af vejrlig med 30 arbejdsdage svarende til 42 kalenderdage i æ-gården, 20 arbejdsdage svarende til 28 kalenderdage i å-gårdens boliger, 25 arbejdsdage svarende til 35 kalenderdage for å-gårdens fælleshus og 30 arbejdsdage svarende til 42 kalenderdage i y-gården. Herefter bortfalder dagbod for æ-gården, medens det erkendes, at der skal betales dagbod for fælleshuset i å-gården for 60 dage og for fælleshuset i y-gården for 49 dage. Disse beløb har klageren opgjort til henholdsvis 243.900 kr. og 100.205 kr. eller ialt 344.105 kr.

Indklagede har bestridt, at klageren har krav på forlængelse af fristen på grund af vejrlig.

Voldgiftsretten skal udtale

Det er i fællesbetingelserne fastsat, at der kun kan blive tale om forlængelse af tidsfristerne, såfremt der forekommer helt usædvanlige vejrsituationer. Den af klageren krævede tidsfristforlængelse på 30 dage vedrører 12 dage for vinteren 1985/86 og 18 dage for vinteren 1986/87. Voldgiftsretten finder på grundlag af de foreliggende oplysninger, at der både i vinteren 1985/86 og 1986/87 er forekommet så helt usædvanlige vejrsituationer, at der principielt må gives klageren ret til tidsfristforlængelse.

Entreprisekontrakterne vedrørende de tre byggerier er imidlertid først indgået den 1. juli 1986, og den hovedtidsplan, som klageren i henhold til aftalerne skulle udarbejde, er dateret den 12. marts 1986 med ændringer af 11. august 1986, uden at klageren har taget forbehold om tidsfristforlængelse på grund af vejrlig i vinteren 1985/86. Herefter kan klageren ikke nu gøre krav på forlængelse af tidsfristen for denne periode. Der kan derfor højst gives klageren en tidsfristforlængelse på 18 arbejdsdage svarende til 25 kalenderdage for æ-gården og y-gården og 13 arbejdsdage svarende til 18 kalenderdage for å-gårdens fælleshus.

Om dagbod var det aftalt, at der skulle betales en dagbod pr. kalenderdag beregnet på nærmere angiven måde, såfremt byggeriet ikke var færdigt til indflytning til de angivne tider. Det var endvidere fastsat, at der også efter overdragelsen af de enkelte boliger vil blive fastsat en frist til afhjælpning af eventuelle mangler. Blev mangler ikke afhjulpet inden den fastsatte frist, træder foranstaltninger efter AB 72, § 21, stk. 4 i kraft.

Indflytning i lejlighederne i å-gården var i kontrakten aftalt til henholdsvis den 1. og den 15. februar 1987. Disse datoer var fastsat af klageren. Indflytningen skete også på disse datoer, men lejlighederne var behæftet med et betydeligt antal mangler. Beregningen af dagbod er knyttet til tidspunktet for indflytning i lejlighederne ikke til afleveringen. Da det drejer sig om lejligheder til udlejning, må det kunne forlanges, at lejlighederne er i rimelig stand. Selv om de enkelte mangler i det væsentlige har været af underordnet betydning nærmest af kosmetisk karakter, findes de dog at have et så betydeligt omfang, at lejerne ikke har været forpligtet til at affinde sig hermed. Lejerne har da også stillet krav om huslejenedsættelse, hvilket indklagede i et vist omfang har set sig nødsaget til at imødekomme. Indklagede findes derfor at have krav på dagbod.

Med hensyn til beregning af dagbøderne bemærkes, at dette byggeri ifølge referat af byggemødet den 10. december 1986 var lukket denne dag. Klageren kan derfor ikke gøre krav på tidsfristforlængelse på grund af vejrliget i vinteren 1986/87.

Voldgiftsretten finder, at nogle af de mangler, som er optaget på den oprindelige mangelsliste, på grund af deres karakter og vanskelighederne ved nøjagtigt at fastslå, hvad der var tilsagt eller med rette kunne forventes af indklagede i henseende til detaljer, vanskeligt kan betegnes som mangler. Hertil kommer, at voldgiftsretten ikke på det foreliggende grundlag ser sig i stand til at fastslå, i hvilket omfang de på den senere liste opførte mangler er mangler fra den tidligere liste, som ikke er udbedret, senere konstaterede mangler eller skader opstået efter indflytningen. Voldgiftsretten er derfor nødsaget til at fastsætte dagbod vedrørende lejlighederne i å-gården efter et skøn. Det lægges herefter til grund, at lejlighederne var behæftet med mangler, hvis udbedring ville have krævet ca. 3 uger, hvis lejlighederne havde været ubeboet. På dette grundlag fastsætter voldgiftsretten dagboden vedrørende denne del af byggeriet til 834.594 kr.

Indflytningen i lejlighederne i æ-gården og y-gården var aftalt henholdsvis til perioden 1. maj til juni 1987 og perioden 1. juni til 1. juli 1987. Indflytningen i disse lejligheder blev udsat i 14 dage. Indklagedes beregning af dagbod for disse byggerier svarer i det store og hele til 14 dage. Da klageren imidlertid efter det foran anførte har haft krav på en tidsfristforlængelse på 18 dage svarende til 25 kalenderdage, bliver der ikke spørgsmål om dagbod for forsinkelse med lejlighederne i disse byggerier.

Vedrørende fælleshuse har klageren erkendt at skulle betale dagbøder på ialt 344.105 kr.

Efter de af klageren erkendte forsinkelser og det foran anførte om fristforlængelse finder voldgiftsretten, at dagbøderne for fælleshusene bør beregnes således

æ-gården 7 dage 25.788 kr. å-gården 70 dage 218.153 kr. y-gården 66 dage 266.970 kr. ------------ ialt 510.911 kr. ------------ Indklagedes dagbodskrav udgør herefter: Vedrørende lejligheder i å-gården 834.594 kr. Vedrørende fælleshusene 510.911 kr. ------------ ialt 1.345.505 kr. -------------

der betales med sædvanlige procesrenter fra den 25. februar 1988.

2. Vedrørende klagers rentekrav

Klagers krav vedrører renter af de tilbageholdte dagbøder. Der gives klager medhold i, at han er berettiget til renter i det omfang, indklagede har tilbageholdt betaling i videre omfang end berettiget. Da voldgiftsretten nu giver indklagede ret til dagbøder i væsentligt større omfang end af klageren erkendt, bliver klagers beregning, mod hvilken indklagede ikke har gjort indsigelse, forkert. Da omberegningen ikke på det foreliggende grundlag kan foretages af voldgiftsretten, overlades den ændrede beregning foreløbig til klageren.

3. Vedrørende afhjælpningsperioden

I mangel af andre oplysninger forlænges afhjælpningsperioden for å-gården i overensstemmelse med beregningen af dagbøder med 3 uger, således at den er udløbet den 7. marts 1989.

4. Omkostninger

Idet bemærkes, at indklagede har afholdt udgifterne til skøn, bestemmes, at hver part bærer sine omkostninger, medens klager betaler 1/3 og indklagede 2/3 af udgifterne til sagens behandling ved voldgiftsretten.

T H I B E S T E M M E S

Klageren, K, skal til indklagede, A Boligselskab, betale 1.345.505 kr. med sædvanlige procesrenter fra den 25. februar 1988.

Afhjælpningsperioden for å-gården fastsættes til udløb den 7. marts 1989.

Hver part bærer sine omkostninger.

Klager skal betale 1/3 og indklagede 2/3 af udgifterne til sagens behandling ved voldgiftsretten.

Kendelsen opfyldes senest 14 dage fra dens modtagelse.

København, den 4. juli 1989

Per Dibbern Johansen

Johannes Bangert

J.E. Ahrensbach

P.v.c.

Charlotte Fabricius

Udtalt af Voldgiftsretten, at der principielt måtte gives hovedentreprenøren ret til tidsfristforlængelse, men ikke for perioden inden entreprisekontrakternes indgåelse og hovedtidsplanens udarbejdelse, idet der deri ikke toges forbehold om tidsfristforlængelse pga vejrliget i vinteren forinden. Endvidere fandtes det, at bygherren havde krav på dagbod, fordi beregning af dagbod var knyttet til tidspunktet for indflytningen og lejlighederne på nævnte tidspunkt var behæftet med et betydeligt antal mangler. Da det drejede sig om lejligheder til udlejning, måtte det kunne forlanges, at lejlighederne var i rimelig stand. Bygherren havde i et vist omfang set sig nødsaget til at imødekomme lejernes krav om huslejenedsættelse. Endelig fandtes det, at hovedentreprenøren var berettiget til renter af de tilbageholdte dagbøder i det omfang, bygherren havde tilbageholdt betaling i videre omfang end berettiget.