Tvist om betaling af udgifter ved afspærring af fortov mm. og fastgørelse af tagsten med tagstensbindere. (* 1)

Tvist om betaling af udgifter ved afspærring af fortov mm. og fastgørelse af tagsten med tagstensbindere. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 2332

K Boligforening, afd. 58 mod

1. Arkitekt A m.a.a. og

2.B A/S

I tiden fra august 1983 til 1985 fik klagerne, K Boligforening, afdeling 58, opført et bygningskompleks på hjørnet af x-vej og y-gade i z-by. Komplekset bestod bl.a. af 4-etagers beboelsesejendomme med ialt ca. 300 lejligheder.

Bebyggelsen blev projekteret af indklagede 1, arkitekt A m.a.a., og opførelsen blev udført af indklagede 2, B A/S.

Et års tid efter byggeriets aflevering skete der for første gang nedfald af tagsten, og i den kommende tid forekom der gentagne gange nedfald af tagsten på fortov og gårdsplads. Da disse tagstensnedfald frembød betydelig risiko for alvorlige personskader, lod boligforeningen fra september måned 1986 udføre afspærring på fortove og gårdsplads og fastgørelse af tagstenene på en sikrere måde.

Der er derefter opstået en tvist mellem sagens parter om betalingen af udgifterne ved disse foranstaltninger, og ved et klageskrift af 7. januar 1988 har boligforeningen indbragt tvisten for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret. Voldgiftsretten har bestået af murermester Per Andersen, arkitekt m.a.a. Erik Jørgensen og et formandsskab bestående af højesteretsdommerne H. Funch Jensen, Palle Kiil og Erik Bjerregaard med sidstnævnte for formand.

Boligforeningen har nedlagt påstand om principalt, at de indklagede, arkitekt A og B A/S, tilpligtes i et nærmere af voldgiftsretten fastsat forhold at betale ialt 1.543.154 kr. 12 øre til foreningen mod sædvanlig procesrente fra den 7. januar 1988, til betaling sker og subsidiært at de indklagede tilpligtes at betale et mindre af voldgiftsretten fastsat beløb.

De indklagede har begge påstået frifindelse.

Boligforeningen underskrev den 2. februar 1983 en kontrakt med arkitekt A om udførelsen af arkitektarbejdet. Kontrakten omfattede ikke tilsyn med opførelsen af bygningerne, idet denne opgave var overdraget til Tilsynsselskabet C.

Ved en entreprisekontrakt af 14. juli 1983 påtog B A/S sig at opføre bygningerne som hovedentreprenør for en entreprisesum på 94.427.424kr. eksl. moms.

Ifølge den af arkitekt A udarbejdede beskrivelse skal der oplægges et undertag. Om tagstensarbejder er bl.a. anført

»Materialer

Tagsten som Frederiksholms Teglværkers vingetagsten, rød.

Oplægning af tagsten

Taghældningen er 45 grader.

Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmelse med teglværkets anvisninger og murerfagets byggeblad nr. 27, marts 1983.

Tagsten skal fastgøres til lægte for hver 4. sten, jævnt fordelt over tagfladen.

Langs gavle, tagfod og lignende skal samtlige fastgøres med U-kroge.«

I murerfagets byggeblad nr. 27 udtales

»Af hensyn til tagfladens tæthed, holdbarhed og udseende skal følgende regler nøje overholdes

På vandtæt undertag kan alle tagstenstyper anvendes.

Lægtningen skal udføres plan med mindst 38 x 56 mm lægter og med ensartet korrekt lægteafstand. Denne samt dækbredden opgives af teglværket.

Tagsten oplægges fra højre mod vestre, og tagfladen opmærkes f.eks. for hver 3. lodrette række. Stenene rettes ind efter snor eller bræt.

Hver 5. sten skal bindes. De bundne sten skal være jævnt fordelt over tagfladen. Herudover skal alle sten bindes i nederste skifte (ved tagrende) og i yderste række (ved gavl). På tage med særlig udsat beliggenhed bør erfaringsmæssigt flere sten bindes. Til binding af tagsten på undertag bruges specielle bindere (se side 3, fig. 5). Til binding af tagsten ved understrøgne tegltage kan anvendes kramper, klemmer eller tagstensbindere.«

Fig. 5 på side 3 viser den særlige tagstensbinder. Fig. 6 på side 3 viser fastgørelse af vingetagsten på tage med undertag ved hjælp af kramper, der fastholder tagstenene i deres overkant. Det er på side 3 anført: »Den nyudviklede tagstensbinder (se fig. 5) fastholder stenen forneden, hvilket er en fordel af hensyn til vindpåvirkning.«

Det første byggemøde blev afholdt den 10. august 1983, og i mødet deltog bl.a. repræsentanter fra arkitekt A og Tilsynsselskabet C. I mødereferatet er anført:»B meddelte, at prøve på facade og tagsten var forelagt og godkendt af arkitekt.

Tagsten fra Højslev Teglværk.«

Røde vingetagsten fra de to teglværker har følgende specifikationer

længde lægte- dæk- antal vægt afstand bredde pr. m2 pr. m2 Frederiksholm 37,0 31,4 20,5 15,5 34 Højslev 41,1 37,5 21,5 12,5 39

Beslutningen om at anvende Højslev tagsten førte ikke til, at arkitekt A's beskrivelse og tegninger blev ændret.

I referatet af et møde den 10. april 1986 mellem boligforeningen og arkitekt A er anført: »Tagstenene giver stadigvæk problemer, når det blæser, selv om de ikke falder ned, løsner de sig, især ved overlæggene.« Der var på mødet enighed om at iværksætte nogle undersøgelser. Mødedeltagerne beså derefter tagene med en stærk kikkert, og de konstaterede da en enkelt skade, som var så alvorlig, at boligforeningen straks måtte rekvirere en murermester til at gøre stenene fast.

A/S D Teglværker, gennem hvilket selskab Højslev tagstenene var indkøbt, har i en skrivelse af 16. juni 1986 bl.a. udtalt

»Vedrørende y-gade K, afd. 58

Undertegnede med flere har den 9. ds. afholdt møde på ovenstående byggeadresse.

Mødet var ønsket på grund af fortsatte problemer med teglstenenes tendens til opbladning ved vindpåvirkninger.

Murerfagets byggeblad nr. 27 (oplægningsvejledning for tegltage) foreskriver følgende

Hver 5. sten skal bindes, jævnt fordelt over hele tagfladen.

På tage med særlig udsat beliggenhed bør erfaringsmæssigt flere sten bindes.

Til binding af tagsten på undertag bruges specielle bindere.

De til tagstenene anvendte nakkekramper kan korrekt monteret kun løse et problem, nemlig at forhindre tagstenene i at bevæge sig i tagets faldretning.

De lange tagsten og den korte del af krampen kan erfaringsmæssigt ikke bidrage tilstrækkeligt til at fastholde stenene ved »omdrejningspunktet«. De meget kraftige turbulente vinde, der erfaringsmæssigt er på sammensatte tagkonstruktioner, vil i ekstreme tilfælde få tagstenene til at bevæge sig sidevejs på tagfladen.

Den anvendte nakkekrampe må betegnes som uegnet til at løse sit formål i en så given situation.

Som et minimum burde der være anvendt en såkaldt J.P. binder, der fastholder tagstenene på midten, derved flyttes tagstenenes omdrejningspunkt.

Dette minimumskrav er udelukkende formuleret ud fra egne erfaringer, der ligger derfor heri, en meget stor tro på, at denne fastgørelsesmetode vil være mere effektiv overfor de skadevoldende vindpåvirkninger, når der som her er anvendt en meget lang tagsten.'

Problemet med tagstenene blev yderligere drøftet på et par møder i juni og august 1986, og den 23. september 1986 begærede boligforeningen udmeldt syns- og skønsmænd.

De udmeldte syns- og skønsmænd, arkitekt m.a.a. Henning Graversen og ingeniør m.a.i. Jørn Buch Andersen, har i skønserklæringer af 23. marts 1987, 26. maj 1987 og 21. oktober 1988 besvaret en række spørgsmål fra parterne.

I svar 1 er bl.a. anført, at det ved en besigtigelse den 6. oktober 1986 blev konstateret, at et mindre antal tagsten manglede ved gavle, og at det samtidigt blev oplyst, at ca. 50 tagsten var faldet ned efter en kraftig blæst den 20. september 1986. Det var skønsmændenes opfattelse, at der stadig var risiko for nedfald ved tilsvarende eller kraftigere blæst.

Skønsmændene har videre bl.a. udtalt i svar 3

»Det skønnes at være den almindelige projekteringspraksis, at den endelige lægteafstand aftales efter en oplægningsprøve, samt at tegningerne ikke revideres, medmindre den endelige lægteafstand får indflydelse på tilstødende detaljer i tagkonstruktionen.

Det skønnes almindeligt, at de projekterende angiver, hvorledes tagsten fastgøres/bindes.

Det skønnes almindeligt, at fastgørelsesmåden af tagstenene aftales i samarbejde med teglværket. På det her omhandlede tidspunkt for projektering var Højslevs nyudviklede binder et alternativ til andre fastgørelsesmåder og således ikke betragtet som en afløser, der burde bruges.« i svar 5

»Det skønnes, at såvel projektet som udførelsen har været i overensstemmelse med gældende normer m.v. vedrørende sikkerhed for nedfald af tagsten.«

i svar 6

»Den valgte metode for afhjælpning med både kramper og bindere må betegnes som givende størst mulig sikkerhed mod nedfald.

Det fremlagte tilbud på 990.000 kroner eksklusive moms skønnes at være af rimelig størrelse.«

i svar 8

»Den oplagte tagsten skønnes at være ca. kr. 23,00 eksklusive moms billigere pr. m2 end den oprindeligt beskrevne tagsten.«

i svar 10

»Skønsmændene har kendskab til, at der har været eksempler på, at den »store« Højslev tagsten ved kraftig vindpåvirkning er blevet tvunget ud af korrekt placering, men er ikke bekendte med nedfald.

Det skønnes derfor muligt, at årsagen til problemerne er tagstenenes størrelse, mindre overlæg og fastgørelsen med kramper.

Skønsmændene er ikke bekendt med undersøgelser, der kan belyse spørgsmålet, om det er tagstenens størrelse/form, fastgørelsen eller bygningens placering, der er årsagen til, at der en gang imellem er opstået problemer.

Det kan bemærkes, at der i den seneste vejledning for omhandlede tagsten stadig nævnes både bindere og kramper.'

og i svar 12

»Producenterne har oplyst følgende

Højslev-tagstenen har været i produktion siden 1982-83, og efter 1984 har den årlige produktion været ca. 1. mill. stk. af omhandlede »store model«.

Frederiksholm-tagstenen har været i produktion siden 1912 med en årlig produktion de senere år på 1 mill. stk. Af andre tilsvarende vingetegl menes der at være procuceret i alt ca. 18 mill. stk. årligt.

Ovennævnte antal er inklusive mængderne til eksport.

Skønsmændene har ikke fundet materiale, der kan belyse erfaringen med Højslev vingetegl fæstnet alene med kramper.'

Udbedringsarbejdet var allerede påbegyndt ved besigtigelsen den 6. oktober 1986. Arbejdet blev udført af B A/S som lavestbydende ved en licitation med et tilbud på 990.000 kr. ekskl. moms. Ved udbedringen blev samtlige tagsten med undtagelse af det nederste skifte fastgjort med såvel nakkekramper som tagstensbindere. B A/S havde telefonisk tilbudt følgende dekorter

a) Dekort for udeladelse af alle nakkekramper med undtagelse af kramperne til fastholdelse af nederste skifte 55.000 kr. ekskl. moms.

b) Dekort for udeladelse af 50% af tagstensbinderne 25.000 kr. ekskl. moms.

Boligforeningens krav er opgjort således

Tømererarbejde (udgift til etablering af afspærringen) 287.824,33 kr. entreprenørarbejde (udgiften til fastgørelsen af tagstenene) 1.212.070,00 kr. ingeniørhonorar (udgift til teknisk bistand ved udbedringen) 43.259,79 kr. ---------------- ialt inkl. moms 1.543.154,12 kr. ----------------

For voldgiftsretten er forklaringer afgivet af skønsmanden, ingeniør m.a.i. Jørn Buch Andersen, afdelingskasserer i boligforeningens afdeling 58 E, indklagede arkitekt A og af ingeniør F fra B A/S. Skønsmanden, arkitekt m.a.a. Henning Graversen, er afgået ved døden.

Jørn Buch Andersen har vedstået skønserklæringen og har forklaret, at skønsmændene rådspurgte både Frederiksholms og Højslev teglværker, som ikke helt klart udtalte, at der skulle bruges bindere. Men efter byggeblad nr. 27 skal tagsten på tage med undertag fastgøres med specielle bindere. Der blev til taget anvendt en hel ny produktion af tagsten, som man ikke havde erfaringer med.

E har forklaret, at tagsten er faldet ned ved mere end 10 forskellige lejligheder og både til gade og gårdsiden. Det største nedfald var på omkring 40 sten.

F har forklaret, at forslaget om at benytte Højslev tagstenene kom fra den murermester, der var underentreprenør. Han har kun været med til at fastgøre tagsten med kramper og kendte ikke andre metoder. Så vidt det er ham bekendt, er teglværket ikke blevet rådspurgt.

Boligforeningen har til støtte for sin påstand anført, at nedfaldet af tagsten på gade og gårdsplads frembød en betydelig risiko for alvorlige personskader, og at det derfor var nødvendigt for foreningen at træffe hurtige og sikre foranstaltninger. Hovedårsagen til nedfaldet har været, at de ny og længere tagsten alene blev fastgjort med nakkekramper og ikke med de bindere, som teglværket anbefalede.

Ifølge skønsmændenes svar på spørgsmål 3 er det almindeligt, at de projekterende angiver, hvorledes tagsten fastgøres/bindes. Arkitekt A burde ved godkendelsen af de ny Højslev tagsten have overvejet fastgørelsen af de længere sten og have rettet forespørgsel til teglværket herom med henblik på at foreskrive fastgørelsesmåden i beskrivelsen. Ved at have forsømt dette, har arkitekten pådraget sig et medansvar.

B A/S er også ansvarlige. Ifølge arkitektens beskrivelse skulle tagstenene oplægges i nøje overensstemmelse med teglværkets anvisninger og murerfagets byggeblad nr. 27. Teglværket blev imidlertid ikke rådspurgt, og det ville have anbefalet brug af bindere. Ifølge byggeblad nr. 27, som er en del af kontraktsgrundlaget, skal tagsten på tage med undertag fastgøres med specielle bindere, og dette krav er ikke opfyldt ved brugen af nakkebindere.

Arkitekt A har anført, at han kun har udført projektet for byggeriet. Ifølge skønsmændenes svar 5 har projektet været i overensstemmelse med gældende normer m.v. vedrørende sikkerhed for nedfald af tagsten. Den udarbejdede beskrivelse pålægger entreprenøren at oplægge tagstenene i nøje overensstemmelse med teglværkets anvisninger og murerfagets byggeblad nr. 27. At disse klare anvisninger ikke blev fulgt, kan ikke lægges arkitekten, der ikke førte tilsyn med opførelsen af husene, til last, og der intet ansvarsgrundlag for ham.

Subsidiært har arkitekt A påstået kravet nedsat bl.a. under henvisning til, at fastgørelsen af alle tagsten med både kramper og bindere går videre end fornødent for at sikre mod nedfald, og at udgifterne til afspærring og teknisk bistand har været meget store.

B A/S har anført, at valget af Højslev tagstenene var kendt af bygherren, og at selskabet havde grund til at tro, at bygherren og hans tilsyn havde godkendt valget. Højslev tagstenene er røde vingetagsten »som Frederiksholms Teglværkers vingetagsten, rød«, og efter skønsmændenes svar 5 har udførelsen været i overensstemmelse med gældende normer. Det var på opførelsestidspunktet almindeligt at bruge nakkekramper til fastgørelse af Højslev tagstenene, og ingen tænkte på, at der kunne være risiko derved. At man siden 1983 har indhøstet ny erfaringer om risiko for nedfald, kan ikke føre til ansvar. I murerfagets byggeblad nr. 33 fra marts 1987 har man for tage af vingetagsten med undertag alene anbefalet fastgørelse med tagstensbindere, men ikke foreskrevet det som et krav. Der er således intet at bebrejde entreprenøren.

B A/S har ligesom arkitekt A subsidiært påstået boligforeningens erstatningskrav nedsat.

Voldgiftsretten skal udtale

Retten er enig med boligforeningen i, at hovedårsagen til tagstensnedfaldene er, at fastgørelsen af de nye og længere Højslev tagsten, der også havde 2 cm kortere overlæg end Frederiksholms Teglværks røde vingetagsten, blev foretaget med nakkekramper i stenenes overkant og ikke med tagstensbindere, der fastholder stenene midt på deres flader.

Da arkitekt A godkendte anvendelsen af de ny Højslev tagsten, kunne han nok have haft anledning til at overveje fastgørelsesmåden og forespørge teglværket derom. Men da det ved beskrivelsens henvisning til byggeblad nr. 27 er foreskrevet, at der til binding af tagsten på undertag skal bruges de på fig. 5 viste specielle tagstensbindere, findes der ikke af arkitekten at være begået nogen fejl, der kan medføre erstatningsansvar. Arkitekt A frifindes derfor.

B A/S er som hovedentreprenør ansvarlig for, at tagstenene blev oplagt i overensstemmelse med projektet. Voldgiftsretten finder som anført, at dette ikke har været tilfældet, idet den i byggeblad nr. 27 anviste fremgangsmåde med fastgørelse af tagstenene ved særlige bindere ikke er blevet fulgt. Hvis entreprenørerne havde været i tvivl om forståelsen af denne anvisning, burde de have rådspurgt teglværket som foreskrevet i beskrivelsen. I skønsmændenes svar 5 er det vel udtalt, at udførelsen har været i overensstemmelse med gældende normer m.v., men skønsmanden, ingeniør Buch Andersen, har for voldgiftsretten forklaret, at anvisningen i byggeblad nr. 27 ikke er blevet fulgt. Det er voldgiftsrettens bedømmelse, at B A/S er ansvarlig for skaderne ved ikke at have fulgt projektets anvisninger.

Fastgørelsen af alle tagsten med både nakkekramper og tagstensbindere går videre end nødvendigt for at sikre mod tagstensnedfald og videre end boligforeningen kunne kræve efter projektet. Herefter og da udgifterne til afspærringer og teknisk bistand findes at have været for store, fastsætter voldgiftsretten erstatningsbeløbet, som B A/S skal betale, til 1.300.000 kr. inkl. moms med sædvanlige procesrenter fra den 7. januar 1988.

Med hensyn til sagens omkostninger forholdes som nedenfor anført.

T H I B E S T E M M E S

Arkitekt m.a.a. A frifindes i denne sag. B A/S skal til K, boligforening, afdeling 59, betale 1.300.000 kr. inkl. moms med sædvanlige procesrenter fra den 7. januar 1988, til betaling sker.

I forholdet mellem boligforeningen og arkitekt A skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part.

B A/S skal til boligforeningen betale 75.000 kr. i sagsomkostninger.

Udgifterne ved voldgiftsrettens behandling af sagen skal betales af B A/S.

Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.

København, den 4. juli 1989

H. Funch Jensen

Erik Bjerregaard

Palle Kiil

Per Andersen

Erik Jørgensen

P.v.c.

Per Helwigh

Efter byggeriets aflevering skete der nedfald af tagsten på fortov m.m. Boligforeningen lod udføre afspærring og fastgørelse af tagstenene med tagstensbindere. Voldgiftsretten fandt hovedentreprenøren ansvarlig for skaderne, fordi tagstenene ikke blev oplagt i overensstemmelse med projektets anvisninger, især den i byggeblad nr. 27 anviste fremgangsmåde med fastgørelse af tagsten ved særlige bindere. I tilfælde af tvivl burde man have rådspurgt teglværket som foreskrevet i beskrivelsen. Arkitekten frifandtes, idet der ved henvisning til byggeblad nr. 27 var foreskrevet brug af tagstensbindere.